Opslag hos Jysk Fynske Medier
Jysk Fynske Medier
Praktikplads til dig der elsker sociale medier og vil lære at producere video, grafik og digital markedsføring for radio og podcasts
Er du passioneret omkring sociale medier og kreativ kommunikation? Ønsker du at dykke ned i en verden af video, grafik og digital markedsføring, hvor du kan sætte dit eget præg på vores indhold på sociale medier, web og apps? Hvis ja, er det præcis dig, vi leder efter!
Hos JFM Lyd tilbyder vi en dynamisk og alsidig praktik, hvor du får hands-on erfaring med at:
- Udvikle og implementere engagerende indhold til sociale medier og vores websites.
- Klippe og redigere video, der fanger og fastholder vores lytteres opmærksomhed.
- Producere video-content i samarbejde med værter, redaktioner samt vores brandcare afdeling (der bl.a. laver events, koncerter og varetager vores kommercielle samarbejder.)
- Lære at designe grafiske opslag der engagerer.
- Være i daglig dialog med alle vores søde lyttere (Community management).
- Skrive gode og fængende tekster.
- Arbejde fokuseret med AI.
Hvad tilbyder vi?
- En kreativ og underholdende arbejdsplads med fokus på den gode trivsel.
- En chance for at blive en del af et ungt og dynamisk team, hvor åben kommunikation, humor og samarbejde er nøgleord.
- Et indblik i mediebranchen og muligheden for at arbejde på en radiostation.
- En mulighed for at give et smil på læben til de 170.000 følgere vi har på tværs af vores sociale platforme.
Hvem søger vi?
- Du er nysgerrig, kreativ, og fuld af initiativ.
- Du trives i et miljø, hvor læring, udvikling og fællesskab går hånd i hånd.
- Du er i gang med en uddannelse. måske indenfor kommunikation, medier, markedsføring el.lign.
- Du er klar til at starte i praktik i januar 2025, (37 timer/uge).
Bliv en del af vores team!
Hos JFM Lyd vil du blive en vigtig del af vores SoMe-redaktion og arbejde tæt sammen med talentfulde kolleger på JFM Lyds radiokanaler: Classic FM, Skala FM, VLR og Radio Viborg (+ en række podcasts og digitale radiokanaler). Vi tilbyder fleksibilitet og en praktik, der kan skræddersys til dine interesser, kompetencer og studiekrav.
Du vil få en grundig oplæring i alle de forskellige systemer og programmer, og vi forventer ikke, at du kan alt fra start. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på at lære en masse. Du vil få en praktikvejleder, der tager dig i hånden under hele dit forløb hos os.
Vores kontor ligger på Bugattivej i Vejle. (Der kan også være dage, hvor vi arbejder fra København, Viborg eller Odense.) Du har mulighed for at være fleksibel ift. mødetider og vi tilpasser gerne forløbet, så der er tid til studieopgaver mm.
Søg!
Ansøgningsfrist er den 15. November 2024 – men send gerne din ansøgning afsted hurtigst muligt, da vi løbende kalder til samtale og lukker stillingsopslaget, når vi finder den/de rette kandidater.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte redaktør Celina Ry Lyholm Lind på [email protected] eller tlf. 60499416.
Afdeling: JFM Lyd - Brandcare (10861)
Ansøgningsfrist: 30 November 2024
Placering: JFM / Bugattivej 8, 7100, Vejle
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: