HULiGENNEM søger en universitetspraktikant (København)
Aller Media
Har du lyst til at være med til at forme og præge Danmarks nye public service-lydunivers til børn mellem 3 og 13 år?
Søg her
Har du lyst til at være med til at forme og præge Danmarks nye public service-lydunivers til børn mellem 3 og 13 år?
HULiGENNEM går i luften d. 25. november 2024, hvor vi lancerer med en helt ny app og hjemmeside, der danner base for vores univers. Hver uge skal der produceres både liveradio og podcasts til børn i alderen 3-13 år. Vi producerer både originalt fakta- og fiktionsindhold inden for genrerne nyheder, drama, samfund, kultur, musik, viden, underholdning, ro og nærvær.
Vi tilbyder dig:
- At være med til at opbygge et helt nyt lydunivers til børn.
- At være med til at forme din egen praktikstilling, hvor du kan prøve kræfter med fiktion, fakta, nyheder og live-radio til børn.
- At være en del af en produktionsproces fra A-Å.
- At være en del af et kreativt fællesskab med højt humør.
- En god og inspirerende arbejdsplads med en masse erfarne kollegaer.
- Gratis frokostordning.
Vi søger dig, der:
- Brænder for at lave indhold til børn.
- Enten kan klippe eller har lyst til at lære det.
- Har lyst til at prøve kræfter med lydmediet.
- Elsker at få idéer og kan følge dem til dørs.
Det vigtigste er, at du er en holdspiller, har god energi og er ivrig efter at producere kvalitetslyd til børn – vi kan lære dig resten!
Det praktiske:
Vi søger en praktikant til vores redaktion på Havneholmen i København med start senest d. 1. februar 2025.
Send din ansøgning nedenfor senest d. 15. november 2024. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte nyhedsredaktør Maja Adjoa på: [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig! 🛸
Læs mere om HULiGENNEM her.
Afdeling
HULiGENNEM
Lokationer
København
Relaterede job
HULiGENNEM søger en universitetspraktikant (Nyb... HULiGENNEM · Nyborg
Flere job
Om Aller Media A/S
Hos Aller Media bliver du en del af et fremsynet mediehus, centralt i København og lige ud til vandet. Vi er et dedikeret hold af specialister, som hver dag skaber kvalitetsindhold og engagerende produkter og oplevelser, der gør os til et af Nordens førende mediehuse.
Et godt arbejdsmiljø og glade medarbejdere er altafgørende for, at vi lykkes, og med et hav af forskellige baggrunde, fagligheder og kompetencer, formår vi at opretholde et højt professionelt niveau, mens vi komplementerer hinanden og samarbejder respektfuldt på tværs af organisationen. Det betyder bl.a., at du har rig mulighed for at præge dit arbejde og udvikle dig både fagligt og personligt.
Søg her
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: