New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Tandplejer til undervisning af tandplejer- og tandlægestuderende, Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Aarhus Universitet (AU)



Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet Health, søger en tandplejer med master- eller kandidatuddannelse til en underviserstilling på Bachelorklinikken på Tandplejeruddannelsen pr. 1. januar 2025, evt. tidligere. Stillingen er en fast deltidsstilling på 3 dage om ugen (22,2 timer pr. uge). Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver vil primært være klinisk undervisning på Bachelorklinikken på Tandplejeruddannelsen og på Tandlægeuddannelsens 3.- 4. semester samt afholdelse af seminarundervisning, planlægning og afholdelse af evalueringer, prøver og eksamener.

Du kommer til at arbejde med tandpleje i en uddannelseskontekst i en afdeling med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger, og du vil indgå i et team af dedikerede undervisere. Sammen skal I undervise tandplejer- eller tandlægestuderende i undersøgelse, diagnostik og behandling af primært voksne patienter med behov for non-operative behandlinger og sygdomskontrol.
Undervisning på børneklinikken kan evt. komme på tale i begrænset omfang. Hverdagen veksler mellem klinisk undervisning og forberedelse.

Tandplejer- og tandlægeuddannelserne er sammen med instituttets øvrige uddannelser i gang med at implementere nye studieordninger, og du vil skulle bidrage til dette i samarbejde med de øvrige undervisere på uddannelserne. Det kan også være som ansvarlig for et kursus på tandplejeruddannelsen.

Du refererer til uddannelsesleder Ulla Bæk Lindtoft Dine kompetencer
Du er uddannet tandplejer med dansk autorisation, og du har en uddannelse på master- eller kandidatniveau samt erfaring fra privat praksis. Du har en høj faglighed, særligt inden for parodontologi, cariologi og sundhedspædagogik. Måske har du undervisningserfaring, og det kan også være fra frivilligt arbejde. Din tilgang til både kolleger og studerende er anerkendende, og du besidder stærke kommunikationsevner.

Som person har du gode samarbejdsevner og er fleksibel og ansvarsbevidst. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og du har et godt overblik. Det er kendetegnende for dig, at du er positiv, engageret og værdsætter en dynamisk hverdag, og at du kan lide at arbejde med unge mennesker.

Indhentelse af en børneattest er en forudsætning for ansættelse i stillingen. Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Du vil som tandplejer blive ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her. Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Ulla Bæk Lindtoft på telefon 2126 4232.

Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.

Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante organisation og fællesoverenskomst.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Tandplejeruddannelsen/The Dental Auxiliary Division

Ansøgningsfrist: 04 November 2024

Placering: Aarhus C Vennelyst Boulevard 9

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Universitet (AU)



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (04 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2669999//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT