New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedarbejdere søges til salg og rekruttering af Dansk Industris faglige netværk

DI - Dansk Industri


Er du en dynamisk teamplayer med flair for at skabe professionelle relationer? Vil du gøre en forskel for medlemmerne i Danmarks største erhvervsorganisation? Og elsker du at tale med spændende virksomheder over hele landet? Så læs mere her – vi søger nemlig to nye studentermedarbejdere til vores team.

Om Dansk Industri
Dansk Industri (DI) er den toneangivende erhvervsorganisation i Danmark. Vi arbejder målrettet på at styrke danske virksomheders konkurrenceevne og vækstmuligheder. Professionelle netværk er et strategisk vigtigt indsatsområde, da vores medlemsvirksomheder efterspørger muligheden for at deltage i faglige fællesskaber på tværs af brancher og sektorer.

Vi går efter at være Danmarks bedste netværksorganisation!

Om stillingen.
Som studentermedarbejder i DI Netværk bliver du en nøgleperson i vores mission om at tilbyde attraktive netværksmuligheder til vores medlemmer. Du skal finde og kontakte medlemmer og opbygge stærke relationer. Vi forventer, at du kan spotte de rigtige profiler gennem leadgenerering i både eksterne og interne databaser.

Om dig
Du er god til at have samtaler med andre mennesker, og du interesserer dig for dansk erhvervsliv. Du motiveres af klare mål, et højt tempo og samarbejde med dit team. Du skal have mod på at sælge over telefon og mail, og det er en fordel, hvis du er skarp til dataopsamling og research. Jobbet kræver, at du kan arbejde 15-20 timer om ugen ved siden af dine studier.

Dine opgaver inkluderer:

  • Selvstændig research og identifikation af potentielle netværksdeltagere.
  • Opsøgende kontakt til DI's medlemsvirksomheder.
  • Gennemføre samtaler med potentielle netværksdeltagere via telefon og e-mail.
  • Samarbejde med forskellige fagligheder internt i organisationen, herunder netværkslederne

Kvalifikationer

  • Kvalitetsbevidst – du skal kunne rekruttere de rette og relevante netværksdeltagere.
  • Teamplayer skal være en del af dit DNA.
  • Højt drive, gå-på-mod og evne til at arbejde selvstændigt.
  • Fremragende kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt.
  • Empatisk og forstående i menneskelige relationer.
  • Struktureret arbejdsmetode og vedholdenhed inden for relationsbaseret salg.

Om os
DI Netværk er et dynamisk og spændende team bestående af 8 konsulenter og 3 studenter, hvor vi arbejder tæt sammen med en god energi. Vi lægger vægt på, at resultater skabes i fællesskab. Vi søger derfor en rigtig teamplayer, som er god til at samarbejde med kollegaer i teamet og i organisationen. Du får mulighed for at påvirke prioriteringen af opgaver og teamets indsatsområder.

Vi tilbyder

  • Fast timeløn.
  • Fleksibel arbejdstid med hensyntagen til dit studie, eksaminer og ferie.
  • Arbejdsplads med mange studentermedarbejdere og et stærkt socialt studenternetværk centralt placeret på Rådhuspladsen i København.
  • Mulighed for at få en unik indsigt i dansk erhvervsliv og udvikle dit eget personlige netværk.

Ansøgning
Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du velkommen til at kontakte DI Netværk, fagchef Susanne Nordenbæk på telefon 29380839. Vi opfordrer dig til at sende din motiverede ansøgning og opdaterede CV online senest d. 28. oktober 2024. Vi glæder os til at høre fra dig!

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Deltid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
28-10-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 28 October 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


DI - Dansk Industri

H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V

DI er en arbejdsplads med høje faglige ambitioner og dygtige kolleger. Som medarbejder er du selv med til at skabe din karriere, fordi du får ansvar og medindflydelse hver dag.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2665766//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT