New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Praktikant

Gate 21



I praktik hvor grøn omstilling bliver til handling – er det noget for dig?
Drømmer du om at arbejde med grøn omstilling i praksis og konkret handling i partnerskaber, så er Gate 21 det første skridt i din grønne karriere.

Som praktikant i Gate 21 vil du være med til at skabe og drive projekter i partnerskaber mellem kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner, hvor vi udvikler, tester og demonstrerer innovative løsninger til den grønne omstilling.

Du kan regne med spændende opgaver, stærk faglig støtte og oplæring. Vi giver frihed til at udvikle og prøve dig selv af, når du bliver del af et dynamisk og alsidigt fagligt miljø i en organisation med engagerede kollegaer og et stort grønt netværk. Du kommer til at få ansvar og indgå i projekter sammen med projektledere, hvor vi er nysgerrige på dine input og ønsker til opgaver.

Vi vil gerne udfordre dig, så du udvikler dig og får nye kompetencer og erfaringer. Din praktikmentor introducerer dig til det/de projekter, du skal arbejde på, og hvad projektledelsesopgaven går ud på i det/de projekter. Du og din praktikmentor holder løbende statusmøder og følger op på opgaver og forventninger. Arbejdsopgaverne er projektrelaterede og derfor ofte uforudsigelige, alsidige og af og til praktiske (ikke altid akademiske).

Du bliver naturligvis en del af vores on-boarding program og vores praktikantforum på tværs af organisationen.

Gate 21 søger dygtige og engagerede praktikanter, der brænder for den grønne omstilling og interesserer sig for at arbejde med udviklingsprojekter til følgende fagområder:

Cirkulær omstilling
Vi søger praktikanter til vores indsatser og partnerskaber for cirkulært byggeri og byudvikling, råstoffer samt test, demonstration og tidlig markedsdialog om cirkulære tekstiler, plast på hospitaler og bioøkonomi, herunder anvendelse af græs og tang.

Måske du er nysgerrig på, hvordan design challenges eller designsprint kan flytte os fra grønne intentioner til konkrete prototyper på kort tid? Eller måske du er optaget af kommunernes roller og kompetencer i den cirkulære økonomi i regi af klimaplaner og/eller affalds- og ressourceplaner?

I foråret 2025 leder vi specifikt efter en praktikant, der:

  • vil være tilknyttet vores Power Bio projekt.
    Læs mere her: https://gate21.dk/projekt/powerbio/
  • der er interesseret i den nye grønne trepart og den lokale forankring i kommunerne. Læs mere her: https://gate21.dk/projekt/land4climate/

Energi
I Energiteamet arbejder vi med en bred portefølje af temaer, lige fra hvordan man kan optimere bygningers ressourceanvendelse af el, vand og varme, over i strategisk energiplanlægning på den helt store klinge. Vi arbejder også tæt sammen med vores kollegaer i huset, for eksempel på tværgående områder som industrisymbioser og råstofanvendelse.

Vi har blandt andet ansvaret for to store platforme, i form af Energi på Tværs og Ren Energi Lolland (REEL). Energi på Tværs er et strategisk samarbejdsforum mellem kommuner, regioner og forsyningsselskaber om den grønne energiomstilling i hovedstadsregionen med særligt fokus på varmeforsyningen. REEL er et partnerskab for grøn handling på Lolland med fokus på udvikling af vedvarende energi og formidling om Lollands potentialer som innovativ energiø.

Derudover driver vi en række større og mindre projekter. Her kan du blandt andet blive tilknyttet vores indsats med at optimere energiforbruget og øge anvendelsen af vedvarende energi i bygninger og energifællesskaber i projektet GOE eller blive involveret i et projekt om, hvordan elbiler bliver en integreret del af energisystemet.

Alt efter dine faglige interesser vil du blive tilknyttet et eller flere af dem. Ovenstående er blot et udpluk - så hvis nogle af følgende stikord vækker genklang og gejst, så send gerne en ansøgning i vores retning:

  • Lavtemperaturfjernvarme
  • Energifællesskaber
  • Elektrificering
  • Sektorkobling
  • Industrisymbioser
  • Strategisk energiplanlægning

Mobilitet
Vi søger praktikanter, der brænder for en grøn omstilling af transporten og udvikling af nye indsatser for en grønnere mobilitet. Vi har blandt andet en opgave med at drive og udvikle elbilviden.dk, så det er kærkomment, hvis du har viden om elektrifcering, opsætning af ladeinfrastruktur og omstilling af både personbiler og lastbiler. Du har også mulighed for at være med til at udvikle nye forretningsmodeller for delemobiltiet og nye udbudsformer i transporten eller i lokale borgerrettede forsøg med grøn transport.

Klimaplaner
Vil du arbejde med tværfaglige og tværgående klimadagsordner, så har du også mulighed for at være tilknyttet arbejdet med Klimaalliancen, hvor Gate 21 hjælper alle de østdanske kommuner fra klimaplan til effektiv klimahandling. Vi understøtter og faciliterer samarbejde og vidensdeling samt bidrager med faglig sparring og udvikling af klimatiltag på tværs af kommuner.

Data
Brug af data og digitale løsninger til grøn omstilling er også et fagligt fokus i Gate 21. Her kan du blive tilknyttet projekter, hvor data til intelligente og digitale klimatiltag testes og skaleres. Har du særlig interesse i nye teknologier og digitale systemer, har du rig mulighed for at få det bragt i spil i konkrete projekter.

Kvalifikationer
Som praktikant er du:

  • i gang med en relevant lang videregående uddannelse og har en faglig ballast og nysgerrighed inden for Gate 21’s fagområder. Det er mindre vigtigt, hvilken uddannelsesinstitution du kommer fra, men du SKAL kunne få merit for praktikperioden. Praktikken er ulønnet.
  • ambitiøs og engageret i den grønne omstilling – og med en særlig nysgerrighed indenfor klimahandling i partnerskaber og projektledelse.
  • opsøgende – eller har lyst til at afprøve dig selv i en mere opsøgende rolle – og du har mod på at understøtte samarbejder, partnerskaber og fremdrift på tværs af forskellige interessenter i partnerskaber.
  • en holdspiller, der proaktivt og selvstændigt tager ansvar for at løfte forskelligartede opgaver i projekterne løbende. Store såvel som små opgaver. Du skal have lyst til at udvikle dine kompetencer inden for projektledelse. Og du skal ikke være bange for at sige både til og fra.
  • glad for at formidle og kommunikere projektresultater, og du trives med at arrangere møder og faglige workshops.
  • flydende på dansk – mundtligt og skriftligt.

Om Gate 21
Gate 21 er et partnerskab for kommuner, regioner, virksomheder og vidensinstitutioner, der sammen skal sikre klimahandling.

Vi samler efterspørgslen, løsningerne og viden i stærke og tillidsfulde udviklingsprojekter. Vi styrker partnernes grønne kompetencer, skaber innovation og skalering. Sammen går vi nye veje, som ingen kan finde hver for sig. Sådan tager vi det næste skridt mod et klimaneutralt og cirkulært samfund. Vi er en organisation med cirka 70 medarbejdere, der arbejder tæt sammen med vores mere end 90 partnere og medlemmer.

Ansøgning og yderligere information
Vi læser og evaluerer ansøgningerne og indkalder til samtaler løbende.

Send en motiveret ansøgning (max en side) og CV (max 2 sider). I ansøgningen skal du beskrive, hvilket fagområde du er særligt interesseret i.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Anna Thormann, programchef for Klimaplaner, Mobilitet og Data, [email protected]

Mette Boye, programchef for Cirkulær omstilling, [email protected]

Michael Casse, chefkonsulent Energi, [email protected]

Signe Poulsen, seniorprojektleder, praktikantkoordinator [email protected]

Ansøgningsfrist:
Løbende

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Gate 21



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Gate 21

Liljens Kvarter 2, 2620 Albertslund

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2659638//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT