New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Klinisk-lab & administrativ hjælp

Region Hovedstaden



Start hhv 18/11-24 & 2/1-25
I Center for Klinisk Metabolisk Forskning (CKMF), Gentofte Hospital, har vi 2 stillinger ledige som hjælp til diverse laboratorierelaterede, kliniske og administrative opgaver i et samarbejde med vores bioanalytiker, forskningssekretær, vores laboratorie- og administrative medhjælp, læger, ph.d.-studerende, projektsygeplejersker og øvrige stab.

Begge stillinger er på gennemsnitlig 24 t/uge, mandag-torsdag kl. 9.00-15.00 og fri hver fredag.

Den ene stilling med start 18/11-2024 – 31/8-2025
Den anden stilling med start 2/1-2025 – 31/12-25

Opgaverne vil være i tæt samarbejde med den nuværende klinisk-lab & administrative hjælper, og opgaverne er mangeartede som fx:

  • Laboratorie- og klinisk relateret arbejde (pipettering af blodprøver mm. ved forsøg, forberedelse af prøveglas, hjælp til ph.d.-studerende med forsøg, vedligeholdelse af fryseroversigt og gåen til hånde i laboratoriet)
  • Administrativt arbejde (arrangement af møder, mødereferater, afregning og betaling af diverse varer og ydelser, mastercardrapportering, varebestilling i SAP, rejsebestilling i TUR, registrering i PURE)

Om dig
Du holder fx et sabbatår efter, du er blevet student eller har taget orlov fra dit studie, hvorfra du måske har laboratorieerfaring, men det er ikke et krav. Så hvis du har lyst til at snuse til klinisk forskning med en kombination af laboratoriearbejde og administrativ hjælp, så er denne stilling måske noget for dig.

Vi søger en ansvarsfuld, pligtopfyldende og omstillingsparat medarbejder med interesse for og lyst til selvstændigt at kaste sig over opgaver af enhver art. Både de spændende og udfordrende men også de mere rutineprægede opgaver inden for laboratorie- og klinikarbejde samt administration.

Du vil arbejde tæt sammen med vores nuværende laboratorie- og administrative medhjælp, og I vil på ugentlig basis arbejde skiftes til at arbejde i henholdsvis laboratoriet og administrationen.

Der er tale om ufaglært arbejde, og vi sørger for din individuelt tilpassede oplæring i et rart, hyggeligt og uformelt miljø. Du behøver således ikke have erfaring inden for området, men masser af gåpåmod og godt humør er en fordel.

Hvem er vi?
CKMF repræsenterer et innovativt forskningsmiljø. Vi samarbejder med flere danske og udenlandske universiteter og medicinalvirksomheder i vores bestræbelser på bedre at forstå humane metaboliske sygdomsprocesser og forbedre behandlingsmulighederne for patienter med metaboliske sygdomme. Det kan være svær overvægt og relaterede sygdomme som f.eks. ikke-alkoholisk fedtleversygdom og type 2-diabetes.

Vi arbejder desuden på at øge kendskabet til metaboliske sygdomme og fokuserer på uddannelse af dygtige klinikere og forskere.

CKMF består af mere end 20 forskere (læger, humanbiologer og medicinstuderende) samt en fast stab bestående af to professorer, en forskningssekretær, en bioanalytiker, fire projektsygeplejersker, en diætist og to medarbejdere, der yder klinisk og administrativ support. Vores forskningsgruppe blev i 2014 og i 2017 udnævnt til Global Excellence-center i Region Hovedstaden.

Aflønning
Aflønning sker efter overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

Ansøgning og frist
Hvis ovenstående har vakt din interesse, modtager vi gerne en motiveret ansøgning fra dig samt CV og dokumentation for igangværende eller afsluttet uddannelse inklusive karakterer fra seneste uddannelsessted. Ansøgningsfrist er 30/9-2024.

Skriv også i din ansøgning om du kun er interesseret i den ene eller i begge stillinger.
Har du lyst til at vide mere om stillingen, så kontakt Brian Jensen (Driftsansvarlig Bioanalytiker), [email protected], mobil: 24436670 eller Anne-Grete Teisner (forskningssekretær), [email protected], mobil: 9116659. Vi forventer at kunne indkalde til samtaler omkring uge 43, 2024.

Center for Klinisk Metabolisk Forskning

Afdeling:
Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev

Lokation: Gentofte Hospital

Ansøgningsfrist: 30 Sep 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2640369//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT