Varefakta søger studentermedhjælper – Er du vores nye stjerne? - Fonden Varefakta
Varefakta
Varefakta søger studentermedhjælper – Er du vores nye stjerne?
Vi søger en studentermedhjælper, der kan supportere vores fødevare-, nonfood- og administrative afdelinger.
20. august 2024 Er du klar til at få praktisk erfaring og styrke dit CV med et studierelevant job? Hos Fonden Varefakta tilbyder vi dig et fleksibelt deltidsjob, hvor du får indblik i både administrative og praktiske opgaver hos en spændende almennyttig erhvervsdrivende fond. Hvis du er ambitiøs, service-minded, har sans for kvalitet og interesse for fødevarer, kan du være den studentermedhjælper, vi leder efter!
Om jobbet
Vi søger en studentermedhjælper, der kan supportere vores fødevare-, nonfood- og administrative afdelinger. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores administrative koordinator og løse en bred vifte af opgaver som bl.a.:
- Hjælpe med den daglige drift, fx forplejning til personale og gæster
- Håndtere oprydning, affaldssortering og vedligeholdelse af vores lokaler og planter
- Besvare mails og telefoner med et smil
- Stå for både intern og ekstern kommunikation samt kundekontakt
- Planlægge sociale arrangementer og koordinere indkøb
- Håndtere post og evt. opdatere vores hjemmeside
Hvad vi tilbyder:
- Fleksible arbejdstider på 10-15 timer om ugen, som passer til din hverdag og studier
- Et ungt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter godt humør og teamwork
- Mulighed for faglig udvikling og hands-on erfaring, du kan tage med videre i din karriere
Vi forestiller os, at du:
- Har en frisk og imødekommende telefonstemme
- Er god til kundeservice og trives i et miljø med mange bolde i luften
- Har interesse for forbrugerprodukter og er detaljeorienteret
- Er selvstændig, struktureret og trives med ansvar
- Har stærke kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
- Er i gang med en videregående uddannelse og har mindst 1½ år tilbage
Lyder det som noget for dig?
Så skynd dig at sende din ansøgning! Har du spørgsmål, kan du kontakte Jeanette Anslund Stavnskær på telefon 46 30 45 00 eller via e-mail [email protected].
Om Varefakta
Vi er Danmarks førende mærkningsvirksomhed, og vi arbejder bl.a. for at sikre korrekt information om fødevarer og nonfood-produkter til forbrugerne. Med et team på 25 engagerede medarbejdere skaber vi et ærligt og inkluderende arbejdsmiljø, hvor ambition og fællesskab går hånd i hånd.
Vi har frokostordning, arrangerer sociale events og holder til tæt på Glostrup station.
Tjek os ud på Instagram, Facebook, LinkedIn – og læs mere om os på www.varefakta.dk.
Ansøgning
Søg stillingen via knappen “Søg stillingen” – ansøgning og CV skal vedlægges:
Søg stillingen
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: