Erhvervsjurastuderende til København
Kammeradvokaten
Erhvervsjurastuderende til København
Er du erhvervsjurastuderende og overvejer en karriere i advokatbranchen? Vi søger dygtige erhvervsjurastuderende til vores kontor i København. Vi leder efter dig, der ønsker at omsætte din teoretiske viden til praktisk erfaring og blive en del af en virksomhed med fokus på ordentlighed, løsninger og som altid er i udvikling.
Bliv en del af et enestående hold
Som erhvervsjurastuderende hos Poul Schmith/Kammeradvokaten bliver du en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Du kommer til at arbejde med kommercielle og juridiske problemstillinger i tæt samarbejde med vores jurister og de øvrige studerende. Du vil blive involveret i komplekse juridiske sager, hvor din forståelse for forretningsmæssige sammenhænge vil være afgørende. Du får mulighed for at dyrke din juridiske nysgerrighed, udfordre dine juridiske kompetencer og indgår i studenterteamet på lige fod med jurastuderende.
Du bliver tilknyttet én af vores fire juridiske faggrupper, og dit arbejde vil være præget af selvstændig opgaveløsning, hvor du bruger din erhvervsjuridiske baggrund, selvfølgelig med rig mulighed for sparring med firmaets jurister og de andre studenter i teamet.
Din udvikling er vores fælles ansvar
Din faglige og personlige udvikling er en høj prioritet for os. Derfor har vi løbende dialog om din udvikling gennem planlagte trivsels- og udviklingssamtaler, og vi tilbyder et skræddersyet lærings- og udviklingsforløb som del af vores kompetenceudviklingsprogram, GROW. Vi tilbyder også en rokadeordning, hvor du får mulighed for at styrke flere af dine juridiske kompetencer.
Du er klar til at omdanne din teoretiske viden til praktisk erfaring
For at komme i betragtning skal du som minimum have afsluttet dit 4. semester på HA(jur.). Du har en god juridisk forståelse og gode samarbejdsevner, som du kan bruge til at bidrage til, at vores studentergrupper fungerer optimalt. Du ser det som en positiv udfordring at løse juridiske problemstillinger sammen med dine kolleger, og du bidrager aktivt til at bevare det gode sociale miljø i gruppen. Proaktivitet og personligt drive er vigtige egenskaber, vi vægter højt.
Hos os er dit studie altid førsteprioritet. Derfor er jobbet som erhvervsjuridisk student fleksibelt, både i forhold til arbejdstid og opgavetilrettelæggelse. Sammen med de andre studenter i din faggruppe fastlægger I selv arbejdsskemaet og har ansvaret for, at opgaverne bliver løst. Vi tilbyder desuden en uges læseferie op til hver eksamen.
Vi tilbyder en stilling på en udfordrende arbejdsplads, hvor fagligheden er høj, og stemningen er uformel og dynamisk. Vi har travlt, men vi har det også sjovt sammen. Der er rig mulighed for at lære dine kolleger at kende ved vores mange sociale arrangementer, herunder studenter-/fuldmægtige-arrangementer, de to årlige firmafester og aktiviteter i de medarbejderdrevne foreninger.
Er det dig vi leder efter?
Vil du være en del af vores enestående studenterhold? Så upload din ansøgning, CV, karakterudskrift samt relevante bilag snarest muligt. Vi indkalder løbende til samtale.
Har du spørgsmål om os eller stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Emma Kirchhoff på [email protected].
Afdeling: Kalvebod Brygge 32, København V
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: