New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

To studentermedhjælpere til CFU´s LæremiddelLab

Københavns Professionshøjskole



Kunne du tænke dig et studiejob, hvor du kommer i tæt kontakt med lærere, og hvor du får en stærk erfaring med brugen og udviklingen af læremidler? Så har vi det helt rigtige studiejob til dig.
Om jobbet
På Center for Undervisningsmidler (CFU) på Københavns Professionshøjskole (KP) søger vi to studentermedhjælpere til vores nye LæremiddelLab på Campus Carlsberg og vores udlånssamling på Kanalholmen. Du vil skulle forvente at have opgaver på begge lokationer løbende.

I LæremiddelLab har vi en samling af mange forskellige typer af læremidler, og på vores platform mitCFU.dk kan lærere og lærerstuderende booke og låne disse materialer til brug i undervisningen. Lærerne kan også komme ind i LæremiddelLab og finde inspiration til undervisningen og udvikle deres egne læremidler sammen med vores pædagogiske konsulenter. Du skal som studentermedhjælper fortrinsvis hjælpe lærerne og de lærerstuderende med at finde inspiration til undervisningen og booke de rigtige materialer i vores samling af læremidler. Du skal også bidrage med at gøre LæremiddelLab inspirerende, undersøgende og engagerende at være i som lærer og lærerstuderende ved fx at støtte dem i brugen af vores multimedieværksted (podcast, video, digitale værktøjer etc.) og vores analoge værktøjer som folioskærer m.m.

Derudover skal du bidrage med at organisere udlånssamlingen og håndtere udlån af bøger før og efter, de møder lånerne på vores lager på Kanalholmen.

Som studentermedhjælper i CFU er du også CFU's studenterambassadør ind i læreruddannelsen, og du vil derfor også skulle bidrage med idéer til, hvordan CFU kan udvikle sit tilbud yderligere mod de studerendes praktikker, læremiddelanalyser m.m.

Om dig
Vi forventer, at du:

  • er lærerstuderende og interesserer dig for læremidler og for at skabe god meningsfuld undervisning
  • er venlig, hjælpsom og har lyst til at tale med lærerne og de andre lærerstuderende
  • har lyst til at være med til at holde styr på mange forskellige fag og materialer og have blik for, hvor man kunne gøre noget nyt og spændende med materialerne
  • er energisk, ansvarsbevidst og fleksibel
  • kan arbejde koncentreret og selvstændigt
  • har en god systemforståelse og er god til både tal og bogstaver.

Vi tilbyder

  • Et fagligt spændende og kreativt arbejdsmiljø, hvor vi værdsætter humor, samarbejde og det gode værtsskab højt
  • Et selvstændigt og fleksibelt studiejob
  • Et job, der er med til at ruste dig til din kommende lærergerning og kan give dig en indsigt i, hvordan læremidler udvikles og anvendes i undervisningen
  • Kollegaer der glæder sig til, at du kommer, og værdsætter det, du kan bidrage med i en travl hverdag, hvor vi alle arbejder målrettet for at give lærerne den bedste støtte ude på skolerne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start hurtigst muligt. Arbejdstiden er ca. 10 timer om ugen og fastlægges med fleksibilitet i forhold til dit studie.

Din ansættelse som studentermedhjælper sker i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Finansministeriet samt fællesoverenskomsten OAO.

Det er en betingelse, at du er studieaktiv på læreruddannelsen under hele ansættelsen. Timelønnen afhænger af tidligere beskæftigelse inden for faget.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København V.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte informationsspecialist Lotte Sterup på tlf.: +45 41897402​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 13-10-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 43.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: CFUV

Ansøgningsfrist: 13 October 2024

Placering: Humletorvet 3, 1799, København V

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Professionshøjskole



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 13 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Professionshøjskole

Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Workplace has right now 1.500 employees with higher educational background. In last periode they hired 100 candidates and 20 students and interns.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2657332//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT