New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til Forskning og Udvikling ved Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser

Københavns Professionshøjskole



Er du studerende, og vil du gerne arbejde med drift af IT-systemer, administration og kvalitetssikring på en uddannelsesinstitution samt med forskningsunderstøttelse? Så har vi måske et studiejob til dig.
I Institut for Sygeplejerske- og Ernæringsuddannelser på Københavns Professionshøjskole søger vi en studentermedhjælper. Vi søger en person, der er skrap til at arbejde struktureret, er velskrivende, serviceminded og god til at samarbejde.

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab i Forskning og Udvikling på instituttet, hvor du vil samarbejde med erfarne kollegaer.

Om jobbet
Du skal understøtte Forskning- og Udviklingsafdelingen. Dine væsentligste opgaver vil være:

  • Selvstændigt at drive nyhedsbreve, LinkedIn profil og elektronisk kommunikation
  • Understøtte projekter med fokus på teknologi
  • Ad hoc-arbejde for forsknings- og sekretariatsleder samt seniorforsker.

Vi forventer i øvrigt, at du vil være indstillet på at understøtte arbejdsfællesskabet i afdelingen med forskellige administrative og praktiske ad hoc-opgaver.

Om dig
Det er et krav, at du er studerende på en videregående kandidatuddannelse.

I øvrigt forventer vi, at du:

  • er grundig i din opgaveløsning og god til at arbejde koordinerende og systematisk
  • er god til at formulere dig på skrift i flere formater
  • har udpræget digital snilde og er nysgerrig på digitale løsninger og SoMe
  • er god til at tage ansvar og følge opgaver til dørs
  • har gode samarbejdsevner og er serviceminded
  • har interesse for forskning og udvikling på sundhedsområdet
  • har en profil inden for sundhedsantropologi
  • meget gerne har kendskab til sygeplejerskeuddannelsen og ernæring- og sundhedsuddannelsen
  • er vant til at understøtte seniorforskere og undervisere.

Vi kan tilbyde dig
Som studentermedhjælper hos os vil du få indsigt i arbejdet med at lede og understøtte en ambitiøs og toneangivende uddannelsesinstitution, da du bliver en del af et område, der understøtter driften og udviklingen af instituttet, og som har et tæt samarbejde med ledelsen på instituttet. Stillingen vil give dig praktisk erfaring med at arbejde med databehandling, kommunikation, digitale systemer og værktøjer, systematisk planlægning og opfølgning og samarbejde med forskellige typer af fagligheder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start den 1. november 2024 eller hurtigst muligt.

Din ansættelse som studentermedhjælper sker i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Finansministeriet samt fællesoverenskomsten OAO.

Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Arbejdstiden er ca. 15 timer ugentligt, og som uddannelsesinstitution er vi fleksible i forhold til planlægning af arbejdstiden ift. din undervisning og eksamener. Dog ser vi helst, at du har 2-3 faste ugentlige arbejdsdage.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200, København N.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningsleder Grete Baad Holdt Brorholt på tlf.: +45 24296339​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 27-09-2024.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: ISEFOU

Ansøgningsfrist: 27 September 2024

Placering: Tagensvej 86, 2200, København N

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Professionshøjskole



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 27 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Professionshøjskole

Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Workplace has right now 1.500 employees with higher educational background. In last periode they hired 100 candidates and 20 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2646125//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT