New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedarbejder til forsknings- og administrativt arbejde

Aarhus Universitet (AU)



På Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet søger vi en fagligt og administrativt dygtig studentermedarbejder til to forskningsprojekter inden for erhvervsuddannelsesområdet. Det ene forskningsprojekt drejer sig om læringsmiljøer på erhvervsskolerne. Det andet om elevernes overgang fra skole til første oplæringsperiode i en virksomhed. Begge projekter gennemføres i 2024-2025.

I dit arbejde vil du skulle samarbejde med kollegaer fra DPU og fra Københavns Professionshøjskole (KP).

Arbejdsopgaver:

  • Administrative opgaver:
    • planlægning af dataindsamling,
    • rejseafregninger,
    • ajourføring af hjemmeside
    • planlægning af møder.
  • Forskningsmæssige opgaver:
    • dataindsamling,
    • transskribering af interview,
    • analyse af data
    • sammenskrivning af resultater.

Vi forventer:

  • At du har gennemført 1-2 år af en akademisk pædagogisk uddannelse
  • At du er interesseret i og har flair for administrative opgaver
  • At du har interesse for og gerne erfaring med kvalitativ forskning
  • At du er fortrolig med at anvende forskellige IT-værktøjer. Du behøver ikke være specialist, men det er vigtigt, at du klar til at løse tekniske udfordringer, når de opstår.
  • At du er god til at formulere dig mundtligt og skriftligt
  • At du kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre.

Vi tilbyder:

  • Udvikling af dine forskningsmæssige kompetencer
  • Deltagelse i et erhvervs- og voksenuddannelsesforskningsmiljø.

Arbejdstid- og sted
Arbejdstiden er gennemsnitlig 8 timer om ugen, hvor du i uger med dataindsamling kan skulle påregne mere end 8 timer, medens der i andre uger kan være relativt lidt arbejde.
Dit arbejdssted vil være DPU, Tuborgvej 164, 2400 København N.V.

Ansættelsesperiode: 1. november 2024 til 31. december 2025.

Yderligere spørgsmål
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vibe Aarkrog, lektor, [email protected].

Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og HK STAT/OAO-fællesoverenskomsten. Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 240 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Uddannelsesvidenskab, Emdrup/Education Studies, Emdrup

Ansøgningsfrist: 30 September 2024

Placering: København NV Tuborgvej 164

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 September 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2648850//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT