New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Praktikant til Marketing- og kommunikationsafdelingen i Meyers

Meyers



Drømmer du om en praktikplads inden for kommunikationsverdenen, der rimer på madkultur, velsmag og et stærkt værdigrundlag? Så er dine øjne landet på det helt rigtige opslag.

Til kommunikationsteamet i Meyers søger vi løbene praktikanter, der kan hjælpe os med at løfte en bred palette af opgaver inden for sfæren af tekstarbejde, PR, projektledelse, grafisk fremstilling og webredaktion.

Vi gør opmærksom på, at det er et løbende stillingsopslag og du vil derfor kun blive kontaktet, hvis der er en aktuel ledig praktikantstilling, som matcher dine kompetencer.

En vigtig del af holdet
I praktikperioden får du et bredt indblik i de forskellige arbejdsopgaver i afdelingen, og du lærer virksomhedens mange forretningsområder at kende. Vi har desuden en række større designmæssige og digitale udviklingsprojekter, som du får lov at være en del af i forhold til både udvikling og implementering.

Dine opgaver som praktikant vil afspejle det behov, der er for at understøtte afdelingens medarbejdere og forretning bedst muligt. Du får dog også selvstændige opgaver, som du får lov at drive mere på egen hånd, som er tilpasset dine kompetencer og ønsker ift. uddannelsesretning.

Opgaverne kan bl.a. andet være følgende – men vil være tilpasset dine specifikke kompetencer:

  • Udarbejdelse af indhold til nyhedsbreve, SoMe-annoncer (tekst og billede/video) mm.
  • Visualiseringer, grafik og arbejde i PowerPoint, InDesign, m.m.
  • Markedsføring af konkrete kampagner eller events
  • Webredaktionelle opgaver – opdatering af f.eks. opskrifter, nyheder, generel info
  • Community Management, besvarelse af kundehenvendelser på vores sociale platforme
  • Grafiske opgaver
  • Desk-research
  • Korrekturlæsning
  • Projektleder og tovholder på forskellige opgaver i afdelingen

Vi lægger stor vægt på, at du får opgaver inden for de områder, der interesserer og udvikler dig samt at dine opgaver er varierende igennem forløbet. Du vil få tildelt en erfaren mentor, der er din daglige kontaktperson, og som sammen med dig løbende følger op på din læringsproces gennem praktikforløbet.

Din profil

  • Du læser på overbygningen/kandidaten på en relevant videregående uddannelse (fx kommunikation, marketing, journalistik, design el.lign.) og er ambitiøs med dine studier.
  • Du har ideelt set lidt erfaring med ekstern kommunikation og markedsføring, men det er ikke et krav
  • Du har en god forståelse for de digitale medier, og har en holdning til, hvad der fungerer kommunikationsmæssigt i forskellige kanaler
  • Du skriver stilsikre tekster
  • Du har blik for den visuelle fremstilling
  • Du er selvsikker, tager initiativ, og er god til at holde styr på detaljerne
  • Du nyder at være en del af et hold, hvor din mening bliver hørt og brugt

Hos Meyers er vi passioneret og til tider en smule nørdede omkring mad, og det er en stor fordel, hvis du også med smil på læben kan huske din seneste store måltidsoplevelse eller allerede nu drømmer om den næste ret, du skal lave.

Når vi gennemgår ansøgernes profiler, lægger vi både vægt på personlighed og faglige resultater, herunder også karakterer, - men primært din motivation for at søge stillingen samt øvrige erfaringer. Samtidig ser vi på, hvordan vi opnår det bedste team med det, vi hver især er dygtige til.

Vi tilbyder
Marketing- og kommunikationsafdelingen består af syv medarbejdere som arbejder på tværs af PR, grafisk design, tekstforfatning, projektledelse mm, og du vil blive en integreret del af denne afdeling. Vi er bevidste om, at du som praktikant er her for at lære, og vi forsøger at sikre, at dit faglige udbytte bliver så stort som muligt ved at tilrettelægge et struktureret praktikforløb.

Praktikperioden kan aftales ift., hvad der passer med det specifikke skoleforløb. Noter gerne dine ønsker i ansøgningen.

Vi kigger på ansøgningerne løbende, så send allerede din ansøgning i dag.

Om Meyers
Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer og har i 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Med særlig omtanke for bæredygtighed, økologi, klima og gode arbejdsforhold opererer Meyers på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hver dag knokler vi for at gøre en forskel for mennesker i alle aldersgrupper og livssituationer gennem betingelsesløst værtskab og vedkommende måltider. Netop derfor opfordrer vi alle til at søge et job hos Meyers uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet, handicap og religion.

Marketingafdelingen hos Meyers har det overordnede ansvar for Meyers brandet specifikt på tværs af de forskellige forretningsenheder. Læs mere om Meyers her: www.meyers.dk

Såfremt du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kristina Sandager
[email protected]
Tlf.: +45 22 91 03 75

Ansøgningsfrist:
Løbende

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Meyers



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Meyers

Ny Vestergade 2, 5672 Broby

Vi har i mere end 25 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur, og opererer på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hovedaktiviteterne ligger inden for restaurations- og kantinedrift, catering, frugtavl, forædlingsvirksomhed, handel, teambuilding, forskning, formidling, uddannelse og rådgivning.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2552546//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT