New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Stud.jur. til vores Skat & Private Client-afdeling i Herning og København – DAHL Advokatpartnerselskab

DAHL Advokatpartnerselskab



Brænder du for juraen, kan du bidrage med godt humør, og har du lyst til et udfordrende studiejob, hvor du får lov til at arbejde selvstændigt med juridiske opgaver inden for skatte- og selskabsret? Så er det dig, vi har brug for på vores kontor i København eller Herning.

Hvem er DAHL?
Vi er et advokatfirma i vækst. Vi har en lang historie bag os og er i dag et af Danmarks største advokatfirmaer målrettet erhvervslivet. Hos DAHL er vi ca. 200 engagerede medarbejdere, der samarbejder og ses på tværs af vores fem lokationer, både ved faglige og sociale anledninger.

Vi tilbyder
…et spændende studiejob i en dynamisk virksomhed med flad struktur. Vores arbejdsmiljø er agilt, så der er ofte ikke langt fra tanke til handling. Du bliver derfor udfordret og får mulighed for at opbygge værdifuld juridisk erfaring og kommerciel indsigt. Som stud.jur. vil du opleve en stejl læringskurve, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med udfordrende juridiske opgaver og bliver en integreret del af teamet. Vi tager din udvikling og fremtid alvorligt.

Hos DAHL er vi glade for vores studerende, og glæden er gensidig. Vi rekrutterer nemlig størstedelen af vores advokatfuldmægtige blandt vores studerende. Vi har derfor stort fokus på at give vores studerende brugbare værktøjer, som styrker den fremtidige karriere. Til det har vi oprettet Stud.DAHL Academy, hvor du som studerende bliver undervist i de færdigheder, der kræves for at være studerende hos DAHL. I Stud.DAHL Academy tilbyder vi også specialesparring, både i forbindelse med valg af emne, råd og vejledning før og under specialeskrivning.

Konkrete opgaver du som stud.jur. løser i DAHL i Skat & Privat Client-afdelingen:

  • Besvare juridiske forespørgsler fra andre rådgivere
  • Medvirke til udførelsen af konkrete opgaveløsninger i samarbejde med vores jurister
  • Selvstændigt ansvar ifm. håndtering af sager for kunder
  • Omsætte jura fra teori til praksis

Hvem er du? Du…

  • har afsluttet din bachelor og har haft skatteret (et eller flere fag i skatteret) og gerne selskabsret på kandidaten og har et højt fagligt niveau
  • kan lide og brænder for faget skatteret
  • kan lide at arbejde selvstændigt og struktureret i tæt samarbejde med kolleger
  • brænder for at løse enhver opgave hurtigt, effektivt og korrekt
  • har en god energi, et stort drive og gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • har gode engelskkundskaber og kendskab til Microsoft Office-pakken
  • har evne og lyst til at arbejde med mange bolde i luften
  • har flair for tal
  • har et glimt i øjet og humoristisk sans

Vi forventer, du kan arbejde to dage om ugen (15 timer), men med mulighed for at arbejde mere i ferie og eksamensfrie perioder. Til gengæld tilbyder vi fleksibilitet i eksamensperioder.

Ansøgningsfrist og kontakt

Kan du se dig selv hos DAHL? Så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

Vi modtager kun ansøgninger gennem vores online rekrutteringssystem. Du skal derfor uploade din ansøgning, CV og karakterer (fra STX, bachelor og evt. foreløbige karakterer fra kandidaten) via vores hjemmeside. Ansøgningsfristen til stillingen er den 15. august 2024. Opstart vil være fra den 1. september 2024 eller den 1. februar 2025 og evt. før. Vi behandler ansøgninger løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

Vil du vide mere? Så er du velkommen til at kontakte HR-chef Manuela Munkholm på 29 13 35 68 eller læse mere på www.dahllaw.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
15. august 2024

Søg stillingen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DAHL Advokatpartnerselskab



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 August 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DAHL Advokatpartnerselskab

Hammerensgade 6, 3. sal, 1267 København K

We have right now no description of this company.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2567989//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT