Nattevagt til SUF Eremitterne
DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND
SUF Eremitterne i København søger erfaren kollega som nattevagt
Du giver unge og voksne med psykosociale udfordringer en god afslutning på dagen. Du står stille i vinden og bevarer overblikket, hvis tingene spidser til ud på natten
Er det dig? Så er du muligvis den, vi søger som nattevagt hos SUF Eremitterne. Tiltrædelsen er den 1. januar 2025, og stillingen er på 30 timer om ugen, hvilket indebærer 3 ugentlige vagter fra klokken 20.00-08.00 – sovende mellem klokken 24.00-6.30. Herudover er der mulighed for supplerende vikartimer.
SUF Eremitterne er et botilbud under Den Sociale Udviklingsfond for unge og voksne mellem 16 og 40 år. De unge/voksne er udfordrede på forskellig vis. Kendetegnende for vores samarbejde - både med vores unge og voksne samt kollegerne imellem – er sammenhængskraft, tillid og nærhed. Relationerne er bærende, og de udspiller sig i kombination med en rygsæk fuld af faglighed.
Vi har kontor og værested på Vesterbrogade. Herudover har vi vores tre nat-overbygninger beliggende på Østerbro, Nørrebro og i Nordvest. Her arbejder man som nattevagt tæt sammen med 1-2 andre faste nattevagter, en koordinator og vores afdelingsleder, samt ikke mindst de socialkonsulenter, der er tilknyttet de unge, der bor i den overbygning.
Dig som nattevagt
Vi forestiller os, at du er:
- erfaren og er socialfaglig uddannet
- selvstændig og selv/med-ledende
- favner det tværgående samarbejde med de unge og dine kolleger
Vi har brug for en kollega, der er særligt god til at arbejde alene og samtidigt være i tæt dialog med de unges primære konsulenter og de øvrige kolleger. Et menneske der er god til at yde omsorg, have flere bolde i luften og som også nyder at bage en omgang boller og være med til at sørge for en god afslutning på dagen. Måske har du arbejdet i mange år på et socialpædagogisk tilbud og ønsker at drosle lidt ned, men andre profiler er også velkomne.
Du vil ikke kun blive en del af natoverbygningen, men også en del af SUF Eremitterne og vores fællesskab i Den Sociale Udviklingsfond, der vægter sammenhængskraft og nærhed højt. Sammen afholder vi temadage, kollegature, fællesmøder og supervision.
Når du søger, er det vigtigt, at du:
- redegør for dine faglige kompetencer
- sætter ord på, hvad du tænker om at være nattevagt og det tværfaglige samarbejde
- fortæller om dig selv, hvem er du, og hvad kan du byde ind med.
Spørgsmål og ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingsopslaget, så ring til natkoordinator Christina Palm tlf. 30 84 46 13 eller afdelingsleder Trine Egholm tlf. 30 84 46 15.
Ansøgningsfrist: torsdag d. 14. november.
Vi afholder samtaler fredag d. 22. november.
SUF Eremitterne er en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond (SUF). SUF Eremitterne er et botilbud efter Barnets Lov §43 og §114 samt Serviceloven §85 og §107. Den Sociale Udviklingsfond er en nonprofit, almennyttig fond med 30 afdelinger og specialprojekter med godt 550 medarbejdere på landsplan. I SUF Eremitterne er vi 19 fastansatte og har derudover vikarer tilknyttet.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: