Instruktorer til Studium generale for teologer på Afdeling for Teologi
Aarhus Universitet (AU)
Ved Afdeling for Teologi, Institut for Kultur og Samfund, søges studerende til instruktorstillinger ledige til besættelse pr. 1. februar 2025 i følgende disciplin:
To stillinger i Studium generale for teologer (2. semester, BA) med et samlet timeantal på 65 timer pr. ansættelse fordelt på to undervisningstimer om ugen i 13 uger og 39 timers forberedelse.
Ansættelsesperioden er 1. februar – 31. maj 2025.
Det forudsættes, at ansøgeren er villig til at deltage i koordinerende møder vedr. undervisningens tilrettelæggelse og planlægning samt eventuel deltagelse i opgaveretning efter den enkelte undervisers skøn.
Instruktorerne vil blive introduceret til deres opgaver og en undervisningsplan af en af underviserne i forløbet.
Ansøgningen skal indeholde motivation, relevante pædagogiske forudsætninger samt dokumentere gode faglige kvalifikationer. Det skal af ansøgningen fremgå, hvilket undervisningsforløb, der søges. Vi gør opmærksom på, at du skal benytte din AU mail i forbindelse med ansøgning.
Ved vurdering af ansøgere lægges vægt på opnåede karakterer, indsigt i fagene, anbefalinger samt eventuel undervisningserfaring.
Det er en forudsætning for ansættelse, at man er aktiv studerende. Ansættelsen er under forudsætning af fornøden bevilling.
Besked om ansættelse/afslag vil blive meddelt inden for fire uger efter ansøgningsfristens udløb.
Spørgsmål til stillingerne kan rettes til afdelingskonsulent, Kathrine Juul Svejstrup [email protected]
Ansættelsesgrundlag
Ansættelse sker i henhold til Skatteministeriet og SUL (studenterundervisere).
Ansøgningen skal vedlægges, kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 550 videnskabelige medarbejdere, 240 ph.d.-studerende, 9.500 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.
Læs mere på arts.au.dk
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Teologi, Afdeling for/Theology, Dept. of
Ansøgningsfrist: 10 November 2024
Placering: Aarhus C Jens Chr. Skous Vej 3
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: