New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til Digitalisering og Data i By- og Kulturforvaltningen

Odense Kommune



Kunne du tænke dig at arbejde i et fagligt ambitiøst stabskontor, hvor spændende opgaver, godt kollegaskab og fleksibilitet i hverdagen går hånd i hånd? Er du struktureret og selvstændig? Så er det netop dig, vi søger som vores studentermedhjælper hos Digitalisering og Data i By- & Kulturforvaltningen.

En datadrevet hverdag
Digitalisering og Data arbejder med GIS & digitalisering i forvaltningen og understøtter forvaltningen med dataanalyser og drift af geografiske data. Digitalisering og Data består af i alt 17 dygtige medarbejdere, herunder digitaliseringskonsulenter, GIS- og dataspecialister. Sammen varetager vi kommunens GIS koordinering og driver den kommunale digitalisering på tværs af både By- og kulturforvaltningen samt Klima- og Miljøforvaltningen. Vi understøtter ligeledes hele kommunen med geografiske distrikter f.eks. skoledistrikter og valgdistrikter. Vores fremtidige fokus er på aktualitet af datakvalitet og dataanvendelse i de mange fagsystemer herunder forankringen af dataejerskabet, som anvendes i forvaltningerne.

Om jobbet
Vi søger en studentermedhjælper, der kan understøtte de daglige opgaver omkring vores weblager. Her skal du, i tæt samarbejde med dine kollegaer, bidrage til at løse opgaver, der sikrer en god sammenhæng og orden.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Kvalitetssikre at sagerne bliver digitaliseret på weblageret, som understøtter vores myndighedskontor, der varetager byggesager
  • Administrative opgaver som fx sagsoprettelse og journalisering på weblageret og arkivering
  • Lettere sagsbehandling, fx besvarelse af henvendelser via digital post, finde fysiske dokumenter
  • Brugeradministration
  • Ad hoc assistance til kontoret

Om dig
Vi forestiller os, at du er:

  • God til administrative opgaver
  • I gang med en videregående uddannelse, gerne en teknisk eller digital uddannelse
  • Struktureret og systematisk
  • God til både at samarbejde, arbejde selvstændigt og være på forkant med dine opgaver
  • Ambitiøs, ansvarsfuld og imødekommende

Om os
I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi med alt fra byudvikling, kulturelle begivenheder, drift af kommunens ejendomme, veje og parker til lokalplaner og erhvervsudvikling. Vi er derfor mange forskellige slags ansatte. Bibliotekarer, rengøringsassistenter, ingeniører, byggesagsbehandlere og vejfolk arbejder sammen om at skabe de bedste rammer for byen og understøtte en bæredygtig fremtid for Odense.

Med vores brede opgaveportefølje spiller vi i By- og Kulturforvaltningen en helt central rolle i Odenses udvikling. Vores fælles vision i forvaltningen er, at vi sammen skaber en by, man ikke vil gå glip af. By- og Kulturforvaltningen har nemlig en mission om at skabe smukke, attraktive og mangfoldige rammer for livet i Odense, og det gør vi ved at understøtte det levede liv i byen, og skubbe til virkelyst, vækst og vilkår, når vi udvikler byen.

Som medarbejder i By- og Kulturforvaltningen arbejder du ud fra fire kerneværdier: handlekraft, lydhørhed, ambition og imødekommenhed. De danner fundamentet for, hvordan du samarbejder med andre både kollegaer, samarbejdspartnere og borgere. Med udgangspunkt i værdierne er du med til at gøre den forskel, som er så vigtig for Odense – uanset om du drømmer om at gøre forskellen for den enkelte borger i hverdagen eller for os alle sammen for fremtiden.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en arbejdsuge på 10-15 timer om ugen på en spændende og dynamisk arbejdsplads med gode kolleger. Det vil være muligt at planlægge store dele af arbejdstiden fleksibelt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse ønskes hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Annette Vestergaard Plougsbæk på 24 90 89 44.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 25. september 2024.

Vi forventer at afholde samtaler uge 40-41. Samtaler afholdes på Odense Slot, Nørregade 36-38, 5000 Odense C.

For at komme i betragtning til stillingen, er det et krav, at du er studerende og indskrevet på en videregående uddannelse.

SØG STILLING

Ansøgningsfrist:
25. september 2024

Jobområde:
Data og IT, Studerende

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Tidsbegrænset periode

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Kontaktperson:
Annette Vestergaard Plougsbæk

Tlf. nr.:
24 90 89 44

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Odense Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 25 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2644169//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT