New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Visionær projektleder

Branchefællesskab For Arbejdsmiljø For Velfærd og Offentlig Administration



Visionær projektleder til at drive forebyggende arbejdsmiljøindsatser
Vil du være med til at sikre, at danske arbejdspladser har de bedste redskaber til at fremme et sundt arbejdsmiljø? Vil du lede projekter, der gør en reel forskel for både fysiske og psykiske arbejdsmiljø? Så er dette din chance for at sætte dit præg på fremtidens arbejdsmiljøindsats!

Vi søger en dygtig og faglig velfunderet projektleder, der kan være med til at skabe de bedste værktøjer, trykte som digitale, til at understøtte arbejdspladsernes arbejdsmiljøarbejde. Din opgave bliver at realisere konkrete aktiviteter til glæde for de danske arbejdspladser. Det drejer sig særligt inden for fysisk arbejdsmiljø og det ergonomiske område, men også indenfor det psykiske område. Du skal have god forståelse for formidling af arbejdsmiljø og hvad der skal til for at det giver mening hos modtagerne.

Din opgave: Som projektleder hos os vil du være i front for udviklingen af innovative løsninger, der hjælper arbejdspladser med at forebygge arbejdsmiljøproblemer. Du skal skabe værktøjer, som arbejdspladser kan bruge direkte i deres hverdag, både fysiske og digitale, og være en central aktør i at styrke arbejdsmiljøet. Du skal være med til at udvikle og gennemføre aktiviteter tæt på arbejdspladserne, fx webinarer eller fyraftensmøder som kan inspirere og hjælpe arbejdspladser i deres forebyggende arbejde. Du indgår i et team af projektledere og realiserer aktiviteterne i samarbejde med eksterne rådgivere, styregrupper mv. Du refererer til sekretariatschefen.

I det daglige samarbejder du med en projektlederkollega om de aktiviteter, der udspringer af BFA’s styregruppe for fysisk arbejdsmiljø. Derud over vil du have ansvaret for projektledelsen af flere tværgående aktiviteter i sekretariatet, som fx at arrangere vores deltagelse på Folkemødet, fælles indsats omkring unges arbejdsmiljø mv.

  • Du skal omsætte ønsker til materialer, som vores styregrupper kan have eller som vi identificerer i vores dialoger med arbejdspladserne og omsætte dem i konkrete produkter.
  • Du vurderer hvilket medie, der bedst egner sig til de aktuelle målgrupper og arbejdsmiljøproblemer – vil målgruppen fx få den største hjælp gennem et webinar, et værktøj til dialog eller noget helt tredje?
  • Du går forrest i udvikling og konkretiseringen af udvikling og gennemførelse af aktiviteter i tæt samarbejde sekretariatets øvrige projektledere og medvirker til løbende evaluering af og opfølgning på forankring og effekt.

Om dig: Vi leder efter en engageret projektleder med stærke organisatoriske og kommunikative evner, som kan arbejde i en kompleks politisk styret organisation. Du skal kunne navigere mellem forskellige interessenter og omsætte deres behov til effektive løsninger, der styrker arbejdsmiljøet. Og så har du faglig indsigt i de centrale arbejdsmiljømæssige problemstillinger, og formår at sætte dig ind i nye områder og problemstillinger, så du har et godt afsæt for at omsætte det til aktiviteter.

Du har:

  • En relevant videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau.
  • Har viden om og erfaring med forebyggelse af arbejdsmiljøproblematikker indenfor det fysiske og det ergonomiske område og gerne indenfor det psykiske
  • Som os, høje ambitioner på arbejdsmiljøets vegne

Du får:

  • En stilling med stor mulighed for at udfolde dig og dine kompetencer sammen med dygtige og dedikerede kolleger
  • Ledelsesstøtte og kollegial sparring samt en arbejdsplads med et fagligt fællesskab, med engagerede kolleger
  • En unik mulighed for at være med til at understøtte det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på statslige, regionale, kommunale og private arbejdspladser i Danmark mv.

Om os: Vi holder til i Branchefællesskabets sekretariat centralt beliggende i Studiestræde i centrum af København. Sekretariatet består fra januar 2025 af 3 administrative medarbejdere, 4 projektledere, 1 Design- og kommunikationskonsulent, 2 studentermedhjælpere (til hhv. projekter og hjemmeside) og 1 sekretariatschef. Vi er en engageret og dynamisk arbejdsplads, som hjælper hinanden i dagligdagen, har en uformel omgangsform og arbejder selv for et godt arbejdsmiljø.

Dine ansættelsesforhold: Tiltrædelse 1. januar 2025 eller snarest derefter. Løn og øvrige vilkår fastlægges efter overenskomst mellem respektive organisation og KL samt lokalaftale.

Ansøgning: Lyder det som en stilling for dig? Så send din ansøgning med CV og relevante dokumenter senest d. 8/11, kl. 12.00. Vi ser frem til at høre fra dig!

Send din ansøgning og CV til råds- og projektsekretær Terese Thomsen på [email protected]. Ansættelsessamtaler finder sted den 20/11-2024 og 28/11-2024.

Vil du vide mere: Så kontakt sekretariatschef Peter Klingenberg på tlf. 20 90 68 14 eller på mail [email protected],
for yderligere oplysninger. Læs mere om os her for mere information om os.

Senest revideret den 11. oktober 2024

Tlf: +45 30 73 10 30

Email: [email protected]

Studiestræde 3, 3. sal, 1455 København K

CVR: 38501380

Studiestræde 3, 3. sal, 1455 København K

Tlf: +45 30 73 10 30

Email: [email protected]

CVR: 38501380

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Branchefællesskab For Arbejdsmiljø For Velfærd og Offentlig Administration



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Branchefællesskab For Arbejdsmiljø For Velfærd og Offentlig Administration

Studiestræde 3, 3.,, 1455 København K

Et godt samarbejde er væsentligt for et godt arbejdsmiljø nu og i fremtiden. Derfor samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere i BFA om at udvikle information, inspiration og vejledning. Vi udarbejder konkrete værktøjer, så arbejdspladserne kan handle og forebygge lokalt. Vi præsenterer ambitiøse forebyggende løsninger, som baserer sig på erfaring fra arbejdspladser og på forskning. Løsninger som tager udgangspunkt i de problemer, der skal løses nu og de problemer, som kan opstå.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2667105//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT