New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

VisitDenmark tilbyder praktikophold i Hamborg

VisitDenmark



Brænder du for at markedsføre Danmark som rejsemål over for tyske turister og rejsebureauer? Har du lyst til at hjælpe os med at fortælle de gode historier om Danmark på dansk turismes største marked, og har du mod på at bo i en attraktiv storby? Så er det dig, vi søger som praktikant til vores markedskontor i Hamborg.

Vi tilbyder praktisk erfaring inden for markedsføring, presse/PR, kommunikation, branding, turisme og mødeturisme i et tværkulturelt og uformelt arbejdsmiljø.

VisitDenmark arbejder for at øge kendskabet til Danmark som rejsemål og for at få flere turister til at rejse hertil. Tyskland ligger klart i front som dansk turismes vigtigste udenlandske marked, så vi har en stor opgave i at fortælle om Danmark i kampagner, presse og ved brancheevents.

Vi er et stærkt team på 8 medarbejdere, og vores arbejdsopgaver spænder vidt med både BtC og BtB aktiviteter. Det samme kommer til at gælde for dine opgaver, så du får et godt praktisk indblik i, hvad det det kræver at markedsføre et land i en skarp international konkurrence på et attraktivt marked.

Vi arbejder tæt sammen med vores kolleger i København, og vi er i løbende kontakt med en stor del af de danske destinationer, der investerer i det tyske marked. Vi samarbejder desuden med en lang række aktører i dansk turisme, tysk presse og mange andre danske og tyske virksomheder og organisationer i øvrigt.

Eksempler på primære opgaver/ansvarsområder:

  • Du skal være med til at koordinere events, workshops og messer, og du skal følge dit arbejdet til dørs ved at være med til disse aktiviteter
  • Du skal assistere dine kolleger i udvikling og gennemførelse af online og offline kampagner, og du skal udarbejde præsentationer, bl.a. salgspræsentationer
  • Du skal hjælpe med at udarbejde markedsinformation og nyhedsbreve, og du skal opdatere visitdenmark.de
  • Du skal hjælpe med at oversætte og opsætte programmer til presserejser og med at sortere og kategorisere artikler i vores medieovervågningssystem
  • Du skal være med til at udvikle, eksekvere og effektmåle vores projekter med danske eksportbrands

Desuden vil der være diverse ad hoc-opgaver, der bl.a. omfatter kontakt til samarbejdspartnere i Danmark og Tyskland, researchopgaver og kundekommunikation med besvarelse af mails

Dine erfaringer og kompetencer:

  • Du er i gang med en videregående uddannelse inden for fx kommunikation, markedsføring, turisme
  • Du er god til tysk i skrift og tale og interesserer dig for krydsfeltet mellem Danmark og Tyskland
  • Du er åben over for nye udfordringer og brænder for at arbejde inden for turisme
  • Du er initiativrig, idérig og i stand til at arbejde selvstændigt
  • Du er kommunikativ og har gåpåmod

Vi tilbyder:
Som vores praktikant får du en stejl læringskurve og mulighed for at blive fagligt udfordret og for at udvikle dine kompetencer i et internationalt miljø med en uformel tone. Arbejdsstedet er på VisitDenmarks markedskontor i Hamborg, hvor vores kontor ligger centralt ved Hovedbanegården tæt på gode transport- og indkøbsmuligheder.

Samlet set får du omkring 80 engagerede kolleger fordelt i København og på vores andre markedskontorer, som alle er stolte af at markedsføre Danmark – og dermed medvirke til at skabe udvikling og arbejdspladser i hele landet.

Praktikforløbet er ulønnet, men du får et månedligt boligtilskud på 500,- euro.

Praktikperioden løber over seks måneder i perioden den 1. februar – 31. juli 2025 og er på 37,5 timer per uge. Der skal indgås en skriftlig aftale mellem VisitDenmark og din uddannelsesinstitution, og dit praktikophold hos os skal give dig ECTS-point.

Vi har brug for dig den 1. februar 2025, så send ansøgning og CV senest den 1. december 2024 via ”søg stillingen”. Alene ansøgninger indsendt via vores E-rekrutteringssystem vil blive taget i betragtning. Samtaler forventes holdt i uge 49 eller 50 via teams eller telefon.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Karsten Hinzmann tlf.: +49 (0)179 523 66 03 eller sende en mail til [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Islands Brygge 43 , København

Lokation: Hamborg - DE

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at VisitDenmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


VisitDenmark

Islands Brygge 43, 2300 København S

VisitDenmark markedsfører Danmark som rejsemål, så endnu flere internationale turister får kendskab til vores land og lyst til at rejse hertil. Det gør vi for at skabe omsætning, vækst og arbejdspladser i hele Danmark året rundt. Vi har markedskontorer i 8 lande og bearbejder prioriterede markeder i Europa, Nordamerika og Asien. Omkring halvdelen af vores finansiering kommer fra staten, mens den resterende del kommer fra destinationerne og kommercielle partnere i såvel Danmark som udlandet.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2655861//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT