New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til kommunikation på Psykiatrisk Center København

Region Hovedstaden



Har du lyst til at prøve kræfter med både intern og ekstern kommunikation? Har du idéer til indhold på vores sociale medieplatforme, der skildrer hverdagen i psykiatrien? Og kan du løfte vores intranet og hjemmeside til nye højder? Så er det måske dig, vi søger!

Dine opgaver hos os
Stillingen giver dig mulighed for at stifte bekendtskab med mange forskellige opgaver inden for kommunikationsområdet, men dine primære opgaver vil være:

  • Udvikling og opdatering af centrets intranet.
  • Udvikling og opdatering af centrets hjemmeside.
  • Udarbejde plakater, invitationer, pjecer mv. til centrets aktiviteter.
  • Producere indhold til vores sociale medier (LinkedIN og Instagram).

Derudover bidrager du løbende til sekretariatets øvrige administrative opgaver.

Vi forventer, at du:

  • er i gang med en relevant kommunikationsfaglig uddannelse – gerne på akademisk niveau.
  • er god til skriftlig formidling.
  • har et godt overblik, er initiativrig og i stand til at arbejde selvstændigt.
  • er positiv, udadvendt og god til at samarbejde og kommunikere med mange forskellige faggrupper.
  • har lyst til at bringe din faglighed i spil og bidrage med alle de gode – og mindre gode – ideer.
  • er serviceorienteret og fleksibel i forhold til alle typer af opgaver.

Det er ikke afgørende, at du har kendskab til sundhedsvæsenet i forvejen, men du skal have lysten til hurtigt at sætte dig ind i en stor og kompleks organisation.

Om os
Psykiatrisk Center København er det største af de ni psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri og har ca. 1200 ansatte og 253 sengepladser. Kerneopgaven er behandling og pleje af mennesker med psykisk sygdom inden for voksenpsykiatrien. Geografisk er centret fordelt på 11 matrikler i København med sengeafsnit, akutmodtagelse, ambulatorier, specialambulatorier og forskning.

Stillingen er placeret i Sekretariatet i Administrationen, som er beliggende på Gentofte Hospital. Teamet består – udover dig – af en jurist, en kommunikationskonsulent, to AC-generalister, to administrative medarbejdere og en teamleder. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kommunikationskonsulenten og vil desuden samarbejde med centrets ledere og kommunikationsmedarbejdere i Region Hovedstadens Psykiatris centrale stabe.

I teamet har vi en høj trivsel, et godt sammenhold og en god og imødekommende stemning. Vi lægger vægt på at give en god introduktion til jobbet og på at hjælpe hinanden, når der er brug for det.

Da Psykiatrisk Center København er placeret på flere matrikler, er det en naturlig del af arbejdet i Sekretariatet, at vi færdes på disse – særligt vores sengematrikler i Gentofte, på Frederiksberg og på Bispebjerg.

Ansøgning og ansættelsesvilkår
Vi ser frem til at modtage en motiveret ansøgning bilagt CV og karakterudskrift/eksamensbevis senest 17. november 2024. Stillingen søges via linket her på siden.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag d. 22. november og ønsker at besætte stillingen fra 1. januar 2025.
Stillingen er på 8 timer ugentligt med mulighed for fleksibilitet og er en tidsbegrænset stilling indtil 1. august 2025. Evt. med mulighed for forlængelse.

Du ansættes i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Anne Lyngs Zetterstrøm på telefon 91 17 41 35 eller e-mail: [email protected].

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 17 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://studerendeonline.dk/en/job/2678915//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT