New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Opslag hos Syddansk Universitet (SDU)

Syddansk Universitet (SDU)



Interesserer du dig for at fremme unges sundhed på skoler? Og interesserer du dig for implementeringsforskning, for kvalitativ forskning og for kombinationen af kvalitative og kvantitative metoder? Så er du måske vores nye ph.d.-studerende.

Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet (SDU) i København søger hermed interessetilkendegivelse fra relevante kandidater til et ph.d.-projekt, som skal udvikle og teste implementeringsstrategier for røgfri skoletid på FGU- og erhvervsskoler.

Om projektet ’ Barrierer, facilitatorer og strategier til implementering af røgfri skoletid på erhvervs- og FGU-skoler’
På trods af loven om røgfri skoletid er der stadig mange elever på erhvervs- og FGU-skoler, der bruger tobaks- og nikotinprodukter i skoletiden. Implementering af røgfri skoletid er blevet afprøvet og undersøgt på danske erhvervs- og FGU-skoler inden politikken var et lovkrav. Barrierer for implementering omhandler bl.a. modstand fra elever, der vil bestemme selv, modstand fra medarbejdere, der er bekymret for deres relationer til eleverne eller som prioriterer andre opgaver højere samt utilstrækkelige ressourcer til at håndhæve politikken. Aktiviteter såsom workshop for medarbejderne kan være med til at fremme implementeringen, men vi mangler viden om, hvordan implementeringen ser ud på tværs af skoler og skoletyper, de vigtigste barrierer og facilitatorer og bedste implementeringsstrategier. De to overordnede formål med projektet er at (1) kortlægge implementering af røgfri skoletid på erhvervs- og FGU-skoler og undersøge barrierer og facilitatorer for implementering samt (2) udvikle og teste implementeringsstrategier. Projektet er støttet af TrygFonden.

Om stillingen / ph.d.-projektet
Dette opslag omfatter en periode med ansættelse på projektet som videnskabelig assistent per 1. januar 2025 eller snarest derefter, hvor ph.d.-protokollen udarbejdes sideløbende med projektarbejde herunder bidrage til en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere. Det overordnede formål med ph.d.-projektet er at bidrage til de to overordnede formål med studiet, ph.d.-projektet kan dog skæres til i forhold til dine forskningsinteresser. I projektet anvendes både kvantitative og kvalitative metoder, og i ph.d.-projektet er det derfor en forudsætning, at man har både erfaring med og interesse for begge tilgange. Der vil dog være særlig vægt på kvalitative metoder, herunder etnografisk feltstudie og interviews.

Som ph.d.-studerende bliver det din opgave at planlægge, lede og gennemføre ph.d.-projektet i samarbejde med dine vejledere. Du skal stå for den daglige drift af det samlede projekt i tæt samarbejde med projektleder og projektgruppen, samt bidrage til SIFs undervisning. Du kan forvente en del rejseaktivitet i forbindelse med dataindsamlingen (observationer, interviews og workshops på skoler) samt andet projektarbejde.

Forskningsmiljø
Vi kan tilbyde et inspirerende forskningsmiljø i hjertet af København, hvor du får mulighed for faglig udvikling og sparring med dygtige og engagerede kollegaer med forskellig forsknings- og uddannelsesmæssig baggrund. Stillingen er forankret i forskningsgruppen Sundhedsfremme og Interventioner som forsker i interventioner rettet mod folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger og arbejder med metodiske og teoretiske udfordringer i at designe og evaluere interventions- og implementeringsstudier. I det daglige arbejde vil du arbejde tæt sammen med seniorforsker og forskningsleder Susan Andersen samt seniorforsker og lektor i implementeringsforskning Jeanette Wassar Kirk, der har hovedansættelse i Klinisk Forskningsafdeling på Hvidovre Hospital. Vi forestiller os du i perioder sidder i Klinisk Forskningsafdeling. Yderligere vil du have sparring med forskere og praktikere, som også er tilknyttet projektet.

SIF, SDU som arbejdsplads
SIF er centralt placeret i København. Vi er ca. 150 ansatte, med baggrund i mange forskningstraditioner, bl.a. folkesundhedsvidenskab, antropologi, sociologi, filosofi og epidemiologi, der alle arbejder for at vores viden skaber folkesundhed. Du vil blive en del af Center for Interventionsforskning, der udgør et stærkt, tværdisciplinært og ambitiøst forskningsmiljø med gode muligheder for sparring på praktiske, metodiske og teoretiske aspekter af interventionsforskning samt for samarbejde på tværs af projekter. Vi har gode rammer for socialt samvær med f.eks. fælles frokost, fredagscafeer og kulturelle arrangementer.

Ved bedømmelse af ansøgere bliver der lagt vægt på følgende kvalifikationer:

  • Relevant sundheds-, samfunds – eller humanistisk videnskabelig kandidatuddannelse (fx folkesundhedsvidenskab, cand.scient.san., antropologi, sundhedsfremme, sociologi eller psykologi)
  • Erfaring med evalueringsmetoder og implementeringsforskning er en fordel
  • Dokumenterede stærke kompetencer inden for både kvalitative, etnografiske metoder og analytisk arbejde med kvalitativt og etnografisk empirisk materiale
  • Kompetencer inden for kvantitativ metode. Erfaringer med at kombinere kvantitativ og kvalitative metode er en fordel.
  • Erfaring i eller viden om skolebaserede indsatser er en fordel
  • Interesse for forskning i børn og unges sundhed og trivsel samt social ulighed
  • Interesse for forsker-praktiker samarbejde og evner for at interagere med ledere, lærere og elever på FGU- og erhvervsskoler
  • Du kan arbejde selvstændigt, er samarbejdsorienteret og trives med at indgå i tværfagligt samarbejde, samtidigt med at du er ambitiøs på egne og projektets vegne
  • Interesse for og gerne erfaring med tværvidenskabeligt samarbejde, hvor der inddrages perspektiver fra flere fagområder for at styrke forskningsprojektets helhed
  • Flair for videnskabeligt arbejde, herunder systematisk og kritisk tænkning
  • Gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner på både dansk og engelsk

Yderligere oplysninger om projektet kan fås ved henvendelse til Susan Andersen, [email protected] og Jeanette Wassar Kirk, [email protected]

Ansøgning / interessetilkendegivelse
En motiveret ansøgning / interessetilkendegivelse skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning, der redegør for din interesse og kvalifikationer relevante for ph.d.-projektet
  • Curriculum vitae (inkl. evt. publikationsliste og forskningserfaring).Uddannelses- og arbejdshistorik skal være måneds- og årstalspecifikt.
  • Kopi af eksamensbeviser i form af kandidateksamensbevis og karakterudskrifter (bachelor og kandidat)

Dokumenter bør ikke indeholde CPR-nummer - i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle filer skal være i Pdf- eller Word-format. Den enkelte fil må ikke overstige 10 MB. Mangelfulde ansøgninger og ansøgninger indsendt efter deadline vil ikke blive behandlet.

Frist for interessetilkendegivelse er den 11. november 2024 kl.23.59.

Vi forventer, at samtaler afholdes den 20. og 21. november 2024. Hvis du bliver indkaldt til samtale, vil du modtage et stykke datamateriale med yderligere information om forskningsprojektet. Med udgangspunkt i dette materiale bedes du udarbejde en 1 siders analyse, hvor du præsenterer din analytiske tilgang til ph.d.-projektet. Denne analyse vil danne grundlag for samtalen.

Kandidaten vil forud for sin indskrivning som ph.d.-studerende blive ansat som videnskabelig assistent mhp. at udarbejde en ph.d.-protokol. Indskrivning som ph.d.-studerende ved SDU forudsætter godkendelse af ph.d.-protokol og kandidaten af ph.d.-skolen.

Ph.d.-studerende ansat på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet aflønnes i henhold til gældende aftale mellem Finansministeriet og AC om lønnede ph.d.-stipendiater.

SDU ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Mere information
Information om ph.d.-skolen:

  • https://www.sdu.dk/en/forskning/phd/phd_skoler/phdskolensundhedsvidenskab

Information om Statens Institut for Folkesundhed:

https://www.sdu.dk/da/sif

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: København, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Syddansk Universitet (SDU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2671479//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT