New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studenterstudievejleder fra Matematik

Aarhus Universitet (AU)



Har du lyst at få formidlingserfaring og samtidig hjælpe andre studerende med at forstå muligheder, regler og vigtige valg under deres uddannelse? Så er muligheden her.

Vi søger pr. 15. september 2024, eller snarest muligt derefter, en ny studenterstudievejleder fra Matematik.

Du vil komme til at indgå i et team af 4 studenterstudievejledere fra Institut for Matematik og Institut for Datalogi. I teamet vejleder I studerende på tværs af uddannelserne i Matematik, Statistik, Videnskabsstudier, Matematik-økonomi, Datalogi, Bioinformatik, Datavidenskab og IT-Produktudvikling

Du vil blive en del af afdelingen Vejledning og Studieinformation, som består af 19 studenterstudievejledere og 11 akademiske medarbejdere. Afdelingen er en del af Administrationscenter Nat-Tech.

Om jobbet
Du skal vejlede kommende, nuværende og tidligere studerende, herunder:

  • vejlede studerende ved vejledningssamtaler, via mail eller i livechatten
  • planlægge og afholde kollektive informations- og vejledningsarrangementer
  • deltage i diverse arrangementer som u-days, studiepraktik og workshops
  • bidrage til studieinformation om din uddannelse

Vi forventer, at du

  • er studerende på Matematik
  • har lyst til at få dybere kendskab til uddannelserne på Institut for Matematik og Institut for Datalogi samt studieadministrative regler og procedurer
  • har lyst til at opbygge viden om og vejlede i de øvrige uddannelser ved NAT, særligt Matematik, Statistik, Videnskabsstudier, Matematik-økonomi, Datalogi, Bioinformatik, Datavidenskab og IT-Produktudvikling
  • er empatisk og god til at lytte
  • er ansvarsbevidst og god til at samarbejde
  • er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt
  • har lyst til at holde oplæg både i store forsamlinger og online. Nogen gange optages oplæggene

Vi kan tilbyde

  • et spændende, udfordrende og givende studiejob, der vil give dig et indgående kendskab til dit studie, samt praktisk erfaring med personlige samtaler og formidling
  • sidemandsoplæring ved jobstart og løbende råd og sparring hos de andre studievejledere, hos studieadministrationen og hos de uddannelsesansvarlige
  • 5 dages grunduddannelse i vejledning samt diverse temadage, der løbende holder dig opkvalificeret
  • et arbejde i et velfungerende team af studenterstudievejledere, hvor både faglig sparring og socialt samvær vægtes højt

Arbejdstid
Du ansættes med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 5 timer, men det er vigtigt at bemærke, at der kan forekomme spidsbelastningsperioder.

Som studenterstudievejleder skal man deltage i et internt vejlederkursus for studenterstudievejledere på hele AU. Kurset varer 35 timer, som man aflønnes for. Kurset udbydes to gange om året, og man kommer på kursus hurtigst muligt efter sin ansættelsesstart.

Der må også forventes ekstra arbejde især i forbindelse med events, u-days og orienteringsmøder. Man får naturligvis løn for de ekstra timer, man arbejder. Vi værdsætter fleksibilitet og engagement i disse situationer for at sikre en vellykket gennemførelse af begivenheder og møder.

Du vil have træffetid i den online studieservice-livechat og ved bookede samtaler med studerende svarende til cirka 2-3½ timer om ugen og dertil kommer diverse oplæg mv.

Dit arbejdssted vil være Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C

Kontakt information
Yderligere information kan fås hos Agnete Bie Westphael nuværende studievejleder fra Matematik på mail [email protected] eller hos studie- og trivselsvejleder Marianne Maj Rasmussen på mail [email protected] eller mobil 20601837.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 25. August. Ansøgningen skal indeholde CV, kort personlig ansøgning, studieudskrift (så vi kan se, hvor langt du er i dit studie), årskortnummer og telefonnummer. Ansøgningen skal sendes elektronisk via opslaget.

Vi forventer at holde samtaler onsdag i uge 35.

Formalia
Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Skatteministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Nat-Tech Vejled. og studieinform./Nat-Tech Guidance and Study Information,

Ansøgningsfrist: 25 August 2024

Placering: Aarhus C Ny Munkegade 120

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 25 August 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2603549//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT