New at StuderendeOnline? Join us!

Get latest jobs before others

Jurastuderende med interesse for konkret sagsbehandling og forvaltningsret til kørekortområdet

Trafikstyrelsen



Har du lyst til at få praktisk erfaring med forvaltningsret og blive dygtigere til juridisk sagsbehandling? Som studentermedhjælper hos os får du mulighed for at arbejde hands-on med klagesager på kørekortområdet - er det dig, vi leder efter?

Trafikstyrelsen behandler klager fra borgere over afgørelser vedrørende kørekort. Afgørelserne er truffet af Færdselsstyrelsen og i enkelte tilfælde af kommunerne. En klage kan fx vedrøre en ikke-bestået teori- eller køreprøve eller inddragelse/begrænsning af kørekort som følge af helbredsmæssige forhold.

Trafikstyrelsens opgave er at efterprøve, om underinstansens afgørelse er korrekt. Underinstansens afgørelse skal være truffet i overensstemmelse med færdselslovens regler og forvaltningsretten. Vi skal således sikre borgernes retssikkerhed på kørekortområdet.

Her kommer du ind i billedet! Vi søger nemlig en juridisk studentermedhjælper til at understøtte vores 2 jurister på kørekortområdet.

Din nye hverdag som studentermedhjælper hos Trafikstyrelsen
Som studentermedhjælper hos os får du værdifuld erfaring med juridisk sagsbehandling og indsigt i arbejdet i en statslig styrelse. Din dagligdag vil være præget af tæt samarbejde med vores erfarne jurister, hvor du vil styrke dine kompetencer inden for klagesager og forvaltningsret gennem praktisk sagsbehandling og løbende faglig sparring.

Dine primære opgaver vil være at;

  • Bistå teamets jurister med konkret sagsbehandling.
  • Udarbejde udkast til konkrete afgørelser.
  • Udarbejde udkast til besvarelse af borgerhenvendelser.
  • Udføre ad-hoc opgaver i teamet.

Velkommen til dit nye team
Du bliver en del af et engageret team af jurister og studenter, hvor sparring og vidensdeling er i fokus. Her har vi en uformel omgangstone, og vi løfter i flok – altid med plads til både faglig udvikling og et godt grin.

Teamet er en del af kontoret Luftfart 4 i Trafikstyrelsens afdeling for Luftfart. Her har vi en bredspektret opgaveportefølje, herunder klagesagsbehandling på en række øvrige områder. Herudover varetager kontoret opgaver bl.a. vedrørende flypassagerrettigheder, regulering af og tilsyn med postvirksomheder, miljøregler inden for luftfart samt styrelsens kompetencecenter inden for ESDH-system.

Kontoret består – ud over dig – af en kontorchef, akademikere, administrative medarbejdere og en række studentermedhjælpere – i alt ca. 45 medarbejdere.

Hvem er du?
Du er en nysgerrig og grundig jurastuderende med lyst til at bruge din viden i praksis inden for klagesagsbehandling og forvaltningsret. Du arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver, hvor du både kan holde overblikket og gå i dybden. Som teamspiller værdsætter du samarbejde, og du ser dig selv som en ansvarlig og selvstændig del af teamet.

Yderligere er du:

  • På andet år eller længere på jurastudiet, (fx stud.jur, stud.merc.jur e.l.)
  • En stærk kommunikatør både skriftligt og mundtligt – også på engelsk.
  • En person, der trives i et samarbejdende team, hvor vi løfter i flok og sparrer med hinanden.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Arbejdstiden forventes at være gennemsnitlig 15 timer om ugen, hvor du selv har indflydelse på tilrettelæggelsen i forhold til din undervisning.

Vi er selvfølgelig fleksible i forhold til eksamen, og vi forventer, at du kan være fleksibel, hvis der skulle opstå særlige behov.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Har du lyst til at vide mere?
Kontakt jurist Jesper Hjelmgaard på tlf. 41 78 02 99, hvis du ønsker yderligere information. For spørgsmål om ansættelsesvilkår eller generelt om Trafikstyrelsen som arbejdsplads, kontakt venligst HR-partner Alberthe Sällberg på tlf. 4178 0400.

Vil du være vores kollega?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest d. 24. november kl. 23:59. Vedhæft desuden dit eksamensbevis. Har du andre relevante dokumenter, er du også velkommen til at vedhæfte disse.

Du kan søge via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk.

Der vil blive indkaldt til samtaler løbende.

Afdeling:
Carsten Niebuhrs Gade 43, København V

Lokation: Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Trafikstyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (24 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in StuderendeOnline

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Trafikstyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet med arbejdsopgaver, der er placeret mellem det politiske niveau og branchens virksomheder.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://studerendeonline.dk/en/job/2681205//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.
HPT