New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Praktikant – studerende til Specialiseret Team

Rigspolitiet



Roskilde
Ønsker du at præge udviklingen af politiets arbejde med den komplekse personfarlige kriminalitet med fokus på vold i nære relationer, voldtægt, stalking og æresrelaterede forbrydelser? Har du mod på at indgå i et nyetableret tværfagligt team og sætte dig ind i ny forskning og viden på området, så er du muligvis den praktikant, vi leder efter.

Om os
Det Specialiserede Team i Midt- og Vestsjællands Politi består i dag af to civile nøglepersoner og en politifaglig nøgleperson samt tilknyttede politifolk og medarbejdere fra beredskabet, efterforskningen, lokalpolitiet, efterretning- og analyse samt anklagemyndigheden, som understøtter arbejdet – eksempelvis i relation til udvikling og udarbejdelse af konkrete produkter.

Praktikant til Specialiseret Team
Som en del af Det Specialiserede Team vil du efter oplæring få en rolle i forhold til at tilføre kollegerne i politikredsens forskellige afdelinger viden om den kompleksitet, der er tilstede i sager om vold i nære relationer, voldtægt, stalking og æresrelaterede forbrydelser. Du vil løbende understøtte både efterforskere og forebyggelsesmedarbejdere samt andre af kredsens medarbejdere og medvirke til at forbedre og udvikle sagsgange og metoder i politikredsen, så politiets møde med borgerne, herunder i anmeldelsessituationen, bygger på nyeste forskning og viden og har fokus på de hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger, som kan støtte op om bl.a. de forurettede efter forbrydelsen.

Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor er der plads til grin samtidig med, at vi er ambitiøse om vores opgaver.

Vi forventer, at du bliver koblet på en række igangværende projekter, hvor du vil skulle behandle, analysere og skrive på en eller flere konkrete projekter, og du vil indgå direkte i det team, som løser disse projekter.

Du vil endvidere blive introduceret til en række af afdelingens andre kerneopgaver med henblik på, at du efter nødvendig oplæring, kan varetage disse opgaver selvstændigt. Opgaverne varierer, men eksempler på opgaver kunne være deltagelse i:• Målrettede og skræddersyede efter- og videreuddannelses indsatser for kollegaer i hele kredsen ift. viden om vold i nære relationer, voldtægt, stalking og æresrelaterede forbrydelser.
• Målrettede og skræddersyede efter- og videreuddannelses indsatser for kollegaer i hele kredsen ift. viden om traumeinformeret retspraksis, afhørings- og efterforskningsmetodik, gældende lovgivning og retningslinjer for politiets håndtering af sagerne.
• Sagsunderstøtte kollegaer i konkrete og særligt komplekse personfarlige sager, hvor der til tider også kan være behov for, at du forestår afhøring af forurettede eller sigtede enten som led i en sagsunderstøttelse eller for at aflaste kollegaer i særligt belastede perioder.
• Bidrage til forskellige udviklingsprojekter, f.eks. med det formål at styrke vidensniveauet og bidrage til at øge den metodiske bevidsthed i organisationen.
• Bidrage til udvikling af nye metoder og/eller metodiske værktøjer.
• Bidrage til at styrke visiteringsprocedure, optimere koordinering af sager internt i politikredsen og optimere brugen af risikovurderingsværktøjerne.
• Bidrage til at styrke det tværsektorielle samarbejde mellem politiet, øvrige myndigheder og relevante hjælpeorganisationer.
• Udarbejdelse af målrettede arbejdsgangsbeskrivelser/actioncards til politikredsens medarbejdere ift. tidlig identificering og professionel håndtering af sagerne til f.eks. servicecentret, vagtcentralen, ekspeditionerne, sags- og visitationscentret, beredskabet, lokalpolitiet og efterforskningen.
• Deltagelse i politiets regionale og nationale erfaringsnetværk på området.
• Deltage i udarbejdelse af politikredsens risikovurderinger samt sparring med andre teams omkring risikoscreeninger.

Vi lægger rollen og opgaverne helt fast, når vi kender kompetencer og præferencer på den studerende.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om et ulønnet praktikophold, som kan søges af studerende, som er i gang med relevant studie.

Dit arbejdssted bliver Midt- og Vestsjællands Politi med adresse på Skovbogade 3, 4000 Roskilde.
Politistationen i Roskilde er centralt placeret i byen, og ligger ca. 8 minutters gang fra Roskilde Station. Der er endvidere hurtig adgang til motorvejsnettet.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til relevant niveau, ligesom du skal kunne opretholde gennem hele praktikopholdet.Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om praktikopholdet i Specialiseret Team, er du velkommen til at kontakte politikommissær Rasmus Brink-Frendrup på telefon 3057v2473 eller på [email protected].

Vi forventer at holde samtaler ultimo august 2024.

Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk.Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Ansøgningsfrist: 2. august 2024

Ansøg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Rigspolitiet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 August 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2604217//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT