Børne- og Undervisningsministeriet søger en kommunikationspraktikant til foråret 2025, der har lyst til at blive klogere på alt fra formidling, indhol
Børne- og Undervisningsministeriet
Interesserer du dig for kommunikationsfaget? Kan du lide at formidle indhold til forskellige målgrupper på forskellige kanaler? Er du en haj til nutids-r og komma? Og har du lyst til at prøve dine kommunikative evner af i et stort politisk hus, tæt på hvor beslutningerne træffes? Så er det dig, vi søger som ny praktikant.
Som praktikant i Center for Kommunikation og Presse i Børne- og Undervisningsministeriets departement vil du få et bredt kendskab til kommunikationsopgaver i et ministerium. Under praktikopholdet vil du få rig lejlighed til at prøve ideer af i kommunikationsindsatser på web og på sociale medier – måske også foto og video, hvis du ønsker det - ligesom du vil få ansvar for egne faste opgaver.
Om praktikopholdet
Vi har en stor portefølje af kanaler, hvor du får rig mulighed for at arbejde med mange forskellige projekter og kommunikationsopgaver på dagtilbuds-, grundskole-, ungdoms- og voksenuddannelsesområderne.
Som praktikant vil du i forbindelse med praktikopholdet få mulighed for at arbejde med:
- at skrive, redigere og rådgive om tekster til ministeriets hjemmesider og sociale medier
- grafiske opgaver til sociale medier
- foto- og videooptagelse og -redigering
- kommunikationsindsatser
- analyser af vores indsatser på sociale medier og hjemmesidetrafik
- videreudvikling og opdatering af ministeriets hjemmesider (uvm.dk, stukuvm.dk og stil.dk m.fl.) og intern kommunikation
- brugerundersøgelser og nyhedsbreve
Om dig
Vi lægger vægt på, at du:
- har lyst til at lære nyt
- tør tage initiativ, tænke nyt og sige din mening
- er praktisk, kreativ og har god sans for detaljen
- har flair for at skrive
- har interesse og erfaring fra studietid eller studiejob med kommunikationsfaget
Om os
Du kommer til at indgå i et kontor med syv faste medarbejdere og fire studentermedarbejdere i Kommunikationsenheden i Center for Kommunikation og Presse. Vi arbejder blandt andet med at videreudvikle og drive 13 hjemmesider, interne og eksterne kommunikationsindsatser, sociale medier, video, foto, publikationer og andet grafisk arbejde.
Som praktikant bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi sparrer og samarbejder om at løse vores opgaver, og hvor vi har det sjovt. Du kommer også til at arbejde tæt sammen med medarbejdere i hele Børne- og Undervisningsministeriets koncern.
Praktikvilkår
Vi stiller krav om, at et praktikforløb hos os er meritgivende på dit studie.
Praktikperioden er i udgangspunkt fra 15. januar 2025 til 30. juni 2025. Hvis du kan begynde tidligere, må du endelig sige til.
Det ugentlige timetal og praktikperiodens længde afhænger af dit studie.
Som praktikant bliver du automatisk tilmeldt ministeriets praktikant- og studenternetværk, der løbende afholder faglige og sociale arrangementer for alle medarbejdere under studie i ministeriets departement og to styrelser.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til opslaget, er du velkommen til at kontakte Julie Nørgaard Sørensen på telefon 2331 1428.
Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk.
Sådan søger du
Send din motiverede ansøgning, dit CV og karakterudskrift til os senest torsdag den 14. november 2025. Du søger stillingen via linket i annoncen.
Vi afholder løbende samtaler, så send hellere din ansøgning i dag frem for i morgen.
Afdeling: Frederiksholms Kanal 21, København K
Lokation: Frederiksholms Kanal 21, 1220 København
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: