New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Barselsvikariat i Udsigten (129953)

Randers Kommune



Vi søger en Pædagog, Ergoterapeut, Psykomotorisk terapeut eller SSA, som brænder for det specialiserede børne/unge område. Vi har et barselsvikariat i perioden fra 1. november 24- 31 maj 2025 på 30 timer om ugen.

Hvem er vi?
Specialindsats for børn og unge hører under Randers Kommune og består overordnet af 6 tilbud. En special børnehave, en afdeling for familiekonsulenter, en afdeling for terapeuter samt et aflastningstilbud Spiren, et døgntilbud Egelunden, og vores døgntilbud Udsigten.

I Udsigten bor 5 børn og Unge mellem 0-18 år. Målgruppen omfatter børn og unge med Autisme spektrum forstyrrelser, multiple funktionsnedsættelser samt sjældne medfødte funktionsnedsættelser. Målgruppen er børn og unge har moderat til dyb mentalt retardering.

Målgruppens funktionsnedsættelser giver i varierende grad vanskeligheder med kommunikation, socialt samspil, sensorisk følsomhed, samt udfordringer i forhold til afstemning og regulering af stimuli. Arbejdet med målgruppen kræver derfor en stor forståelse for den enkeltes særlige behov, ressourcer og mestringsevne, hvilket er et utroligt spændende arbejdsfelt.

Vores overordnede ambition er at tilbyde et højt specialiseret tilbud med de mest optimale rammer for trivsel, udvikling, personlig mestring, selv/medbestemmelse, og livskvalitet for de indskrevne børn og unge.

Vores pædagogiske fundament og mindset tager udgangspunkt i Neuropædagogik og KRAP. Der arbejdes med individuelle tilgange rettet mod at sikre størst mulig mestring og deltagelse i eget liv. Den individuelle tilgang er blandt andet baseret på Low Arousal og autismetilgang med udgangspunkt i en TEACCH inspireret struktur pædagogik, samt ASK. Det er afgørende for det enkelte barns/den enkelte unges trivsel og udvikling, at du formår at have et KRAP’sk mindset og formår at omsætte de pædagogiske tilgange med udgangspunkt i den enkeltes kognitive ressourcer.

Vi forventer:

  • At du har en relevant uddannelse samt er faglig stærk.
  • At du er indstillet på at arbejde med dig selv og reflektere over egne handlinger og skabe bevægelse i egen udvikling.
  • At du er smilende og udadvendt
  • At du evner at have flere bolde i luften samtidig – samt er fleksibel og omstillingsparat.
  • At du har flair for at se, hvor der er brug for hjælp og kan handle på det.
  • At du udviser varme, stabilitet, omsorg og tålmodighed.
  • At du er motiveret for at engagere dig i(og gerne erfaring med) vores specialpædagogiske målgruppe.
  • At du gennem dialog og samarbejde medvirkende til at skabe relationer og rammer, som understøtter børnene og de unges mestringsevne med størst mulig livskvalitet for øje.
  • Du kan arbejde selvstændigt, systematisk og praktisk.
  • Du er ansvarsbevidst, loyal, udadvendt og imødekommende overfor såvel børnene/de unge, pårørende som kolleger.
  • Du er mødestabil
  • Du evner at formulere dig både skriftligt og mundtligt.
  • Du har et godt kendskab til brug af IT herunder Sensum One, dette er dog ikke krav.

Du kan forvente:

  • Engagerede og dygtige kollegaer samt ledere, der vil støtte og udfordre dig i det daglige arbejde med henblik på høj faglig kvalitet i opgaveløsningen
  • Rum til sparring med dine kollegaer
  • Onboarding forløb og intro kurser
  • Kompetanceløft i forhold til kerneopgaven
  • Mulighed for faglig udvikling/erfaring inden for specialområdet
  • En udfordrende hverdag med stor mulighed for indflydelse i det pædagogiske arbejde i Udsigten.
  • En spændende målgruppe hvor to dage sjældent er ens.

Praktisk information:
Vi gør opmærksom på, at der er skiftende arbejdstider, primært morgen/aftenvagter og hver 2. weekend. Der er mulighed for indflydelse på vagtplanen efter vores retningslinjer.

Kørekort til personbil er påkrævet.

Interesserede uanset alder, køn, religion eller andet etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af Ny Løn.

Ansøgning, vedlagt uddannelsespapirer samt øvrige relevante bilag, skal være Randers Kommune i hænde senest d. 10. nov. Ansøgningen skal sendes elektronisk via Randers Kommunes hjemmeside.

Der forventes afholdt samtaler løbende.

Opstart snarest og senest den 1. januar 2025

Har du spørgsmål til stillingerne kan du sende en mail til

[email protected]

Arbejdssted:
Udsigten

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Randers Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Randers Kommune

Laksetorvet, 8900 Randers

Randers Kommune Hvor å bliver til hav, hvor det ferske bliver salt

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2671481//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT