New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

To stagiaires til Danske Regioners kontor i Bruxelles

Danske Regioner



Er du interesseret i EU-politik? Har du lyst til at komme helt tæt på interessevaretagelse i et europæisk miljø og lære mere om regionernes politikområder? Vil du have indblik i EU’s grønne, sociale og digitale dagsordener? Så grib chancen, og bliv stagiaire på Danske Regioners kontor i Bruxelles.

Vi søger i alt to stagiaires fra et samfundsvidenskabeligt studie til praktikophold på Danske Regioners kontor i Bruxelles. Den ene med start til forårssemestret cirka 1. februar 2025 og den anden med start til efterårssemestret cirka 1. september 2025. Et praktikophold varer omkring 5 måneder.

Dine arbejdsopgaver
Som stagiaire får du et selvstændigt ansvar for flere forskellige opgaver. Det kan fx være mødeforberedelse, mødedeltagelse, afrapportering i forbindelse med sekretariatsbetjening af Danske Regioners politikere i Det Europæiske Regionsudvalg.

Desuden får du mulighed for at arbejde med:

  • Optakten til og afholdelsen af det danske EU-formandskab i 2025.
  • Dækning af møder og konferencer i Det Europæiske Regionsudvalg, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.
  • Informations- og analyseopgaver om EU’s betydning på det regionale niveau.
  • Overværelse af en af Europa-Parlamentets plenarforsamlinger i Strasbourg.
  • Diverse drifts- og administrationsopgaver.

Om dig
Vi forventer, at du har bestået 3. år af dit studie, og at du har kendskab til EU’s beslutningsproces. Som vores nye stagiaire kommer du til at prøve mange forskellige opgaver i et nyt land og med nye kolleger. Derfor vil godt humør, engagement og gå-på-mod være godt at have med i bagagen. Du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt og har blik for detaljen, når det er nødvendigt.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og studierelevant ophold, hvor du får fingrene i mange forskellige opgaver på vores kontor i Bruxelles. Du bliver en vigtig del af vores lille EU-team og vi lærer dig op, så du hurtigt bliver selvkørende.

Vi deler kontorbygning med vores europæiske søsterorganisationer, og du får hurtigt kontakt med andre stagiaires i Bruxelles. Samarbejdet i teamet, med politikerne og med kollegerne i København er enkelt og uformelt, og der er altid overskud til et grin, selv når vi har travlt.

Stillingen hører under Danske Regioners Center for Regional udvikling, EU og Miljø. Du bliver en del af EU-teamet og din dagligdag vil foregå i et internationalt miljø i Bruxelles. EU-teamet beskæftiger sig bredt med EU-politik, som påvirker regionernes opgaver, bl.a. EU-lovgivning inden for sundhedsområdet, klima og energi, digitalisering, EU’s fonde og programmer og institutionelle spørgsmål.

Praktikopholdet giver dig muligheden for at få førstehåndskendskab til EU’s institutioner og arbejdsgange i almindelighed samt regionale problemstillinger i særdeleshed.

Praktiske oplysninger
Kontoret søger i alt to stagiaires for 2025:

  • Den ene i forårssemestret: fra cirka 1. februar 2025 frem til cirka 15. juli 2025.
  • Den anden i efterårssemestret: fra cirka 1. september 2025 frem til cirka 31. januar 2025.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Stillingen som stagiaire er ulønnet, men vi stiller et kollegieværelse til rådighed og refunderer udgifter til ud- og hjemrejsen, én ekstra ud- og hjemrejse i ansættelsesperioden, samt rejse- og tillægssygesikring. Desuden ydes tilskud til evt. franskundervisning.

Sådan søger du
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte EU-teamets leder chefrådgiver Asger Andreasen på telefon: +45 2917 0907 eller mail: [email protected], eller seniorkonsulent Pia Rønnov Jensen på telefon: +45 2980 3730 eller mail: [email protected]

Ansøgningsfrist er torsdag den 10. oktober 2024. Angiv i din ansøgning, om du søger praktikophold i forårs- eller efterårssemestret 2025, eller om begge perioder er lige gode. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi holder ansættelsessamtaler i København den 17.-18. oktober 2024.

Du kan læse mere om Danske Regioner som arbejdsplads.

I Danske Regioner ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle uanset køn, alder, religion og etnisk oprindelse til at søge.

Afdeling: Center for Regional Udvikling, EU og Miljø

Ansøgningsfrist: 10 October 2024

Placering: Dampfærgevej 22, 2100, København , Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Danske Regioner



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Danske Regioner

Dampfærgevej 22, 2100 København Ø

Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem danske regioner. Vi arbejder for at understøtte og udvikle det regionale demokrati og varetager regionernes fælles interesser. Det gælder blandt andet i forhold til at sikre de økonomiske rammer samt at støtte regionerne i deres opgaveløsning, så de har bedst mulige vilkår for at løse deres opgaver effektivt og på et højt fagligt niveau.

Workplace has right now 150 employees with higher educational background. In last periode they hired 5 candidates and 10 students and interns.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2651566//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT