Praktik i Digital Marketing
BILA A/S
Brænder du for at arbejde med digital markedsføring? Og vil du hjælpe os i arbejdet med at bygge et best in class digitalt leadgenereringssetup? Så kom i praktik i Nordens største automationshus.
Som praktikant bliver du en del af vores centrale marketingteam, som sætter retningen for marketing på tværs af hele BILA-koncernen. Vi arbejder både med strategi og eksekvering inden for en bred vifte af discipliner, men dit primære fokus i praktikholdet bliver den digitale verden.
Opgaverne vil variere og blandt andet bestå af:
- Content til Sociale Medier
- Bidrage til og eksekvere på SEO strategi
- Arbejde med Marketing Automation flows
- Undersøge og afprøve AI værktøjer til brug i MarTech setup
- Dataindsamling og webanalyse
- Konverteringsoptimering af websites
Dine opgaver vil med andre ord spænde bredt, og du får et udbytterigt praktikophold med stort fokus på den daglige sparring, og at give dig værdifuld erfaring inden for den digitale marketingverden.
Din profil
- Du er i gang med en relevant uddannelse inden for f.eks. kommunikation, markedsføring, digital konceptudvikling eller lignende
- Du brænder for den digitale verden og er nysgerrig på de forretningsmæssige aspekter
- Du har stor lyst til at blive udfordret og lære nyt
- Du kommer med et positivt mindset og er klar på at bidrage til udviklingen med din uddannelsesmæssige viden.
Det tilbyder vi dig
Hos BILA sørger vi for at give dig en god introduktion til dit praktikophold, vores produkter og firma, så du føler dig tryg og klar til at komme godt i gang. Du bliver en del af et positivt team, hvor dine kollegaer er engagerede, erfarne, fleksible og altid klar på at lære fra sig.
Startdato for praktikforløbet aftales individuelt, afhængig af din uddannelse. Praktikken er ulønnet, men vi tilbyder alle vores praktikanter en god kantineordning, deltagelse i sociale arrangementer og mulighed for tilskud til dine transportudgifter.
Har du lyst til at være en del af vores spændende team, hvor din udvikling og læring er i fokus, så tøv ikke med at kontakte os.
Vi holder løbende samtaler.
Lokation
Vi har mulighed for at tilbyde praktik i Aalborg eller Nykøbing Mors.
Lokation: Aalborg eller Nykøbing M
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: