New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Hej praktikant! Vil du lave kløgtig kommune-kation med os?

Horsens Kommune



Hej praktikant! Vil du lave kløgtig kommune-kation med os?

Kribler det i dine (måske lidt stive) studiefingre for at kaste dig over strategisk pressearbejde, producere scroll-stoppende SoMe-opslag og udvikle kampagner, der får øjenbryn et nøk op i panden?

Så skulle du ta’ at investere din praktik hos os i Strategi og Kommunikation i Horsens Kommune.

Hos os skal du hverken hente kaffe eller printe for nogen. Til gengæld bliver du en del af vores kommunikationsteam, hvor vi (mest) arbejder med

  • kommune-kommunikation på sociale medier og hjemmesider
  • strategisk pressearbejde
  • kampagner, der får vores modtagere op af deres sofaer (eller til at klikke videre)
  • rådgivning til vores fagpassionerede kolleger i hele organisationen, når de har brug for en skrivende hånd eller et kløgtigt kommunikationsprodukt.

Det hele krydrer vi med politisk tæft, for vi sidder helt tæt på borgmesteren, kommunaldirektøren og direktionen, der fastlægger de overordnede linjer for vores kommunes udvikling.

Kan du mærke det? Så læs med videre.

Til foråret glæder vi os voldsomt meget til at arbejde sammen med dig, der:

  • får gedigen optur af god kommunikation. Lige meget om det er sprøde reels, ultra-skarpe hjemmesider, annoncering eller gennemtænkte kampagne-koncepter, der er din ting, har vi masser af opgaver til dig (du behøver heller ikke ’ha’ en ting’ endnu – det er jo for piffer det, du skal finde ud af).
  • er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, og som har lyst til at bruge seks måneder hos os. Det er underordnet, om du læser medievidenskab, kommunikation, journalistik, retorik eller noget helt fjerde.
  • har lyst til at lære en pokkers masse nyt.

Det får du ud af et praktikophold hos os:

  • Den der brede erfaring, der er så lækker at ha’. Vi laver alt fra store bosætningskampagner, kanalstrategi og employer branding-indsatser til fede kultur-events, hjemmeside-nørkleri og en hulens masse fortællinger fra hverdagslivet, der skaber stolthed og fællesskab i vores kommune. Det betyder, at du kommer til at arbejde med alt lige fra strategi og konceptudvikling til produktion og eksekvering.
  • Plads til at spurte efter de opgaver, du synes er allersjovest. Vi mener det faktisk, når vi siger, at vi sammensætter et praktikophold, der passer til dig.
  • Turbo-dygtige kolleger, der tager dig under vingen og hepper, når du selv flyver afsted.
  • Et team, der sætter en ære i gode quizzer, ølsmagning og et slag bordcurling.
  • Mulighed for ansættelse som studentermedhjælper syv timer om ugen eller en ugentlig fridag. Og så dækker vi selvfølgelig dine transportudgifter.
  • Din helt egen praktikvejleder og et netværk sammen med de øvrige praktikanter på rådhuset.

Er du stadig med? Lækkert!
Vi holder løbende samtaler, så skip en ansøgning af sted med det samme. I din ansøgning kommer vi især til at lægge vægt på din gejst og din formidling.

Har du spørgsmål, eller kunne du bare godt lige tænke dig at sige hej, inden du søger hos os? Så send en mail eller ring til kommunikationskonsulent Cæcilie V. Kristiansen på [email protected] / 2224 6511.

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk

Afdeling:
Strategi og Kommunikation

Arbejdssted:
Rådhuset,
Chr M Østergaards Vej 4,
8700 Horsens

Kontaktperson:
Cæcilie V. Kristiansen

Telefon:
2224 6511

Ansøgningsfrist:
6. oktober 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Horsens Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Horsens Kommune

Rådhustorvet 4, 8700 Horsens

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2649856//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT