New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

DGI Nordjylland søger en foreningskonsulent med ansvar for Badminton

DGI - landskontor



Har du et hjerte i foreningslivet og idræt helt ind i knoglerne? Er du hurtig til at samle op og kan du smashe inden for linjerne - så er det lige dig, vi søger.

DGI Nordjylland søger pr. 1. januar 2025 (start d. 6. januar) en foreningskonsulent, der kan styrke badmintonklubber i at skabe motiverende badmintonmiljøer så endnu flere spillere, trænere og frivillige finder vej til badmintonhallerne.

Dine opgaver
Du bliver en del af et fagligt stærkt team på 5 kollegaer, som sammen har ansvaret for at understøtte badmintonforeningerne i et regionalt samarbejde mellem landsdelsforeningerne DGI Vestjylland, DGI Midtjylland, DGI Østjylland og DGI Nordjylland. I et tæt samarbejde med teamet kommer du, som foreningskonsulent, til at bygge videre på det nære og aktive samarbejde med primært de nordjyske badmintonforeninger. Vi ved, at foreningsfaglighed og tætte relationer med foreningerne er afgørende. Du kommer derfor til at arbejde tæt sammen med foreningerne, hvor du skal imødekomme og understøtte den enkelte forenings behov, muligheder og interesser.
Badmintonindsatserne bygger på et godt og langvarigt samarbejde mellem DGI Badminton og Badminton Danmark til gavn for foreningerne og med afsæt i de fælles værdier; glæde, udvikling, fællesskab og oplevelser. Foruden samarbejdet med foreninger kommer du også til at arbejde med vores tætte samarbejdspartner Badminton Danmark og ligeledes flere af de jyske kommuner.

  • Du kommer til at lede foreningsmøder og facilitere udviklingsprocesser i badmintonforeningerne, f.eks. med henblik på at styrke foreningsledelse, lave brobygning, aftale kurser eller frivilliges engagement
  • Du skal rådgive idrætsforeninger om foreningsledelse ift. drift, udvikling, organisering, frivillighed mv.
  • Du skal i tæt parløb med dit team sikre, at DGI’s og Badminton Danmarks tilbud og produkter bringes i spil med høj kvalitet til glæde for foreningerne.
  • Du skal bidrage til den tværgående opgaveløsning og sammenhængskraft i DGI Nordjylland og ind i badminton teamet

Hvem er du?
Ingen kan alt, men vi forestiller os, at du kan nikke ja til de fleste af nedenstående kompetencer:

  • Du vil elske at drikke en kop kaffe med frivillige ledere i badmintonforeningernes uformelle rammer.
  • Du får energi af at skabe relationer og netværk, og det falder dig naturligt at gribe telefonen og ringe ud til foreningerne
  • Du motiveres af at afdække behov og eksekvere på dine aftaler
  • Du har stor faglighed inden for badminton og foreningsliv og brænder for, at flest mulige bliver en del af det fantastiske foreningsliv.
  • Du har et netværk ind i badmintonsporten, samt et stærkt kendskab til foreningslivet, herunder forståelse og respekt for de opgaver, muligheder og udfordringer en forening har
  • Du kommer med erfaring fra såvel arbejdslivet som foreningslivet
  • Du motiveres af at arbejde metodisk og strategisk, med en udpræget grad af selvledelse
  • Du kan holde overblikket og retningen på flere sideløbende initiativer og motiveres af at skabe fremdrift sammen med foreningerne
  • Du drives af at arbejde sammen med andre ind i et team hvor holdet har et fælles mål.

Vi tilbyder
DGI Nordjylland er et fantastisk sted at være medarbejder.

Det er det fordi vi er 40 idrætsglade og passionerede kollegaer, som tripper for at høre om dine oplevelser i weekenden over frokosten, og samtidig tør udfordre dig i faglige drøftelser over skrivebordet. Vi har også et stærkt fagligt miljø, som bygger på kollegial sparring, læring og opgavedeling.

Et sundt fællesskab er vigtigt for os, og vi benytter enhver lejlighed til at styrke det. Vi har blandt andet en times betalt medarbejdermotion om ugen, fælles frokostordning hvor du selv betaler en mindre del af beløbet – gode personalearrangementer i løbet af året.

Hos os har du stort ansvar for og indflydelse på egne opgaver inden for de aftalte rammer. Jobbet er fleksibelt ift. tilrettelæggelsen af dine arbejdstider. Det giver mulighed for overskud og en god balance i både arbejdsliv og privatliv, så vi kan være nærværende og stærke begge steder.

Primært arbejdssted og arbejdstid
Du bliver ansat i DGI Nordjylland, Teglgårdsplads 1, niv 9, 9000 Aalborg (Nordkraft) og der vil være arbejdsopgaver og mødeaktiviteter, som ligger udenfor DGI Nordjyllands område.

Arbejdstiden er 30 timer ugentligt, og du skal være indstillet på, at arbejdstiden også falder om aftenen og evt. i weekenden, hvor frivillige har mulighed for at mødes

Lønnen forhandles individuelt og efter kvalifikationer. Anfør venligst dine lønforventninger ved indsendelsen af ansøgningen.

Praktisk
Send os dit CV og en ansøgning. I din ansøgning vil vi sætte pris på at du linker til en kort video af dig selv, hvor du viser hvem du er, og hvorfor du er den rette til stillingen som konsulent med ansvar for Badminton.

Ansøgningsfristen er onsdag d.6. november 2024 kl. 12:00
Samtalerne forventes gennemført med to runder. 1. runde torsdag d. 14. november og
2. runde fredag d. 22. november. Der vil være opgaver du bedes forberede forud for begge samtaler og mellem 1. og 2. samtale udarbejdes en personlighedsprofil.

Spørgsmål?
Du har mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål vedr. stillingen ved at kontakte Janni Westh Jensen, afdelingsleder, på tlf. 30 63 88 25 eller
Mikkel Daniel Jung, afdelingsleder på tlf. 60 70 82 40

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DGI - landskontor



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DGI - landskontor

Vingstedvej 27, 7182 Bredsten

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler vi koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i dine behov og muligheder. Det gør vi, fordi vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2664839//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT