New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Pga. udvidelse søges pædagoger med erfaring med udviklingshæmning og autisme til Klubben på UiU | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Pga. udvidelse søges pædagoger med erfaring med udviklingshæmning og autisme til Klubben på UiU
Genopslag
Pædagoger med erfaring med udviklingshæmning og autisme til Kluben på UiU. Vi har to ledige 30 timers pædagogstillinger (faste) i Klubben på UiU pr. 1. oktober 2024 – eller snarest derefter.
Klubben på UiU hører under barnets lov §82, §83 og §84, og er et fritidstilbud til de medlemmer, der er tilknyttet Uddannelsescenter UiU’s 10. klasses- og STU-tilbud. I klubåret 2023/2024 har der været 53 medlemmer tilknyttet.

Pr. 1. august 2024 blev Klubben udvidet til 65 medlemmer, da UiU får flere elever, som hører til Klubbens målgruppe.

Alle vores medlemmer er unge med udviklingshæmning og er på et tidligt udviklingstrin.

Klubben er pt. organiseret i fem teams. Du vil være ansat i Klubben, men være tilknyttet ét team.

Dine kollegaer i Klubben består af pædagoger, psykomotoriske terapeuter og uuddannede klubassistenter.

Klubben består af unge med multiple funktionsnedsættelser samt unge med autisme. Da de unge er på et tidligt udviklingstrin, har de et stort behov for struktur samt hjælp og støtte i hverdagen.

De ledige stillinger er primært til vores unge med autisme.

Medlemmernes behov for hjælp og støtte varierer fra det ene team til det andet. Behovet varierer fra i et team at have brug for hjælp og støtte til de fleste ting til i et andet team at have brug for tæt guidning for at magte hverdagen.

Der arbejdes med, og tages udgangspunkt i, autismepædagogik med tilgangen ”low arousal”, og desuden arbejdes der med sansemotorik og kommunikation. Målgruppen har brug for en tydelig, struktureret tilgang. De unge kan udvise indadrettet som udadrettet adfærd.

I Klubben arbejder vi for at understøtte ungdomskulturen gennem daglige aktiviteter med fokus på sanseintegration, bevægelse, udeliv, krea, musik, spil og andre sociale aktiviteter.

Vi har særligt fokus på medlemmernes selvstændighed og på en sansemotorisk tilgang, og vi støtter op om deres egne initiativer, samt opfordrer dem til at gøre de ting de kan selv. Derudover vægter vi udvikling i fysiske og sociale kompetencer. Kommunikationen i gruppen er mangfoldig, og der arbejdes med alternative kommunikationssystemer som TTT, PECS, PODD og boardmaker.

Arbejdstider
Du bliver ansat i en 30 timers stilling. Vi arbejder ud fra en årsnorm. Det betyder, at i de 12 uger, hvor skoledelen på UiU holder lukket, er Klubben åben, og din ugentlige arbejdstid vil her være fire dage fra kl. 08.00-16.15 og en dag fra kl. 08.00-17.00. Hvilket betyder 12 uger af 42 timer ugentligt. I alle øvrige uger vil tiden med de unge være reduceret med to til tre timer dagligt foruden møder og forberedelse.

Et ugeskema vil typisk se ud på følgende måde på skoledage og indeholde mellem 21 og 28 timer om ugen.

Faguddannet

  • Mandag 11.15 - 16.15
  • Tirsdag 13.00 - 16.15
  • Onsdag 10.00 - 16.15
  • Torsdag 13.15 - 17.00
  • Fredag 13.15 - 16.15

Klubben har 10 gange om året aftenåbent til kl. 19.30, og otte gange om året personalemøder om tirsdagen fra kl. 10.00.

Vi ønsker os en kollega, der

  • har erfaring med målgruppen
  • har kendskab til at arbejde med mennesker på et tidligt udviklingstrin
  • brænder for målgruppen
  • har lyst til at indgå i teamsamarbejde
  • trives med foranderlighed i en struktureret hverdag
  • har erfaring med kommunikation med målgruppen eller sanseintegration
  • har lyst til at arbejde tværfagligt
  • har fokus på udvikling og handling, og som er engageret i sin arbejdsplads

Vi tilbyder

  • mulighed for stor indflydelse i dit arbejde
  • kollegaer med visioner og handlekraft
  • pædagogiske udfordringer
  • en god normering

Vi forventer, at du

  • er fagligt velfunderet
  • har gode samarbejdskompetencer og kan samarbejde med såvel medlemmer, forældre, kollegaer og ledelse
  • kan arbejde analytisk og observerende, metodisk og systematisk

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Ved ansættelse i Københavns Kommune er der tre måneders prøvetid.

Vil du vide mere?
For nærmere information kontakt da pædagogisk leder Louise Pedersen på 3366 8930 eller 26154719.

Ansættelsesstedet erKlubben på UiU, Uddannelsescenter UiU, Horsebakken, 2400 Kbh. NV.

Ansøgere, som bliver inviteret til en samtale, kontaktes af pædagogisk leder Louise Pedersen ang. besøg i Klubben, som ligger mandag den 23. september 2024 kl. 14.00.

Ansættelsessamtalerne afholdes onsdag den 25. september 2024.

Søg via linket senest onsdag den 18. september 2024

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 18.09.2024

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (18 September 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2637636//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT