New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Praktikant til international branding, kommunikation og marketing

Aarhus Kommune



Er du interesseret i en praktikplads med internationalt fokus og masser af mulighed for at udvikle dig inden for kommunikation og marketing?
Er du god til at formidle historier? Har du lyst til at sætte Østjylland på verdenskortet som en attraktiv karrieredestination? Så har vi en spændende arbejdsplads til dig!

Gennem place branding og employee advocacy arbejder HEADSTART for at brande Østjylland som attraktiv karrieredestination. Vi hjælper østjysk erhvervsliv med at tiltrække de skarpeste talenter fra hele verden. Samtidig hjælper vi virksomheder med at tage godt imod deres internationale medarbejdere, for eksempel igennem vores buddy-events og workshops om den tværkulturelle arbejdsplads. Vores mission er simpel: Internationale talenter skal kigge mod Østjylland, når de er på jagt efter deres næste arbejdsplads.

Vil du hjælpe os med at sætte Aarhus-området på verdenskortet?

Din rolle hos HEADSTART
• Du kommer til at stå for udvikling af content til vores kanaler på sociale medier som fx LinkedIn og Instagram – evt også mindre grafiske opgaver.
• Du kommer til at hjælpe vores employee advocacy team, som driver HEADSTART Ambassadors – et team af over 100 internationale ambassadører.
• Du bliver en haj til Hubspot, som er vores primære tool, når vi kommunikerer med vores målgruppe.
• Du bliver en del af et internationalt, ambitiøst, dedikeret team af kommunikationsspecialister, der sparrer med og lærer af hinanden.
• Du giver en hånd på vores inspirations- og networking events for fx virksomheder og deres internationale medarbejdere.

Din profil

Vi forestiller os, at du har indsigt i og interesse for international kommunikation, marketing og employee advocacy, og at du har lyst til at dele ud af dine faglige idéer – både de gode og de mindre gode, så du kan udvikle dig og sætte dit eget præg på dine opgaver.

Faglige forventninger
• Du er studerende på en uddannelse med fokus på kommunikation, marketing, journalistik eller HR og employer branding
• Du er en knivskarp kommunikatør og historieformidler, som kan levere indhold, der brænder igennem – primært på engelsk!
• Du er en grafisk haj – eller har mod på at blive det
• Du kan udtænke kreative kommunikationsløsninger

Personligt
• Du er udadvendt, nysgerrig og opsøgende
• Du er en selvstændig problemløser og tager gerne ansvar for både små og større opgaver
• Du arbejder struktureret og målrettet
• Du trives med en blanding af konkrete praktiske opgaver og idéudvikling i et miljø med stærk learning-by-doing tankegang

Derfor skal du vælge os

• Du bliver en del af et ambitiøst, dedikeret talent attraction team af kommunikationsspeciali-ster, der sparrer med og lærer af hinanden. Vi bor hos Erhverv Aarhus midt på Strøget i Aarhus.
• Du får mulighed for at dygtiggøre dig inden for et væld af forskellige kommunikations- og marketingsdiscipliner.
• Vores aktiviteter spænder vidt – fra employee advocacy til online kampagner og spændende events for virksomheder og internationale tilflyttere.

Løn og ansættelsesvilkår:
Praktikstillingen er ulønnet.

Ugentligt timetal: 30 timer

Der er tale om en tidsbegrænset stilling i perioden 1. februar - 31. juni 2025.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Team Manager Helle Bastrup Jørgensen på telefon 41858033.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.

Ansøgningsfrist: 18. oktober 2024.

Vi forventer, at samtaler finder sted i uge 43.

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.

Om os
HEADSTART er organisatorisk en del af Aarhus Kommune, men bor hos Erhverv Aarhus, hvor vi sammen hjælper virksomheder med at tiltrække internationale specialister fra hele verden og derigennem sikre vækst og udvikling på tværs af industrier i regionen. Læs mere her: https://www.headstartcareer.dk/about

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus kommune.

https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Business Region Aarhus

Ansøgningsfrist: 18 October 2024

Placering: Rådhuspladsen 2, 8000, Aarhus C

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2653766//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT