New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Metodisk stærk studentermedhjælper til Mødrehjælpen

Mødrehjælpen



Vil du helt tæt på data og analyse i en NGO, der bedriver socialt arbejde af høj kvalitet? Har du stærke metodiske kompetencer? Og kan du bearbejde store datasæt og omsætte data til forståelig viden?

Kan du svare ja til ovenstående, så er du måske den rette til en spændende og lærerig stilling som studentermedhjælper i Analyseteamet i Afdelingen for Politik, Analyse og Kommunikation.

Om stillingen
Vi leder efter en student med stærke kvantitative og kvalitative kompetencer og interesse for vidensbaseret socialt arbejde. Du bliver en del af en afdeling, der arbejder med politisk interessevaretagelse, og som har ansvaret for al data omkring Mødrehjælpens brugere - fra indsamling til analyse og formidling. Vi har et bredt samarbejde med både vores mange kolleger de andre afdelinger og med ledelsen for at sikre den nødvendige viden om vores indsatser og brugere.

Om afdelingen
Mødrehjælpens afdeling for Politik, Analyse og Kommunikation står for Mødrehjælpens politiske fortalerarbejde, har ansvar for Mødrehjælpens eksterne kommunikation, og så har afdelingen også ansvar for den systematiske indsamling og analyse af data om de familier, vi hjælper, samt for formidlingen af den viden, vores data giver os. Afdelingen består af otte konsulenter og to studentermedhjælpere, og vi har et godt arbejdsfællesskab – både fagligt og socialt.

Om dig
Vi leder efter en studentermedhjælper, der kan tage ansvar for sine egne opgaver og arbejde effektivt uden tæt supervision, men samtidig være i stand til at opsøge hjælp og sparring, når det er nødvendigt. Stillingen kræver desuden, at du arbejder systematisk og har en struktureret tilgang til opgaveløsning. Du skal være grundig og detaljeorienteret, da du skal bearbejde store datasæt, hvor små fejl hurtigt kan få stor indflydelse på resultaterne.

Vi forestiller os, at du er i midten af din samfundsvidenskabelige uddannelse inden for sociologi, folkesundhedsvidenskab eller lignende.

Derudover forestiller vi os, at du har:

  • et solidt kendskab til Microsoft Excel, Word og PowerPoint, da dette vil være dine primære arbejdsredskaber (f.eks. til at arbejde med pivottabeller i Excel)
  • kendskab til Microsoft CRM365 og Power BI – eller have lyst til at lære programmerne at kende
  • erfaring med spørgeskemaudvikling og -opsætning (f.eks. i SurveyXact)
  • en god talforståelse og forståelse for basale statistiske begreber
  • gode samarbejdsevner på tværs af fagligheder og personligheder
  • interesse for at lære nye ting
  • mod på at stille kritiske og analytiske spørgsmål.

Dine opgaver
Din primære opgave bliver at understøtte udarbejdelsen af rapporter til dokumentation af Mødrehjælpens forskellige projekter og sociale indsatser.

Derudover vil du bistå med:

  • kvalitetssikring af data
  • udførelse af interviews med diverse informanter
  • opsætning af spørgeskemaer
  • løbende analyser og evalueringer
  • formidling af analyser og data
  • support til rådgiverne ift. registrering af rådgivninger.

Du vil referere til afdelingschefen for Politik, Analyse og Kommunikation.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er gennemsnitligt 15 timer om ugen, hvor arbejdstiden kan tilrettelægges under hensyntagen til dine studier. Der kan forekomme travle perioder.

Ansættelsesstart er den 1. januar 2025 eller snarest herefter.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst i Mødrehjælpen.

Det er en forudsætning for ansættelse i Mødrehjælpen, at du har blank børneattest og giver samtykke til, at Mødrehjælpen må indhente børneattest i forbindelse med ansættelsen og løbende i ansættelsesforholdet.

Ansættelsessted
Din kommende arbejdsplads er Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade 13, 1654 København V.

Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Analysekonsulent Signe Nebelong på telefon 22 59 39 04 eller mail [email protected].

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest den 12. november 2024 klokken 12:00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 47 og 48.

Søg stillingen via linket her på siden. Vi modtager ikke ansøgninger via mail.

Vi opfordrer alle til at søge. Mangfoldighed i forhold til for eksempel køn, alder, seksualitet og kulturel baggrund er en vigtig værdi for Mødrehjælpen, da vi mener, det er vigtigt, at Mødrehjælpen afspejler diversiteten i det samfund, vi er en del af.

Afdeling: Abel Cathrines Gade 13, København V

Lokation: København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Mødrehjælpen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Mødrehjælpen

Abel Cathrines Gade 13, 1654 København V

Mødrehjælpen er en socialhumanitær organisation, der rådgiver og støtter gravide og børnefamilier i en svær situation.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2669182//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT