New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Erhvervsstyrelsen søger flere nye studenter til arbejdet med national sikkerhed og international handel

Erhvervsministeriet



Erhvervspolitik er i stigende grad også et udtryk for sikkerhedspolitiske overvejelser. Erhvervsstyrelsens internationale område er ansvarlig for centrale dele af dette nye sikkerhedspolitiske område og søger flere studenter til arbejdet med sanktioner, eksportkontrol, investeringsscreening og handelspolitik.

Om stillingerne:
Stillingerne er placeret i team eksportkontrol og sanktioner samt i team investeringsscreening og handelspolitik. Som studentermedhjælper hos os vil du blive en del af et af de to teams hverdag og bistå med forskelligartede opgaver, bl,a.:

  • Deltage i sagsforberedende arbejde, herunder bistå med delanalyser til trusselvurderinger og indstillinger i forhold til ansøgninger vedr. eksportkontrol og investeringsscreening.
  • Inddrage relevante myndigheder, herunder Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste
  • Bidrage til besvarelse af henvendelser fra virksomheder og andre interessenter.
  • Afdække danske økonomiske interesser i internationale handelspolitiske sager
  • Udarbejde statistik og bidrage med research og informationssøgning samt aktindsigter og journalisering.

Om arbejdet i team eksportkontrol og sanktioner
I Team eksportkontrol og sanktioner arbejder vi for at fremme danske virksomheders muligheder på globale markeder på en måde, så det ikke sker på bekostning af vigtige sikkerheds- og udenrigspolitiske hensyn.

Har du lyst til at arbejde for at sikre, at kritiske produkter og kritisk teknologi ikke falder i de forkerte hænder, og at sanktioner vedtaget af det internationale samfund overholdes? I så fald er du måske én af vores nye studenter, der skal indgå som en vigtig del et team af engagerede medarbejdere på disse områder.

Om arbejdet i team investeringsscreening og handelspolitik
Teamet arbejder med at forhindre, at udenlandsk økonomisk aktivitet skader Danmarks sikkerhed. Det gør vi ved at analysere forskellige aktiviteter, herunder udenlandske opkøb og aftaler med danske virksomheder, når der er tale om samfundskritisk infrastruktur, teknologi eller leverandører til forsvaret. Vi griber ind, når vi identificerer risici i forhold til national sikkerhed eller offentlig orden. Vi arbejder derudover med handelspolitik, herunder indgåelse af frihandelsaftaler og indførsel af defensive handelsinstrumenter.

Hvis du har lyst til at arbejde med international handel og til at bidrage til at modvirke trusler mod national sikkerhed forbundet med udenlandsk økonomisk aktivitet i Danmark, er du måske én af vores nye studenter, der skal indgå som en vigtig del i et team af engagerede medarbejdere.

Om dig
Vi forestiller os, at du er godt i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse på bachelorniveau eller er i gang med din kandidatuddannelse inden for f.eks. jura, ha. jur., IBP, Internationale studier, statskundskab/forvaltning eller lignende.

Vi lægger derudover stor vægt på, at du er analytisk anlagt og får energi af at arbejde undersøgende og efterforskende, da det er en stor del af vores hverdag i teamet. Derudover er det vigtigt, at du er grundig og arbejder struktureret.

Endelig er det vigtigt, at du har interesse for international sikkerhedspolitik, og hvordan den påvirkes af ændringer i den internationale økonomi.

Det en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Om os
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og er placeret på fem forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.

Om ansættelsen
Ansættelse sker efter overenskomst mellem HK og Finansministeriet. Stillingerne er på 15 timer om ugen. Tiltrædelse ønskes 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Hvis du vil vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte teamleder Esben Larsen (Eksportkontrol og sanktioner) på telefon 35 29 10 55 eller teamleder Peter Nykjær Carlson (Investeringsscreening og handelspolitik) på telefon 35 29 11 84.

Interesseret?
Lyder det som noget for dig? Så klik på 'Søg stilling'-knappen og følg instrukserne. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest søndag den 10. november 2024.

Samtaler forventes afholdt i uge 47.

Læs mere om Erhvervsstyrelsen som arbejdsplads samt rekrutteringsprocessen her: https://erhvervsstyrelsen.dk/jobs-i-erhvervsstyrelsen

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Afdeling:
Langelinie Allé 17, København Ø

Lokation: København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Erhvervsministeriet



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K

Erhvervsministeriet arbejder for at skabe øget vækst og velfærd i Danmark ved at sikre, at borgere og virksomheder oplever gode vilkår og rammer for vækst. Erhvervsministeriet arbejder således med en lang række problemstillinger og initiativer inden for områder som erhvervs- og finansiel regulering, konkurrence- og forbrugerforhold, erhvervsfremme mv.

We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2670096//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT