Vil I med på holdet i Job & Udvikling?
Slagelse Kommune
Oprettet
12.12.2024
Ansøgningsfrist
20.01.2025
Ansættelsesdato
1. marts 2025, gerne før hvis muligt
Ansættelsesforhold
37 timer
Arbejdssted
Slagelse Kommune Kalundborgvej 59, 4200 Slagelse
Kontaktperson
Afdelingsleder Christine Petersen 21 53 85 91
Send ansøgning
Vi søger jer der er stærke indenfor kontanthjælp og ressourceforløb
Som koordinerende jobrådgiver/myndighedssagsbehandler er din spidskompetence samarbejde og det helhedsorienteret sigte
Du har troen på at borger har ressourcer, og kan lykkes
Kan du genkende dig selv i det?
– så er det lige præcis dig vi søger
Hvem er vi
Vi er Job & Udvikling. Vi er en samlet afdeling på tværs af myndighedsområdet indenfor beskæftigelse på fleksjob, ressourceforløb og kontanthjælp aktivitetsparate området. Vores afdeling består af 35 engagerede koordinerende jobrådgivere samt en faglig koordinator og en afdelingsleder.
Din primære kerneopgave vil være borgere der er på kontanthjælp, men også bistår med sagsbehandling på ressourceforløbsborgere når behovet er der.
Hos os er borgeren i centrum, og vi arbejder med en anerkendende tilgang. Vi tror på at det virksomhedsrettede har en god effekt for borgerne. Vi tror på, at det skaber bedre velfærd for borgerne, når vi har fokus på "mestring af eget liv" og arbejder helhedsorienteret sideløbende med virksomhedsrettede indsatser.
vi arbejder ud fra meningsskabende, tydelige og bæredygtige principper med og for borgeren
Vi har særlig god erfaring og effekt af at arbejde med lønnede timer. Vi har et tæt samspil med vores personlige jobformidlere som også er en del af vores hus.
Vi har et særligt fokus på tidlig indsats og parallelle indsatser. Samtidig ved vi, at vores øvrige kolleger i kommunen ofte bidrager til den gode løsning. Sammen løfter vi kerneopgaven i dialog med borgeren.
Hos os bliver du en del af en hverdag i en afdeling, som hele tiden er i bevægelse. Vi værdsætter vores fællesskab med liv på gangen, en høj grad af fleksibilitet og vores fælles faglige kompetencer. Vi er ikke blege for at lære noget nyt hver dag og er en afdeling der hele tiden arbejder med at styrke fagligheden.
Vi er en arbejdsplads der hele tiden er i udvikling og arbejder med hvordan vi optimerer vores arbejdet, både ved at sikre at vi har de rigtige indsatser, at vi lever op til vores værdier i Slagelse kommune og at vores borgere oplever at vi gør en forskel for dem.
Vores faglige krav
Uddannet socialrådgiver eller socialformidler eller er påbegyndt uddannelsen.
Har du erfaring fra beskæftigelsesområdet vil det være en fordel.
Vi lægger vægt på
Vi ønsker dig som kollega, der har en professionel og anerkendende tilgang overfor borgerne, til at støtte dem mod arbejdsmarkedet og har flair for at tænke helhedsorienteret i indsatsen.
Det er vigtigt at du kan se dig selv i nedenstående
- har erfaring som rådgiver/myndighedssagsbehandler indenfor beskæftigelsesområdet. Gerne med områderne ressourceforløb og/eller kontanthjælp
- er motiveret, velforberedt og nærværende
- engageret, glad og imødekommende
- arbejder selvstændigt, struktureret og systematisk med opgaverne.
- gode kommunikations- og formidlingsevner, såvel skriftligt som mundtligt
- er god til at skabe struktur og trives i en travl og foranderlig hverdag
- trives som en del af en afdeling
Vi tilbyder
- et spændende og udfordrende job med en stor grad af selvstændighed under ansvar
- et meningsfyldt arbejde med fokus på at hjælpe mennesker videre i livet, hvor din indsats har stor betydning
- god introduktion og faglig sparring fra jeres dygtige kolleger
- et godt arbejdsmiljø hvor vi er opmærksomme på hinanden, mens vi samarbejder om kerneopgaven
- engagerede kolleger og indholdsrig arbejdsdag med faglighed og godt humør
- en høj grad af fleksibilitet, herunder flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
- sundheds- og massageordning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Center for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration - Jobcenter Slagelse, Skovsøgade 10G, 4200 Slagelse.
Faste stillinger på 37 timer gennemsnitlig pr. uge. Mulighed for deltid.
Vi forestiller os, at du starter 1. marts 2025. Har du mulighed for at starte før imødekommer vi gerne det.
Du vil blive ansat efter gældende DS- eller HK-overenskomst afhængig af din uddannelsesbaggrund. Desuden er der mulighed for at indgå en personlig lønaftale med den forhandlingsberettigede organisation efter principperne om Ny Løn.
Ved ansættelse i Slagelse Kommune vil der blive indhentet referencer, og bedt om en straffeattest.
Slagelse Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Det praktiske
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag, herunder CV og evt. dokumentation for uddannelse senest
- mandag den 20. januar 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 27. januar 2025.
Der er ikke forberedelse eller case til samtale, vi foretrækker en gensidig dialog til selve samtalen.
Ønsker du flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for afdelingen
- afdelingsleder Christine Petersen på mail: [email protected] eller mobil 21 53 85 91
Vi glæder os til at høre fra dig
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: