New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Student til arbejdet med politisk økonomi og finanslov i Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Social-, Bolig- og ældreministeriet



Student til arbejdet med politisk økonomi og finanslov i Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Har du lyst til at afprøve din viden og akademiske evner på Slotsholmen? Og har du lyst til at styrke dine kompetencer som embedsmand? I Social-, Bolig- og Ældreministeriets kontor for Koncernøkonomi søger vi studenter, der vil blive en integreret del af vores arbejde med udviklingen af centrale velfærdsområder.

Vi lægger vægt på, at du får ansvar og indflydelse på dine opgaver med tæt faglig sparring, så du udfordres fagligt og dine kompetencer bringes bedst muligt i spil. Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor det sociale sammenhold er stærkt, og hvor de faglige ambitioner er høje.

Studenteropgaverne
Som student i Koncernøkonomi vil din primære opgave være at bidrage til at vurdere de økonomiske konsekvenser af og sikre finansiering til nye politiske initiativer.

Som student vil du indgå i arbejdet med:

  • økonomisk konsekvensvurdering af nye politiske initiativer,
  • forberedelse af regeringsdrøftelser,
  • det tekniske arbejde med finansloven,
  • den løbende opfølgning på ministerområdets økonomi og
  • besvarelse af henvendelser fra pressen, organisationer og borgere.

Derudover vil du blive involveret i et eller flere strategiske udviklingsarbejder.

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du som minimum har færdiggjort 3. semester af din bacheloruddannelse. Det er vigtigt for arbejdet i vores kontor, at du har flair for tal og stærke analytiske kompetencer.

Det er derudover vigtigt for os, at du:

  • er en god formidler, både mundtligt og skriftligt,
  • tager ansvar, arbejder selvstændigt og sikrer fremdrift i dine opgaver,
  • har gode samarbejdsevner og
  • er imødekommende og engageret.

Koncernøkonomi som arbejdsplads
I Social-, Bolig- og Ældreministeriet arbejder vi for at skabe resultater for udsatte og ældre borgere i vores samfund. Ministeriet har det overordnede ansvar for social-, familierets-, bolig- og ældreområdet.

I Koncernøkonomi bidrager vi til at sætte den strategiske retning for politikudviklingen på ministerområdet. Vi vurderer de økonomiske konsekvenser af nye initiativer og forestår forhandlingerne med kommunerne. Vi koordinerer ministeriets samlede finanslovsbidrag, og vi er tæt involveret i en lang række af ministeriets centrale politiske initiativer, særligt i forhold til økonomi og styring. Vi håndterer således al økonomi med ekstern relation, mens ministeriets interne økonomi langt overvejende er henlagt til vores søsterkontor.

Vi har et godt sammenhold i kontoret, hvor vi hjælper hinanden. Vi prioriterer løbende sociale arrangementer og faglig udvikling.

Koncernøkonomi består af 10 akademisk uddannede medarbejdere, en kontorchef og to souschefer.

Ansættelse
Vi søger 1-2 studenter.

Du vil blive ansat som student efter HK-overenskomsten.

Du vil få din daglige gang centralt i København tæt på det politiske liv på Slotsholmen. Den ugentlige arbejdstid vil være 15 timer. Den konkrete arbejdstid tilrettelægges efter aftale. Der vil være fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder. Vi ønsker at besætte stillingen med henblik på opstart snarest muligt.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Sandra Puntervold (tlf. 21 16 16 88 eller mail: [email protected]). Det bemærkes, at mails og opkald ikke vil blive besvaret i perioden fra den 29. juni - 15. juli.
Søg
Du kan ansøge elektronisk via vores hjemmeside https://sm.dk/ministeriet/job, hvor du uploader ansøgning, CV, aktuelt karakterudskrift og eventuelt andre relevante dokumenter. Vi opfordrer dig til at anføre evt. frivilligt arbejde i dit CV.

Vi modtager ansøgninger til og med den 11. august 2024. Du vil blive bedt om at løse en opgave i forbindelse med første samtale.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Afdeling: Holmens Kanal 22, København K

Lokation: Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Ansøgningsfrist: 11 Aug 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Social-, Bolig- og ældreministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 August 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Social-, Bolig- og ældreministeriet

Holmens Kanal 22, 1060 København K

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2600410//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT