New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper – Bliv en del af Trafikstyrelsens webredaktion

Trafikstyrelsen



Kunne du forestille dig at hjælpe med at implementere de løbende ændringer og rettelser, som skal til for at gøre vores mange hjemmesider bedre? Hvis ja, så kan du nu blive en del af holdet.

Trafikstyrelsen har 10 hjemmesider og subsites. Udover vores hovedsite, består vores webunivers blandt andet af droneregler.dk, minksekretariatet.dk og flypassager.dk. Som studentermedhjælper i webredaktionen bliver det din opgave at vedligeholde og udvikle sitet gennem vores CMS Go Basic. Hvis dette lyder som noget for dig, så fortsæt læsningen!

Din hverdag i Trafikstyrelsen
Trafikstyrelsens webredaktion er et skønt sted at arbejde, hvor der både er mulighed for at udvikle sine faglige kompetencer og plads til at tage en hyggelig snak med sine dejlige kolleger”.

Sådan siger én af vores nuværende studentermedhjælpere i webredaktionen, Kamille, om at arbejde her.

Udover Kamille består webredaktionen af Kasper og Mikkel, som du vil samarbejde tæt sammen med, når arbejdsopgaverne skal løses. Udover den daglige sparring med dem, vil du også få mulighed for løbende sparring med den resterende kommunikationsafdeling.

Du vil også få en grundig oplæring i hvordan vi arbejder med vores sites og vores CMS-system, GoBasic.

Udover den daglige drift af vores sites, vil du også med tiden komme med på større webprojekter. Det seneste år har vores studenter blandt andet været med til at redesigne eksisterende sites, kortlægge webindhold, analysere brugerdata og have ansvaret for vores ajourføringsprocesser.

Helt konkret består arbejdsopgaverne i at:

  • Implementere de løbende rettelser og opdateringer til web, som kommer fra fagkontorerne.
  • Afholde café-dage for vores fagkontorer i forbindelse med de kvartalsmæssige ajourføringsrunder for vores sites.
  • Løbende udvikling og analyse af vores mange sites.

Om dig
Som studentermedhjælper i Trafikstyrelsen er det et krav, at du er i gang med en videregående uddannelse. Vi ser gerne, at du er i starten af din uddannelse og har mindst 2 år tilbage af studiet. Vi fokuserer ikke så meget på, hvilken uddannelse du læser, dog ser vi gerne, at du:

  • Kan se dig selv som en del af et større team, hvor vi tager fælles ansvar for at komme i mål
  • Har mod på at lære nye IT-systemer og processer.
  • Kan arbejde systematisk og færdiggøre dine opgaver.
  • Har lyst og mod til at sparre med styrelsens mange fagmedarbejdere om redigering af webindhold.

Om os
Som studentermedhjælper i Webredaktionen, bliver du en del af Ledelsessekretariatet. Sekretariatet er et kontor, hvor du får kolleger som lægger vægt på, at vi skal have det sjovt i vores hverdag samtidig med, at vi søger de bedste løsninger for de opgaver, vi varetager. I sekretariatet er der blandt andet 6 studentermedhjælpere på tværs af HR/jura, Direktionssekretariatet og webredaktionen. Vi interesserer os for hinanden og har en uformel omgangstone samt har et aktivt socialt miljø med fælles frokost, fredagsbar, løbeklub, fodboldhold, deltagelse i DHL-stafet, sommerfest, julefrokost og ikke mindst en meget aktiv personaleforening.

Alt det med småt
Stillingen er gennemsnitligt på 15 timer pr. uge fordelt på to dage. Dette kan dog tilpasses alt efter arbejdsmængde og dine studieaktiviteter. Ansættelsen sker som studentermedhjælper efter HK-overenskomst.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i moderne byggeri centralt i København, med engagerede kolleger og fleksible mødetider, der rummer plads til studie, ferie og fritid.

Yderligere information
Du kan få mere at vide om stillingen hos kommunikationsmedarbejder, Jeppe Ørum, på tlf. 4178 0033.

For spørgsmål vedrørende personaleforhold kan du kontakte HR-partner, Sofie Kirkegaard, på tlf. 4178 0201.

Interesseret?
Vi tror på, at AI efterhånden har gjort den klassiske ansøgning overflødig. Så hvis vi har fanget din interesse, så kan du nøjes med at sende os dit CV via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk hurtigst muligt og senest søndag d. 28. juli klokken 23.59.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Afdeling:
Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København

Ansøgningsfrist: 28 Jul 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Trafikstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 28 July 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med arbejdsopgaver, der er placeret mellem det politiske niveau og branchens virksomheder.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2595761//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT