Opslag hos Syddansk Universitet (SDU)
Syddansk Universitet (SDU)
Institut for Psykologi på Syddansk Universitet søger en ekstern lektor til undervisning og vejledning på sidefag, bachelor og kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi og kvalitativ metode.
Som ekstern lektor vil du primært komme til at undervise i pædagogisk psykologi og kvalitativ metode, men andre undervisningsopgaver, såsom bachelor- eller specialevejledning kan forekomme. Konkrete undervisningsopgaver aftales løbende i samarbejde med studieledelsen ved Institut for Psykologi.
Der vil blive lagt vægt på, at du har erfaring med at undervise og vejlede i pædagogisk psykologi og kvalitativ metode, ligesom erfaringer med at udføre praksisnære pædagogiske forskningsprojekter, der involverer kvalitative metoder, samt praksiserfaring fra et pædagogisk felt, vil blive vægtet. Yderligere søger vi en ekstern lektor, som er vant til at arbejde både selvstændigt og samarbejdsorienteret.
Ansættelsen finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation for akademikere i staten med tilhørende cirkulære til protokollat om stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter og bestemmelserne for ekstern lektor, undervisningsassistent, som den er beskrevet heri.
Vi ønsker ansættelse pr. 1. januar 2025 og stillingen er tidsbegrænset til tre år. Det forventes, at omfanget er ca. 100 timer årligt.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen kan du rette henvendelse til lektor ved Institut for Psykologi Ulrich Kirk på [email protected]
Ansøgningsfrist er den 11. november 2024.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online".
Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.
Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Placering: Odense, Denmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: