ER DU VORES NÆSTE PRAKTIKANT I DIGITAL LIVESTOCK?
SEGES Innovation P/S
Vil du arbejde med Business Intelligence? Har du lyst til at være med til at hjælpe med en mere bæredygtig landbrug- og fødevareproduktion? Så er du kommet det rigtige sted hen, vi søger lige nu en ulønnet praktikant der kan hjælpe os.
Hos SEGES Digital kobler vi faglige indsigter med digitale kompetencer og teknologier. Vi sikrer, at landbrugsfaglig viden kommer ud at virke i stalden, på marken, ved skrivebordet og i hele landbrugets værdikæde. Som studerende vil du få hands-on erfaring inden for dit fagområde og bidrage til vores vision om at skabe fremtidens bæredygtige fødevarer.
Hver dag opsamler og omdanner vi tusindvis af data til viden og beslutningsstøtte til landmænd og interessenter i den danske fødevaresektor. Vi kombinerer vores moderne Business Intelligence platform med dyb faglig indsigt og trækker værdifuld viden ud af komplekse datamængder.
Nye teknologier giver os nye muligheder for at omdanne data til værdifuld viden. Vi er i gang med at arbejde med AI og Machine Learning og er nysgerrige på hvad det giver af nye indsigter og muligheder.
Som praktikant vil du blive en del af denne spændende rejse og:
- Udvikle og lære om BI (Business Intelligence) indenfor fødevarer og landbrug.
- Arbejde med moderne BI tools til udtræk af og behandling af data.
- Have en aktiv rolle i dybdegående kundeanalyser for at forstå deres behov.
- Få et unikt indblik i agile arbejdsprocesser på team- og virksomhedsniveau.
- Opnå værdifulde og karrierefremmende færdigheder indenfor BI udvikling.
Teamet og opgaverne
Vi er fem-seks i teamet og vi arbejder hele tiden med nye projekter, der omdanner data til viden til brug i dagligdagen hos landmanden. Vi arbejder tæt sammen med andre kolleger i SEGES Innovation i det daglige og arbejder hovedsageligt på MS platformen.
”Vi kommer i dybden med produkterne, fordi vi arbejder med dem i længere tid, og det er fantastisk. Der er også plads til at afprøve nye teknologier og dygtiggøre sig i det, man er fagligt optaget af.” Jesper Lauridsen - Seniorkonsulent
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tine Hejgaard Sørensen - [email protected]
Ved rekruttering hos SEGES Innovation prioriterer vi primært din faglige ekspertise og personlighed. Vi ser mangfoldighed som en styrke, derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.
SEGES Innovation er en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed, der arbejder for en bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Vi kobler faglige indsigter med digitale teknologier, så ny viden kommer ud at virke i stalden, på marken og i hele værdikæden fra jord til bord.
Vores mange forskellige eksperter udgør et unikt fagmiljø i international topklasse med ca. 500 dedikerede kolleger, der arbejder ud fra værdierne Mod, Hjerte og Dybde og i tæt samspil med Danmarks mere end 30.000 landbrug, universiteter og uddannelsesinstitutioner, landbrugsrådgivere, fødevareproducenter, energiselskaber og myndigheder.
Lokation:
Aarhus N
Ansøgningsfrist:
Løbende Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Tine Hejgaard Sørensen
IT Specialkonsulent
29268789
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: