New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til webarbejde og administrative opgaver i Kontoret for Studieudvikling – Afd. for Uddannelse og Studerende

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



Kontoret for Studieudvikling, der en del af Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS), søger en dygtig og engageret studentermedhjælper til tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen har et omfang på i gennemsnit 10 timer om ugen.
Kontoret for Studieudvikling, der en del af Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS), søger en dygtig og engageret studentermedhjælper til tiltrædelse hurtigst muligt. Stillingen har et omfang på i gennemsnit 10 timer om ugen. Vi afstemmer løbende arbejdstid, så du kan arbejde mere, når det passer dig - og fx arbejde mindre i eksamenstiden.

Som studentermedhjælper vil du skulle hjælpe kontorets medarbejdere i deres opgaver, der blandt andet omfatter sekretariatsbetjening, kvalitetssikring og -udvikling og administrativt arbejde inden for uddannelsesområdet.

Dine primære samarbejdspartnere vil være vores team af uddannelseskoordinatorer. Vi lægger vægt på, at du er god til it-systemer og har erfaring med webarbejde og administration. Jobbet spænder vidt, og du skal være klar til både at give en praktisk hånd og løse mere komplekse opgaver.

Kontoret for Studieudvikling varetager drift og udvikling af DTU’s uddannelser – i tæt samarbejde med dekaner, studieledere og studienævn. Derudover gennemfører vi større udviklingsopgaver og evalueringer, vi driver DTU’s kvalitetssystem på uddannelses­området og sagsbehandler studerendes ansøgninger om dispensation, klagesager mv.

Arbejdsopgaver:

  • opdatering og redigering af DTU’s studieordninger i studiedatabasen
  • opdatering af studieplaner og uddannelseshjemmesider
  • assistance til mødeforberedelse (herunder bestilling af forplejning)
  • gennemførelse af mindre analyser og evalueringer
  • administrativ bistand til diverse arrangementer, fx Blue Dot-diplomoverrækkelse, kandidatdag mv.

Vi forventer, at du:

  • let kan sætte dig ind i nye systemer og har flair for data
  • har erfaring med database- og webarbejde
  • er serviceminded og administrativt begavet
  • er dygtig til at kommunikere på skrift
  • hurtigt kan sætte dig ind i nye opgaver - samtidig med at du ikke er bleg for at lave rutinearbejde
  • har gode samarbejdsevner og er stabil.

Du får:

  • relevant erfaring på CV’et
  • mulighed for at arbejde selvstændigt og for at være med til at udvikle DTU’s understøttelse af uddannelse
  • erfaring med at arbejde med uddannelse og administration i en stor og kompleks organisation
  • gode kolleger og et godt netværk
  • et kursus i Sitecore, DTU’s webredigeringsværktøj.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat). Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende.

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din ansøgning senest den 12. august 2024. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV, eksamensbeviser/ karakterudskrifter og dokumentation for studieaktivitet.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte ansættelsesudvalget: Trylle Arnfred (4525 1007, [email protected]) eller Kit Bjerregaard (3149 0050, [email protected]).

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Afdelingen for Uddannelse og Studerende
Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS) er DTU’s centrale studieadministrative enhed. Afdelingen udvikler og understøtter uddannelsesprocessen på DTU med udgangspunkt i de studerende. Afdelingen er organiseret i syv kontorer og består af ca. 100 medarbejdere.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Adresse:

Anker Engelundsvej 1
2800 Kgs. Lyngby

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 August 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2602032//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT