New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til FDM Forsikringer & Vejhjælp

FDM



Kommercielt interesseret studentermedhjælper til FDM Forsikringer og Vejhjælp
Leder du efter et studiejob, hvor du får ansvar og indblik i driften af et centralt forretningsområde i FDM? Hvor du får mulighed for at dygtiggøre dig i at strukturere, og analysere og arbejde kommercielt? Arbejdstiden vil være 10-15 timer om ugen med stor fleksibilitet i forhold til dit studie og eksamensperioder. Interesseret? Så er du måske vores nye studentermedhjælper. FDM Forsikringer og Vejhjælp er i stor udvikling og derfor søger vi lige nu en studentermedhjælper, der har lyst til at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver. Du vil have god mulighed for at dygtiggøre dig inden for en lang række discipliner, herunder; analysering af data, udarbejdelse af beslutningsoplæg og videreformidling.

Samtidig får du ansvar for egne opgaver og mindre projekter, ligesom du også skal hjælpe med ad-hoc opgaver for teamet og support til Områdechefen for Forsikring & Vejhjælp.

Du får dermed indblik i mange forskellige fagområder, og du vil få god sparring og have mulighed for at præge dine opgaver.

Dine opgaver
Dine opgaver er meget varierede og typisk vil du indgå i de aktuelle initiativer og projekter i afdelingen i tæt samarbejde med dine kollegaer. Herudover vil du skulle:

  • Udarbejde analyser til brug i beslutningsprocesser, projekter, m.m.
  • Lave konkurrentanalyser og holde øje med udviklingen på forsikrings- og vejhjælpsmarkedet
  • Udarbejde præsentationer og support til Områdechefen i Forsikring & Vejhjælp
  • Lede mindre projekter og procesforbedringer
  • Videreudvikle forretningsområdets faste rapporteringer
  • Opfølgning og koordinering af initiativer

Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående kommerciel uddannelse. Retningen betyder mindre, det vigtigste er, at du har lyst til at sætte din kompetencer i spil og lære nyt.

Vi forestiller os, at du er naturlig nysgerrig, er opsøgende og har lyst til at blive del af et team, som samarbejder bredt på tværs af afdelinger i FDM og med eksterne partnere fx Tryg og SOS. Derfor er det vigtigt, at du også er opsøgende og at du har lyst til at varetage forskellige opgaver med forskellige samarbejdspartnere og på tværs af organisationen.

Endelig forestiller vi os, at du har interesse og/eller relevant erfaring med nedenstående opgaver og arbejdsformer:

  • Analytisk stærk
  • Er vant til at arbejde i Excel og Power Point
  • Arbejder systematisk og struktureret
  • Arbejder selvstændigt og effektivt
  • Er detaljeorienteret og nysgerrig
  • Er mødestabil, ansvarsfuld og pligtopfyldende
  • Har flair for kommunikation
  • Har overblik og god til at prioritere dine opgaver

Om afdelingen
Som studentermedhjælper vil du være tilknyttet forretningsområdet Forsikring & Vejhjælp, men også løse opgaver på tværs af afdelingen Medlemskab og Produkter, som ud over Forsikring & Vejhjælp, består af FDM fordelsprogram, FDM Shop, FDM Strøm og ladeløsning, Juridisk og Teknisk rådgivning, Medlems- og kundeservice samt Back Office.

Det, at afdelingen Medlemskab og Produkter rummer så mange forskellige forretningsområder gør, at du vil skulle samarbejde bredt, og at du vil få indblik i mange forskellige fagområder med forskellige målsætninger og fokusområder.

Som del af Forsikring & Vejhjælp vil du have tre tættere kolleger som du kan sparre med, samt få feedback på opgaver og problemstillinger. Vi har fokus på et godt samarbejde med høj tillid og vi har en åben og ærlig dialog. Det mener vi, er med til at sikre kvalitet i opgaveløsningen, et godt samarbejde samt høj trivsel.

Læs mere: Sådan er FDM som arbejdsplads

Læs mere: Om de sociale aktiviteter i FDM

Læs mere: Ung i FDM | FDM

Om FDM

FDM varetager bilisternes interesser og arbejder for, at det er en positiv oplevelse at være bilist. Vores arbejde tager udgangspunkt i værdierne viden, troværdighed, aktiv holdning og dynamik. Vi er knap 300 medarbejdere fordelt på 26 adresser i hele landet.

FDM er, med mere end 278.000 husstande som medlemmer, Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation. FDM yder juridisk og teknisk bistand i sager om biler og trafik og varetager bilisternes interesse i trafik- og forbrugerpolitiske spørgsmål. FDM arbejder for at fremme trafiksikkerheden, og en del af dette arbejde foregår på internationalt plan i tæt samarbejde med de øvrige landes bilklubber. FDM driver desuden test og bilsyn, køretekniske anlæg, vejhjælp, forsikringsselskab og har rejsebureauer over hele Danmark.

Vi holder til i moderne, nyrenoverede lokaler tæt på Lyngbys centrum, hvor vi i lyse, åbne kontorer nyder godt af bl.a. kvalitetskaffe og vores køkken, der sørger for varieret mad til frokost.

Læs mere: Om job og karriere i FDM

Yderligere information
Vi forventer ansættelse hurtigst muligt og behandler ansøgningerne løbende, så vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Bemærk venligst, at vi kun modtager ansøgninger via den elektroniske ansøgningsformular.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Områdechef for Forsikring & Vejhjælp Jonas Paasch Liljedahl på tlf. +45 45 27 09 50 eller [email protected].

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning, som skal indeholde en motiveret ansøgning og CV.

Læs mere: Sådan er ansættelsesprocessen

Søg jobbet
Ansøg her: Kommercielt interesseret studentermedhjælper til FDM Forsikringer og Vejhjælp

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at FDM



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


FDM

Firskovvej 32, 2800 Kgs. Lyngby

FDM varetager bilisternes interesse og arbejder for, at det er en positiv oplevelse at være bilist. Vores arbejde tager udgangspunkt i værdierne viden, troværdighed, aktiv holdning og dynamik.

Workplace has right now 220 employees with higher educational background. In last periode they hired 15 candidates and 20 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2601891//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT