Styrk dine kompetencer indenfor dataindsamling og analyse
Voxmeter
Styrk dine kompetencer indenfor
dataindsamling og analyse
Er du vores nye metodestærke og velformulerede praktikant?
Brænder du for kvantitativ og/eller kvalitativ dataindsamling og analyse? Er du god til at formulere dig på skrift? Drømmer du om at snuse til et job i konsulentbranchen? Så er du måske vores kommende praktikant.
Hvad tilbyder vi?
Som praktikant hos Voxmeter, vil du få mulighed for at opleve livet som konsulent. Vi tilbyder et spændende og udfordrende praktikforløb, hvor du får de bedste muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt i et inkluderende arbejdsmiljø.
Du vil være en del af hele projektprocesser – fra start til slut. Det involverer kundekontakt, analysedesign, metodevalg, dataindsamling, analyse og afrapportering. Du vil få ansvaret for mindre projekter og være projektassistent på større.
Vi lægger stor vægt på at sikre kvalitet i alle dele af analyseprocessen – i udarbejdelsen af spørgeskemaer og interviewguides, i dataindsamlingsprocessen, analysefasen og i afrapporteringen. Du vil derfor blive udfordret fagligt.
Vi lægger også stor vægt på oplæring. Det betyder, at du ikke behøver at kunne alt, når du starter, men du skal have mod på at lære nyt og være parat til at tage imod konstruktiv kritik. Og så er det vigtigt at du tør sige højt, når der er noget du har brug for hjælp til.
Du vil gennem hele praktikforløbet have tilknyttet en fast mentor, som du vil arbejde tæt sammen med. Mentoren er med til at sikre din faglige udvikling, men selvfølgelig også, at du føler dig tryg hele vejen igennem.
Du vil blive en del af en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi kan lide at have det sjovt sammen. Derfor spiser vi frokost sammen hver dag, ligesom vi har fredagsbar minimum hver måned.
Hvad søger vi?
Vi søger en praktikant, som brænder for at arbejde med undersøgelser og analyser, og som gerne vil styrke sine metodiske, analytiske og formidlingsmæssige kompetencer. Vi ønsker en praktikant med stort gåpåmod, stærk ansvarsfølelse, mod på at lære nyt, godt overblik og evnen til at arbejde både struktureret og kreativt.
Vi forestiller os, at du er:
- i gang med en kandidat på en relevant uddannelse
- analytisk stærk og har erfaring med spørgeskemaer – gerne også med kvantitative metoder
- erfaren i Excel eller andre databehandlingsprogrammer
- god til at holde overblikket, struktureret og med et skarpt øje for kvalitet
- en solid skriftlig formidler
- ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt.
Voxmeter A/S blev grundlagt i 1997 og er en uafhængig, danskejet virksomhed. Voxmeter har hovedkontor i København og har haft programmeringsafdeling i Vietnam siden 2003. Vi beskæftiger ca. 30 ansatte samt 150 interviewere. Derudover har vi tætte samarbejdspartnere, både i Danmark og udlandet. I 2022, donerede Voxmeter 1.3 mio. kr. til et bredt udvalg af hjælpeorganisationer i Danmark.
Praktiske oplysninger
Praktikopholdet kan som udgangspunkt påbegyndes så snart det passer ind i din tidsplan.
Du vil modtage et mindre honorar undervejs i praktikperioden.
Lyder praktikstillingen som noget for dig, så udfør venligst følgende 2 trin:
1: Udfyld vores ansøgningsskema. Her får du yderligere indblik i arbejdsopgaverne. Og bedes skrive lidt om dig selv, afsluttende med et par opgaver. Det tager 20-30 minutter. Klik her for at starte skemaet.
2: Send dit cv til angivet ”Praktikophold” i emnefeltet.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til ovenstående e-mailadresse.
Tusind tak!
Se flere ledige stillinger
Læs mere her
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: