Praktikplads i NCC, Byggeri, Hillerød, Forår 2025
NCC
Ansøg før: 2024-12-30
By: Hillerød
Ansøg her
Drømmer du om at få jord under sikkerhedsskoene og opleve, hvordan store byggeprojekter bliver til virkelighed? Bliv en af vores kommende praktikanter på Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød, hvor du vil få chancen for at arbejde med den nyeste teknologi inden for digitalt byggeri. Her vil du dykke ned i entreprise- og projektledelse eller egenproduktion og få værdifuld erfaring i et af Danmarks mest ambitiøse byggeprojekter.
Som praktikant i vores afdeling Byggeri Øst, vil du opleve den dynamiske hverdag på en byggeplads, hvor hver dag bringer nye og spændende udfordringer. Du vil blive en aktiv del af sektionens møder og aktiviteter og få et tæt og lærerigt samarbejde med både funktionærer og håndværkere. Du bliver en vigtig del af vores stærke team, der består af både erfarne og yngre medarbejdere. Du får ansvar og mulighed for sparring med dygtige og imødekommende kolleger, som er klar til at dele deres viden og erfaringer med dig.
Som praktikant vil du komme til at arbejde med:
- Tidsplanlægning- og styring
- Sikkerhed og arbejdsmiljø
- Tilsyn og styring af fag- og underentreprenører
- Koordinering med timelønnede og leverandører
- Kvalitetssikring
- Indkøb
Som praktikant i Byggeri Øst, kommer du til at arbejde på følgende byggeri:
Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød
I Hillerød opføres et offentligt hospital på ca. 122.000 m2 inklusiv selvstændig ”serviceby”. Det firkløverformede hospital placeres i grønne omgivelser og kommer til at betjene flere end 310.000 borgere. Det er et projekt med kompliceret aptering og installationer. De digitale værktøjer bliver prioriteret særligt højt på denne byggesag.
Vi leder efter dig, der:
- er studerende på en ingeniør- eller konstruktøruddannelse eller lignende.
- har gode danskkundskaber i tale og skrift
- er klar til at kaste dig ud i en stejl læringskurve og samarbejde med mange forskellige fagligheder
- har en god portion gennemslagskraft
Vil du prøve dig selv og din viden af hos os?
Så send os din ansøgning med CV via linket i stillingsopslaget. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rigtige, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Produktionsdirektør Ulrich Matras Jensen på +45 24 40 80 57.
Byg med os – sammen med de bedste kolleger i branchen!
Hos NCC er vi drevet af at blive ved med at udvikle os, uanset om det er vores byggeprojekter eller vores personlige ekspertise. Hver dag driver vi branchens mest spændende og komplekse byggeprojekter i et tæt samarbejde mellem vores medarbejdere, partnere og kunder. Hos os er du en betydningsfuld medarbejder, der bidrager til de vartegn, der definerer vores byer og samfund. Vores medarbejdere har en aktiv rolle i en virksomhedskultur baseret på stabile værdier og adfærd for en sikker og tryg arbejdsplads. Vores kollektive ekspertise og forskellige baggrunde gør en forskel.
NCC – en af de førende virksomheder i Norden
Ansøg her
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: