New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Forløb som e-mailmarketing-praktikant

Searchmind ApS



Har du en drøm om at udvikle dine kvalifikationer inden for e-mail marketing og marketing automation? Vi søger en praktikant, der er topmotiveret for at lære om og prøve kræfter med, hvordan e-mail marketing kan hjælpe virksomheder med at vækste online.

Forløb som e-mailmarketing-praktikant
Som en del af vores E-mail marketing team får du rig mulighed for at udforske alle hjørner af E-mail marketing disciplinen. Både det strategiske, kreative og udviklende samt de tekniske opsætninger og dataindsamling.

Vi sørger for, at du kommer hele vejen rundt om marketing automation og E-mail marketing, og får naturligvis en grundig introduktion til værktøjer som bl.a. Klaviyo, ActiveCampaign, Zapier, Google Analytics, Sleeknote m.m. Hele vejen igennem forløbet arbejder du side om side med dine kollegaer i afdelingen, som er der for at give faglig sparring og hjælpe dig med at udvikle dine færdigheder.

Du får mulighed for at dykke ned i forskellige opgaver, såsom:

  • Tekstforfatning og opsætning af content til kundens kampagnemails/automation flow
  • Teknisk opsætning af automation flows
  • Optimering af nye og eksisterende marketing automation-kunder ud fra relevant data
  • Hjælpe med at udarbejde den rigtige automation-strategi på tværs af kunderejsen

Hvad kan du forvente af os?
Fundamentet for din praktik er et målrettet og inspirerende forløb, hvor vi allerede fra dag ét sætter turbo på din læringskurve. Forløbet er en nøje udvalgt kombination af viden, oplæring, opgaveløsning og sparring. Hos os er der samtidig plads til, at vi kan tilpasse dit forløb efter dine ønsker.

Som praktikant i Searchmind kan du glæde dig til:

  • Et skræddersyet udviklingsforløb med en dedikeret mentor
  • Et stærkt hold af medpraktikanter, som du kan sparre med og dele erfaringer med undervejs
  • Den nyeste viden, faglig sparring og lærerige workshops fra alle kanter i Searchmind
  • Lækre kontorfaciliteter i Aarhus C med frokost, frisk frugt/snacks og GOD kaffe
  • Spændende opgaver og kundecases for både danske og internationale virksomheder

Er det dig, vi søger?
Du er studerende på en relevant uddannelse, fx inden for markedsføring, kommunikation, multimediedesign eller lignende. Du brænder for datadrevet, digital marketing og har et stort drive for netop at dygtiggøre dig inden for E-mail marketing.

Vi forventer, at du er klar til at investere helhjertet i et praktikforløb på minimum 10 uger – og meget gerne længere.

Vi forestiller os, at du:

  • Har flair for at skrive og forstår at bruge ord på en indbydende måde – uanset hvilken målgruppe, du skriver til
  • Tør udfordre status quo og har mod på at springe ud i nye ting
  • Er engageret og byder ind med en positiv indstilling
  • Er målrettet og kan arbejde selvstændigt og struktureret

Hvem er Searchmind?
Lad os give dig et billede af den virksomhed, du bliver en del af.

Searchmind er et prisvindende performance marketing bureau placeret i hjertet af Aarhus. Vi arbejder hver dag for at hjælpe vores kunder med at optimere deres digitale tilstedeværelse og vækste deres forretning via datadrevet markedsføring.

Du får +50 dedikerede kolleger, der ikke bare er blandt branchens absolutte top – vi har også et misundelsesværdigt godt kollegialt sammenhold, som vi glæder os til at udvide med endnu en værdsat kollega.

Hos os får du mulighed for at kickstarte din karriere og tage den til det næste skridt i et både fagligt og socialt stærkt miljø.

Bliv en del af vores team
Er du klar til at kickstarte din karriere? Så fortæl os hvem du er, og hvad du brænder for.

Send din ansøgning til [email protected] – men vent ikke alt for længe, for vi holder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Praktikstart: Januar 2025
Af hensyn til GDPR må du rigtig gerne undgå oplysninger som CPR-nummer og andre personfølsomme oplysninger i de dokumenter, du sender til os.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Searchmind ApS



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Searchmind ApS

Klostergade 28, 3, 8000 Aarhus C

Vi er et performance marketing bureau, der hjælper vores kunder med at optimere deres digitale tilstedeværelse og vækste deres forretning via Google og de sociale medier.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2630523//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT