New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Livsstilsjournalist til Woman.dk (deltid)

BONNIER PUBLICATIONS A/S



  • Ansøg senest: 31. oktober 2024
  • København
  • On-site

Jobbeskrivelse
Bonnier Publications søger en journalist med video skills og SoMe flair til livsstilsredaktion.
Er det dig, der skal fuldende livsstilsdesken på Woman.dk?

Her arbejder vi dagligt med at dække de nyeste trends og relevante nyheder indenfor mode og interiør, så det bliver relevant for kvinder i alderen 25-55 i hele Danmark.

  • Er du en god skribent, der kan rykke hurtigt på en historie?
  • Har du erfaring med korte videoformater?
  • Er du hjemmevandt på Instagram og TikTok?
  • Har du ikke noget imod selv at stå foran kameraet?
  • Er du flydende på dansk i skrift og tale?

Så er det dig, vi mangler!

  • Du bliver en del af vores harmoniske redaktion på 9 personer, der dagligt producerer indhold til Bolig Magasinet og COSTUME under Woman.dk.
  • Med reference til vores indholdschef og i tæt samarbejde med dine kolleger, får du adgang til daglig sparring, der løfter og støtter, fra et team der sætter det faglige såvel som det sociale højt!
  • Dine idéer vil blive hørt, og her er plads til at tænke ud af boksen, når vi dagligt tilrettelægger vores indhold og produktion og jagter trafik til Woman.dk.

Dine hovedopgaver bliver:

  • Produktion af hurtige trend- og nyhedsartikler samt SEO-indhold.
  • Produktion af video til sitet og SoMe med fokus på mode og boligstof.
  • Distribution af indhold via SoMe og nyhedsbreve.

Woman.dk – Danmarks største site for kvinder
Woman.dk er i gang med en stor transformation og på en rejse i mod at blive Danmarks største site for kvinder i alderen 25-55.

Det betyder at Bolig Magasinet, COSTUME og Magasinet Liv nu også er en del af det nye univers, der skal favne bredt og nå en større målgruppe.

Som en del af Bonnier Publications, er vi stolte af at være et af Nordens førende mediehuse, som går op i at lave indhold, der gør en forskel i menneskers hverdag og hjælper dem med at få endnu mere glæde af deres interesser. Vores hus består af vidt forskellige folk, der arbejder passioneret på at levere de bedste produkter til vores publikum. Med 310 medarbejdere fordelt på 5 etager er vi en dynamisk blanding af kreative sjæle, tech-entusiaster, studentermedhjælpere, projektledere og mange, mange andre vigtige roller.

Du ansættes i henhold til overenskomst med Dansk Journalistforbund, med bl.a. 6 ugers ferie og betalt fri mellem jul og nytår. Som en del af lønpakken indgår pensionsordning og sundhedssikring.

Du vil have din dagligdag på Strandboulevarden 130, Østerbro, tæt på metro, S-tog og bus. Her nyder vi hver dag godt af lækker mad fra kantineordningen med fokus på sundhed og økologi, adgang til motionsrum, massageordning og forskellige sociale arrangementer.

Stillingen er deltid på 20 timer ugentlig ekskl. frokost, fordelt på tre dage.

Lyder det som noget for dig?
Så tryk på linket 'Ansøg her' og upload ansøgning, CV og 3 konkrete idéer til, hvad de første produkter, du vil lave i stillingen skal være.

Ansøgningsfrist er 31. oktober. Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringen før tid, hvis vi finder den rette kandidat, så tøv ikke!

Har du spørgsmål? Send en mail til digital indholdschef Mi Skjold Brix på e-mail.

Vi har mange fordele

  • Fleksible arbejdstider
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Sundhedssikring til dig og din familie
  • Uformel omgangstone
  • Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum
  • Pensionsordning
  • Massage-, kantine- og frugtordning
  • +6 ugers ferie
  • Gode transportmuligheder

Om os
Vi skaber medier, som hjælper vores kunder med at få mere ud af deres interesser. Mere ud af livsstilen. Fritidsprojektet. Videnskaben. Og meget mere. Derfor er vores mediebrands også nogle af Nordens mest elskede.

Du kender sikkert en del af dem. Måske har du abonneret på Illustreret Videnskab, Costume, I FORM, Gør Det Selv eller BO BEDRE? Eller har fordybet dig i Historie?

De fleste af vores medie brands udkommer i dag på mange platforme – fra apps, websites, nyhedsbreve og sociale medier til magasiner.

Og mange af vores brands kan du finde i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Holland. Nogle enkelte kommer endda endnu længere omkring.

Så vores medier favner mange interesser. Og vores mediehus samler endnu flere fagligheder. For vi lægger arbejdsplads til branchens dygtigste nørder – og nye kommer hele tiden til i takt med vores digitale transformation og ambitionen om at skabe fremtidens medier.

Hver og en har en vigtig plads: I vores bylines, backoffice, backend – og hvad vi nu ellers finder på, når vi samarbejder på vores kontor på Strandboulevarden i København.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at BONNIER PUBLICATIONS A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


BONNIER PUBLICATIONS A/S

Strandboulevarden 130, 2100 København Ø

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2657944//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT