Vi søger praktikanter
Lollands Bank
Har du lyst til at lære bankverdenen bedre at kende og er du i gang med uddannelsen som finansøkonom eller finansbachelor? Så har vi en praktikplads til dig fra januar 2025.
I løbet af dit praktikophold vil du opleve indholdet i rådgiverjobbet, hvor kundekontakten er i højsædet og hvor du har en aktiv rolle i at opfylde vores kunders ønsker og behov.
Vi tilbyder dig:
- gode kolleger og en fast mentor, der løbende giver dig sparring og feedback på din udvikling og arbejdet med dit speciale.
- en personlig praktikplan.
- en arbejdsplads som har mere end 115 års erfaring med at være lokalt forankret.
- fællesskab med andre, der er i starten af deres karriere i form af netværket Lollands Bank Spirende Karriere.
Efter praktikopholdet kan du komme i betragtning til et udfordrende rådgiverjob, hvor du starter din trainee-periode.
Trainee-perioden er et uddannelsesforløb, der har fokus på din faglige og personlige udvikling – og du vil i løbet af trainee-perioden begynde at få ansvaret for din egen kundeportefølje indenfor både erhvervs- og privatsegmentet.
Efter trainee-perioden planlægger vi sammen dit videre karriereforløb i banken.
Vi forventer, at du:
- er energisk og kontaktskabende
- kan lide at have kundekontakt
- er ivrig efter at lære nyt
- er engageret
- kan prioritere dine opgaver og planlægge din hverdag
- har et seriøst ønske om et godt praktikophold og gennemfører finansøkonomstudiet med et tilfredsstillende resultat.
Praktikperioden vil foregå i én af bankens fire filialer, som er beliggende i Vordingborg, Nykøbing F, Maribo og Nakskov.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Connie Ahm på tlf. 5536 5233.
Vi behandler ansøgningerne løbende. Derfor beder vi dig sende din ansøgning hurtigst muligt.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: