New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Bikubenfonden søger praktikant til kommunikation og public affairs

Bikubenfonden



Vil du være med til at formidle indsatser, der skaber mærkbare forandringer for unge i udsatte positioner og bidrage til udviklingen af et stærkt og nyskabende scene- og billedkunstfelt? Så er der mulighed for at blive kommunikationspraktikant hos Bikubenfonden i forårssemesteret 2025.
Med målet om at nyskabe muligheder for unge på kanten og for aktuel scene- og billedkunst, arbejder vi med at mobilisere mennesker og organisationer på tværs af sektorer, fagfelter og magtpositioner. Vi samler viden om samfundets komplekse problemstillinger og sammen med andre forsøger vi at nytænke de systemer, vores samfund bygger på.

Den ambition kræver, at vi er tydelige og kommunikerende om vores arbejde. Som kommunikationspraktikant vil du arbejde med både socialområdet og kunstområdet i tæt samarbejde med fondens chefer for public affairs og kommunikation, samt den digitale redaktør. Du kommer til at prøve kræfter med kommunikationsfaget i bred forstand, når vi fx gennem sociale medier, pressearbejde og debatarrangementer bringer ny viden i spil eller sætter samtaler i gang, som kan lede til samfundsmæssige og politiske forandringer.

Vi forventer, at du:

  • er studerende på en relevant uddannelse inden for samfundsvidenskaberne, journalistik, kommunikation, medier, kulturformidling eller lignende
  • er velskrivende på dansk og har lyst til prøve kræfter med forskellige typer af kommunikationsprodukter
  • er struktureret, detaljeorienteret og nysgerrig på at lære nyt
  • er motiveret for at lære mere om sociale medier, hjemmesider og nyhedsproduktion
  • har interesse for planlægning, koordinering og afholdelse af møder og arrangementer
  • er optaget af samfundsdagsordener og ønsker at skabe forandringer
  • har en særlig interesse for og evt. erfaring med aktuel billed- og scenekunst og/eller socialområdet

Dit praktikophold vil være præget af mange forskellige typer af opgaver – både leverancer med kort aftræk og længerevarende indsatser. Vi har fokus på din læring og udvikling, og tilpasser forløbet og opgaverne ud fra dine kompetencer og interesser.

Stillingen er i udgangspunkt 37 timer pr. uge, men vi tilrettelægger praktikforløbet, så det passer til din uddannelse og eventuelt studiejob, herunder de relevante formaliteter i forhold til dit studiested. Praktikstillingen er ulønnet, men Bikubenfonden har mulighed for at give en erkendtlighed i henhold til de gældende regler på området. Læs evt. mere her.

Praktikperioden er som udgangspunkt fra den 3. februar - 27. juni, 2025, men vi justerer gerne perioden af hensyn til dit studie.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og dit CV på [email protected] - senest søndag den 20. oktober, 2024.
Samtaler afholdes torsdag den 24. oktober. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Emilie Beck Vestergaard på tlf.: 20952270.

Bikubenfondens udvikling
Bikubenfonden er en erhvervsdrivende fond, som er under stærk udvikling i disse år. Fra at have været en fond med fokus på donationer, har fondens arbejde i dag et stort fokus på udvikling, systemforandring og partnerskaber.

Som kommunikationspraktikant bliver du en del af communitiet Thoravej 29, som Bikubenfonden er en del af. I øjeblikket holder vi til på Enigheden, Lygten 39 i København NV, hvor samtalerne vil foregå, men vi flytter til Thoravej 29 i begyndelsen af 2025, så du vil komme til at have din daglige gang i en transformeret bygning i Københavns Nordvest kvarter. Læs mere om Thoravej 29 her.

Bikubenfonden er initiativtager til communitiet, som har været en selvstændig forening siden 2023. Communitiet består af 150 ambitiøse mennesker fra mere end 30 organisationer fra forskellige fagområder, der arbejder med kunst, social innovation, bæredygtighed, demokrati, digital innovation og politik. Alle deler missionen om at skabe positive forandringer og transformationer i samfundet. I kommunikationsteamet står vi alle til rådighed for faglig sparring, og i communitiet er der har en række fælles faglige og sociale arrangementer. Her er bl.a. et student-/praktikantnetværk, som afholder sociale arrangementer på tværs.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Bikubenfonden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 20 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Bikubenfonden

Lygten 39, Enigheden, 2400 København NV

Bikubenfonden er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der arbejder for at nyskabe muligheder for unge på kanten af samfundet og for aktuel scene- og billedkunst.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2659113//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT