Intern logistik praktikant ift. butikskæde hos Würth Danmark!
Würth Danmark A/S
Brænder du for service- og handelsfaget samt motiveres af at sikre effektive logistik processer? Og drømmer du om at prøve kræfter med planlægning og optimering af et stort butiksnetværk, hvor du spiller en central rolle i den daglige drift ved at understøtte vores centrale butikker med bl.a. analyse og nøgletal? Så er du måske den helt rette praktikant til vores Indkøbsafdeling på vores hovedkontor i Kolding!
Om praktikstillingen
Vi søger en servicemindet og nysgerrig praktikant, som har en stor interesse indenfor handel og logistik. Som vores kommende Butikskoordinator praktikant vil du få mulighed for at dykke ned i en verden af Implementering af nye produkter i butik, analyser og logistik i en af Danmarks største B2B virksomheder. Du vil blive en del af vores Indkøbs team, der i høj grad arbejder med at levere en høj servicegrad, og en god lageromsætningshastighed til gavn for vores kunder. Du vil i samarbejde med vores Interne logistik ansvarlig for butikker få oparbejdet et stort kendskab til planlægning, udvikling og kædedrift af butikker indenfor bl.a. vedligehold af grundsortiment, analyser, rettelser af stamdata samt support til dine kollegaer. Arbejdsmiljøet er særligt kendetegnet af et højt tempo, godt humør og tværfagligt arbejde på tværs af organisation, hvorfor du også hurtigt vil få et større indblik i hele virksomheden og dens forskellige organer. Vi sikrer altid, at vores service er i højsædet, og hvis du trives i et socialt og dynamisk arbejdsmiljø, er indkøbsafdelingen/butikskædedrift det helt rigtige sted for dig! Vi arbejder i høj grad med frihed under ansvar, så du kan sætte dit præg på opgaver og projekter ud fra dine interesser og faglige kompetencer. Du vil få stillet din egen computer og skrivebord til rådighed.
Dine primære opgaver:
- Butiksåbninger
- Vedligeholdelse af butiksgrundsortiment og implementering af nye produkter i butik
- Analyse af vareflow, lageromsætningshastighed, butikssortiment, døde varer og skrot
- Optimering af butiksbeholdninger – med afsæt i bagvedlæggende programmer
- Udvikling af processer
- Du vil blive inddraget i alle opgaver, når vi sætter fokus på en butik
- Løbende ad-hoc opgaver med mulighed for at præge egne projekter og opgaver
Hvem er du?
Vi har ingen krav til specifik uddannelse, men vi forestiller os, at du læser en relevant uddannelse indenfor handel, service eller administration. Det er ikke et krav, at du har relevant erfaring, men vi lægger vægt på følgende.
Om dig:
- Du er en glad og frisk person med et stort gåpåmod
- Du er servicemindet af natur og er vild med koordinerende og struktureret arbejde
- Du evner at gribe boldene, tager ejerskab for opgaverne og følger projekter til dørs
- Du trives med telefonisk kontakt med mange forskellige interessenter
- Du kan lide daglige rutineopgaver
Din nye arbejdsplads
Würth Danmark er frontløberen inden for B2B-salg i Danmark og har flere end 700 dedikerede medarbejdere. Vi arbejder målrettet og ambitiøst for at nå vores visioner, og der er masser af muligheder for karriereudvikling i virksomheden. Som praktikant bliver du en integreret del af teamet fra dag ét. Praktikken er ulønnet, men vi sørger for, at du får dækket din frokost i vores lækre kantine samt adgang til gratis frugt, kaffe og te. Derudover bliver du en del af vores nyetablerede praktikantnetværk, hvor du månedligt kan netværke med tidligere og nuværende praktikanter.
Er du vores nye praktikant?
Vores praktikstillinger er som udgangspunkt fuldtid dog med tid til studiedage. Vi forestiller os, at du har opstart i enten januar eller februar 2025, men vi er fleksible i forhold til dit studie. Derudover ønsker vi, at din praktik har en varighed på 3-6 måneder. Lyder det som noget for dig?
Så send os dit CV, ansøgning og andet relevant materiale via siden her.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Afdeling: Indkøb
Ansøgningsfrist: 07 November 2024
Placering: Montagevej 6, 6000, Kolding, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: