New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til retssager og erstatningsankesager

Styrelsen for Patientklager



Vi søger studerende til Sekretariat for Ankenævn i Styrelsen for Patientklager i Aarhus.

Vil du være med til at gøre en forskel for både patienter og personale i sundhedsvæsenet?

Har du lyst til at holde de administrative tandhjul i sagsbehandlerkæden i bevægelse?

Om styrelsen
Du bliver en del af et tværfagligt hus med cirka 250 engagerede og højtkvalificerede juridiske, sundhedsfaglige og administrative medarbejdere.

Styrelsen for Patientklager behandler klager over bl.a. undersøgelser, diagnoser og behandlinger på hospitaler, klinikker og andre behandlingssteder. Vi behandler også klager over brud på patientrettigheder og afgørelser fra bl.a. Patienterstatningen.

Vores fornemste opgave er at bidrage til retssikkerhed og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Vi sætter derfor også en ære i, at alle parter oplever sagsbehandlingen som professionel, uvildig og transparent.

Om kontoret
Klageservice og Administration, hvor stillingerne er placeret, bidrager med al administrativsupport til sagsbehandling i de øvrige kontorer i styrelsen. Vi er 60 medarbejdere og indgår i sekretariatsfunktionen for forskellige nævn, herunder:

  • Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som behandler klager over konkrete sundhedspersoner
  • Ankenævnet for Patienterstatningen
  • Det Psykiatriske Ankenævn, der er ankeinstans for afgørelser truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn

Kontoret er inddelt i miniteams efter funktioner og opgaver.

Kontoret er opdelt i teams, der arbejder ud fra devisen ”Vi er ikke i mål, før alle er i mål”, og vi bidrager alle til et godt arbejdsmiljø, hvor vi løbende tager temperaturen på trivslen, og taler om, hvordan vi sammen kan blive bedre. Der er høj faglighed, og vi har hele tiden øje for, hvor vi kan bidrage til den samlede målopfyldelse for styrelsen.

Vi udvider vores opgaveportefølje og søger derfor studenter til at hjælpe med de mangeartede kerneopgaver inden for administrativ sagsbehandling. Det omfatter alle administrative opgaver - lige fra den indledende sagsoplysning til udsendelse af afgørelser og de mange sagsbehandlingsskridt derimellem. Opgaverne vi være afhængig af, hvor du vil få din primære funktion.

Dine arbejdsopgaver
Du vil være inde over forskellige arbejdsopgaver såsom:

  • Indhentelse af materiale
  • Identifikation, sortering og systematisering af sagsakter til brug for kontoretslægesagkyndige, jurister og ankenævnet
  • Servicering af nævnsmedlemmerne i forbindelse med diverse henvendelser, særligt IT relaterede
  • Telefonbetjening
  • Anonymisering af domme og afgørelser
  • Opdatering og udarbejdelse af diverse interne arbejdslister, vejledninger og bearbejdning af dokumentskabeloner til breve mv.
  • Løsning af forskellige ad-hoc opgaver relateret til sagsbehandlingen alt efter erfaring

Styrelsen for Patientklager har hjemtaget opgaven med at føre retssager, når Ankenævnet for Patienterstatningen stævnes. Et team af rettergangsfuldmægtige fører retssagerne for ankenævnet fra retssagen anlægges til sagen afgøres i retten. En af de studentermedhjælpere vi søger, skal specifikt arbejde med at understøtte retssagsgruppen med retssagerne. Den stilling indebærer bl.a. følgende arbejdsopgaver:

  • Sammenholde stævning med sagsmateriale for overensstemmelse
  • Oprette og opdatere PDF-dokumenter
  • Bidrage til organiseringen af sagsdokumenter og deres tilgængelighed
  • Assistere retssagsgruppen med løsning af ad-hoc opgaver

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du er i gang med en uddannelse inden for jura, HA.jur., cand.scient.pol., adm.bac. eller lignende. Det er en fordel – men ikke et krav – hvis du har erfaring fra en lignende stilling.

For stillingen med retssagerne forventer vi, at du er jurastuderende.

Vi lægger derudover vægt på, at:

  • Du har ordenssans, er struktureret og omhyggelig
  • Du arbejder systematisk og målrettet, også med rutineprægede opgaver
  • Du er servicemindet og imødekommende
  • Du har flair for IT og er i stand til at overskue mange elektroniske sagsakter
  • Du har godt humør og kan bidrage til et godt teamarbejde
  • Du er er selvstændig og fleksibel i opgaveløsningen.

Vi forventer, at du kan håndtere fortrolige oplysninger.

Vi tilbyder
En travl og spændende arbejdsdag med interessante arbejdsopgaver. Vi forbereder et grundigt introduktionsforløb, og du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer.

Vi er en arbejdsplads, der sætter pris på en uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) vedr. timelønnede.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer pr. uge.

Vi søger et anal studerende.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til driftskoordinator Helle Høgh Thomsen, tlf. 72330754, eller sektionsleder Rikke Grønbæk Poulsen, tlf. 24785043.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Lokation: Olof Palmes Allé 18H, 8200 Aarhus N

Ansøgningsfrist: 18 Oct 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Styrelsen for Patientklager



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 18 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Styrelsen for Patientklager

Olof Palmes Allé 18 H, 8200 Aarhus N

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2659331//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT