New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Sygeplejerske søges til spændende stilling i højt specialiseret landsfunktion for døvepsykiatri

Region Hovedstaden



Drømmer du om at blive en dygtig psykiatrisk sygeplejerske, eller måske er du det allerede? Hos os har du tid til patienten og mulighed for at gøre en forskel, samtidig med at du udvikler dine personlige og faglige kompetencer.

I praksis har vi 2 specialer i ét stort afsnit. Vi deler fysiske rammer og hjælper hinanden med at passe afsnittes patienter, og de opgaver der følger med.

Højt specialiseret landsfunktion for døvepsykiatri er et tilbud til voksne døve, som har brug for psykiatrisk behandling. Højt specialiseret landsfunktion består af et åbent sengeafsnit med plads til 4 døgnindlagte patienter samt et ambulatorium, som har ca. 100 patienter tilknyttet. Du vil primært være tilknyttet sengeafsnittet, men vil have meget tæt samarbejde med ambulatoriet. Højt specialiseret landsfunktion modtager patienter fra hele Danmark og med alle diagnoser.

Hvordan kommunikerer vi med de døve? Vores døve patienter er tegnsprogsbrugere og vi har tegnsprogstolk ca. 20 timer ugentligt. Derudover kan nogle af de døve mundaflæse eller har CI. Har man ikke tegnsprogskompetencer er der mulighed for kurser i dette. Herudover er vi generelt opmærksomme på vores kropssprog og skriver også med vores patienter. Vi har også døve kollegaer ansat.

Foruden arbejdet i den højtspecialiserede landsfunktion for døvepsykiatri, vil du desuden skulle arbejde i Region Hovedstadens rehabiliteringsafsnit. Rehabiliteringsafsnittet består af et døgnafsnit med 12 sengepladser og et daghospital under opbygning med plads til 13 patienter. Afsnittet for rehabilitering er 6. maj 2024 fusioneret med et identisk afsnit fra Glostrup.

Vi håber, at ovenstående gør dig nysgerrig på os! Vi sender snart én kollega på barsel og én videre til et andet spændende speciale. Vi søger derfor én sygeplejerske til en fast stilling. Er du vores nye kollega?

Hvad tilbyder vi dig
Et godt arbejdsmiljø og høj trivsel er vi sammen ansvarlige for at bidrage til, det er fundamentet for at kunne levere behandling af høj kvalitet i en foranderlig hverdag. Et godt arbejdsmiljø og god trivsel er et prioriteret fokusområde i hverdagen på vores afsnit, hos os går medarbejdere glade på arbejde og er opmærksomme på hinanden og vores fælles trivsel.

Vi er en blandet medarbejdergruppe ift. alder, erfaring og uddannelse. Vi ser vores forskellighed som værende værdifuld i mødet med den psykiatriske patient, da vi tænker, at det styrker muligheden for at komme hele vejen rundt om patienten. Hos os har du muligheden for at bidrage med dine personlige og faglige kompetencer i mødet med den psykiatriske patient.

Vi tilbyder et tilrettelagt introduktionsforløb, hvor du får tilknyttet en mentor, som er en mere erfaren sygeplejerske i afdelingen. Mentorforløbet har til formål at skabe et lærings- og refleksionsrum, som kan bidrage til din personlige og faglige udvikling i afsnittet.

Hvem er du?
Du er sygeplejerske og har måske psykiatrisk erfaring. Det kan også være du er nyuddannet eller kommer fra somatikken. Måske har du bare lyst til at afprøve om psykiatrien kunne være noget for dig? Vigtigst er, at du brænder for at gøre en forskel for den psykiatriske patient.

Det kan være en fordel med kendskab til døves kultur, men det er ikke et krav. Du taler allerede tegnsprog, er måske døv eller som minimum indstillet på at lære tegnsprog.

Du har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt, og vil gerne være med til at skabe god trivsel og forbedringer i afdelingen, sammen med dine kollegaer og patienterne.

Er du blevet nysgerrig?
Ring til 38645012 for at høre mere om stillingen. Du kan spørge efter oversygeplejerske Jeannette From-Røgilds ([email protected]) eller assisterende afsnitsleder Britt Elkjær Rasmussen ([email protected]).

Du er meget velkommen til et uforpligtende besøg/snak, inden du sender din ansøgning, hvor du kan høre mere om os og vores tilbud.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer ugentligt i blandede vagter med arbejde hver 3-4 weekend.

Tiltrædelse 1. august 2024 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Ansøgningsprocedure
Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket her på siden, senest den 28.6.24.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 27-28.

Vil du vide mere?
Afsnittet er en del af Psykiatrisk Center Ballerup, som du kan læse mere om på vores hjemmeside. Vi har en fantastisk kantine, hvis spørger du os.

Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her eller læs og hør om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Maglevænget 2, 2750 Ballerup

Ansøgningsfrist: 28 Jun 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (28 June 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2588898//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT