PRAKTIKANT SØGES TIL TEAM AF LEDELSESKONSULENTER
Ennova
Er du passioneret omkring ledelse og klar til at bringe din faglighed i spil i et åbent miljø, der altid er i udvikling? Ennova søger en engageret og dedikeret universitetspraktikant til vores spændende team af ledelseskonsulenter. Hvis du brænder for at lære og ønsker at opleve en praktikperiode, hvor du får lov at bringe dig selv i spil, samtidig med at du udvikler dine kompetencer indenfor ledelsesudvikling, så vil vi opfordre dig til at række ud.
OM ENNOVA
Ennova har igennem mange år arbejdet med udvikling af firmaers vigtigste stakeholders – ledere, medarbejdere og kunder. Med udgangspunkt i data går vi i dialog med vores klienter, for sammen at sætte rammerne for hvordan vi kan udvikle ledere, teams og processer. I en vekselvirkning mellem data og menneskelig forståelse, skaber vi de bedste forudsætninger for udvikling i et udfordrende og dynamisk felt med høj professionalisme.
I Ennova tilbyder vi et tværnordisk arbejdsmiljø, hvor vi med udgangspunkt i forskellige baggrunde prioriterer intern sparring og gensidig læring i en respektfuld ramme med plads til forskellighed.
PRAKTIKFORLØBET
Som praktikant vil du fra dag ét blive udfordret. Med fokus på hvordan du selv bedst muligt bringer din egen faglighed i spil, vil du blive præsenteret for spændende og alsidige arbejdsopgaver både på kontoret og ude hos kunder. Du vil primært være tilkoblet Stephanie Bäckström, hvor du kommer til at assistere hende i sine opgaver i både ledelses- og konsulentfaget. Hertil vil du få mulighed for at komme med ud på konsulenternes opgaver, hvor du har en aktiv rolle og kan udforske og udvikle dine evner inden for konsulentarbejde.
DIN ROLLE
Vi opfordrer dig til at søge som praktikant i Ennova, hvis du…
• Ønsker at få et fuldt indblik i hvordan livet som ledelseskonsulent foregår.
• Vil arbejde tæt sammen med erfarne ledelseskonsulenter.
• Ønsker at stifte bekendtskab med workshopfacilitering.
• Vil dygtiggøre dig analytisk, og indenfor formidling.
• Er nysgerrig på arbejdet med ledelses-og teamevaluering.
• Søger faglig udvikling i dynamisk hverdag.
DIN PROFIL
Vi forestiller os at du har interesse (og måske endda erfaring) indenfor ledelses- og teamudvikling, og at din uddannelsesmæssige baggrund er indenfor psykologi, sociologi, antropologi eller samfundsvidenskab. Teamet du kommer til at indgå i, består af erhvervspsykologer, sociologer og antropologer, og vi er i den forbindelse interesserede i at høre, hvad du kan bidrage med.
Vigtigst er det at…
• Din interesse for ledelseskonsultation og organisationsudvikling er tydelig.
• Analytiske og kommunikative evner er en naturlig del af din værktøjskasse.
• Det falder dig nemt at arbejde både selvstændigt og i teams.
• Du er fleksibel og proaktiv i løsningen af arbejdsopgaver.
• Du kan agere ansvarsfuldt i en hverdag med stor frihed
ANSØGNING
Kan du se dig selv i det ovenstående? Ønsker du at blive udfordret som universitetspraktikant i en organisation, der har mere end 30 års erfaring med ledelsesudvikling, så ser vi frem til at modtage dit CV + ansøgning.
Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere informationer, er du meget velkommen til at kontakte vores nuværende praktikant (Ane Helt Zielke på [email protected])
Praktikken løber fra 03.02.25 og frem til 25.06.25, men vi er selvfølgelig fleksible, hvis andet ønskes.
Ansøgningsfrist: 15. november 2024
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: